Bukkeopsats og verdensrekord. Den måske bedste jagthistorie nogensinde

– Jeg var på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Læs den måske bedste jagthistorie fortalt af en bukkejæger nogensinde

Bukkeopsats og verdensrekord

Af Michael Sand

Definitionen af en stor oplevelse er naturligvis en smagssag. Men den historie, som kommer til mig, når jeg ser tilbage på min tid som formidler af både egne og andres jagtoplevelser, er dog Nicolaj Pedersens fortælling fra sensommeren 2010. Oplevelsen har det hele og er i kategorien “det kunne også ske for mig”. Den exceptionelle oplevelse, som kan læses herunder, er ikke knyttet til et ekstremt højt jagtbudget eller til et særlig attraktivt netværk. Noget tilsvarende kan ske for dig … eller for en hvilken som helst anden bukkejæger, der opsøger heldet. Selv siger Nikolaj: – Jeg var på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og havde dertil det held, der skulle til.

Indledning + selve artiklen – anvendt i en af mine jagtbøger – ses herunder.

I foråret 2013 blev Nicolaj Pedersens svenske råbuk, nedlagt i august 2010, officielt anerkendt som verdens største SCI buk. Men også selve jagtoplevelsen var i verdensklasse.

Historien om verdens bedste råbuk

For første gang fortæller Nicolaj Pedersen historien bag verdens største råbuk opmålt efter SCI-metoden. En buk, som den unge danske jæger spottede første gang syv måneder, før jagten gik ind.

Af Michael Sand

Under en harejagt i januar i det sydlige Sverige så Nicolaj Pedersen en stor buk i et spring med 11 dyr. Nicolaj er flasket op med jagt og kender forskel på et godt trofæ og et ekstraordinært godt trofæ. Selv om afstanden til den flygtende råbuk var stor, var han derfor ikke i tvivl: Han havde netop set noget ganske ekstraordinært.

Kronhjort i råvildtkrop

Jagtkonsortiet, som Nikolaj er medlem af, har lejet sig ind på et godt 1.900 ha stort landbrugsområde lidt nord for Halmstad, og allerede i februar spottede han igen bukken på de åbne marker. Nu virkede den endnu større.
– Den lignede en kronhjort i en rådyrkrop, forklarer han til Jagtbogen.

Men der var endnu lang tid til den 16. august, hvor jagten gik ind. Og når det skete, var den unge jæger ikke selvskrevet til det område, hvor han i løbet af sommeren flere gange studerede bukken. Pladserne til det 15 mand store konsortium skulle først fordeles. Og det foregik efter lodtrækning medio april, hvor konsortiet var samlet.

– Jeg trak nummer fem. Det betød, at fire andre jægere først skulle vælge de pladser, som de ville sidde på, før jeg kunne vælge mit område, forklarer Nicolaj, der husker lodtrækningen som værende meget nervepirrende. Såfremt området med den store buk blev valgt, ville den sandsynligvis blive nedlagt af den, som valgte området. Konsortiet består udelukkende af danske jægere og reglen er, at man kan blive i det valgte jagtområde, indtil man rejser hjem. Herefter er området atter frit.

Hvor var bukken?

Nicolaj havde fortalt de øvrige medlemmer, at han havde set en stor guldbuk i området. Men der var også set store bukke i andre områder, og den unge jægers observation havde ikke gjort synderligt indtryk.
– En buk skal være meget stor for at tage en guldmedalje, havde flere medlemmer i konsortiet forklaret den unge jæger.

Den holdning blev Nicolajs store held. Ingen af de fire førstevælgere valgte området, hvor den store buk var observeret. Dermed var vejen banet for Nicolaj, der ikke havde gjort sig eksakte tanker om, hvor stor bukken var i point. Blot vidste han, at den var langt forbi kravet til guld.

Første møde

Den 16. august, cirka 1,5 time før solopgang, listede Nicolaj på plads. Han ville være klar, når den nye sæson blev indledt en time før solopgang.

Mørke blev til lys og solen stod op. Men hvor var den store buk? Den var som sunket i jorden.

– Op ad formiddagen besluttede jeg mig for at gå en tur, og ved en afvandingskanal stødte jeg en buk. Jeg var med det samme klar over, at det var den store, jeg var stødt på. Men desværre var græsset alt for højt. Jeg kunne ikke komme til at skyde, og den skræmte buk løb smælende bort.

Men chancen var ikke forpasset. Senere på formiddagen så Nicolaj atter bukken. Denne gang i en uhøstet mark med meterhøj hvede. Kun spidserne fra den store opsats afslørede bukken.

– Heller ikke denne gang var jeg i tvivl om, at det var den rigtige buk, jeg havde opdaget. Men kornet var alt for højt og alt, jeg kunne gøre, var at se til, mens bukken langsomt trak sig. Heldigvis stille og roligt uden at bemærke mig.

LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Mere råvildt

Hen under aften har Nikolaj atter kontakt med bukken. Denne gang opdagede han den ved en stor remise omgivet af kortklippet græs på alle sider.

– Den var umulig at komme på skudhold af. Jeg kunne blot holde den under observation, forklarer Nikolaj.

Et par timer før lukketid forlod bukken remisen og begyndte at bevæge sig ned mod et gammelt læhegn.

– Jeg besluttede at gå efter. Kom uset i position, men bortset fra et par råer og en mindre buk, så jeg ikke tegn på vildt.

Nicolaj fornemmede dog, at bukken var i området og besluttede sig for, at han næste morgen ville vende tilbage til stedet. Inden han forlod posten, ville han dog fjerne en gren, som generede udsynet fra det sted, hvor han havde forestillet sig, han skulle sidde næste dags morgen.

– Idet jeg knækkede grenen, rejste bukken sig. Den var næppe mere end 80 meter fra mig, og den stirrede direkte op imod mig. Langsomt rakte jeg ud efter riflen, som jeg havde sat fra mig. Fik den i anslag og havde næsten afsikret, da bukken sprang smælende af sted.

Nervøse

16 timer senere var Nicolaj tilbage i hytten.

– Vi var begyndt at blive nervøse for dig, sagde de øvrige jægere. Ikke mindst da det var første år, den unge jæger var med i konsortiet.

Næste morgen var Nicolaj klar igen. Men en ung buk viste sig og truede med at spolere planen, inden den store buk overhovedet havde vist sig. På et tidspunkt var bukken helt inde på to-tre meter, og Nicolaj frygtede, at den ville opdage ham og larmende flygte og dermed advare den store buk om, at der var ugler i mosen. Men det skete ikke. Også en rå med to lam gjorde sin entre uden at ane tilstedeværelsen af Nicolaj. Alt åndede fred og ro, og klokken 5.50 kom bukken. Nærmest som var den bestilt.

Nicolaj skulle ikke bruge kikkert for at afsløre, at det var den store buk. Desværre kunne han ikke opnå kuglefang på de flade marker bag bukken, men da bukken passerede Nikolajs bil, vidste han, hvad han skulle gøre.

– Jeg ville hellere tage hjem uden bil end uden buk, griner den unge jæger. Og med bilen som kuglefang lod han kuglen gå.

– Indtil da havde jeg været rimelig rolig. Men nu indfandt bukkefeberen sig, og jeg rystede over hele kroppen af spænding. Kunne næsten ikke vente med at se det, som jeg havde skudt, forklarer Nicolaj, der følte, det var underligt at stå alene med så stor en oplevelse.

– Det er svært at beskrive lykken, forklarer Nikolaj og holder en pause, mens han lader blikket vandre hen over den store opsats. Selv i dag, tre år efter bukken faldt, har han endnu ikke helt fundet de ord, der præcist beskriver den følelse, der ramte ham, da han første gang stod over for den nedlagte buk.

– Jeg ringede og vækkede min kæreste Linda i Danmark. Hun er også jæger, oplyser Nicolaj, der følte, han måtte have nogen at dele oplevelsen med.

Kør den over

Morgenen var endnu ung, og da de øvrige jægere næppe havde indfundet sig i hytten, besluttede Nicolaj sig for at se efter en ræv.

– Jeg kørte op til et sted, hvorfra jeg havde et fantastisk udsyn. Desværre kunne jeg ikke se nogen ræv, men på afstand så jeg en ældre og meget erfaren jagtkammerat skyde en rigtig fin seksender, og jeg hjalp ham senere med at slæbe bukken op til bilen.

– Hvad har du skudt, spurgte kammeraten mig om, da han havde hørt, at der var faldet et skud fra mit område.

– Jeg har nedlagt en rigtig fin buk, sagde jeg og besluttede at holde beskrivelsen ved det, fortæller Nicolaj og fortsætter:

– Min kammerat var meget glad for sin buk, selv om han har skudt rigtig mange. Og det havde han også grund til. Det var en rigtig flot seksender. Men da han åbnede bagklappen og så min buk bag i bilen, gik han tre skridt baglæns.

– Kør min buk over. Jeg vil ikke ha’ den med hjem. Sig mig! Er du klar over, hvad du har skudt knægt, udbrød han.

– Det var jeg. Men hvor mange point bukken var til, havde jeg kun meget ringe anelse om. Kun at det var en stor guldbuk. At den senere skulle være næsten 100 % større end kravet til CIC guld og placere sig som den størst opmålte SCI buk i verden, havde jeg ikke gjort mig de fjerneste tanker om.

– Jeg var på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og havde dertil det held, der skulle til.

Nummer et på SCI’s officielle liste over verdens største råbukke. På CIC’s liste over regulære og målbare bukkeopsatser er den på Top 10.

I april 2013 blev den store råbuk, nedlagt nord for Halmstad, officielt skrevet ind som verdens største buk med 70,5/8 point opmålt efter SCI reglerne.Modsat de regler, som anvendes af CIC tildeler SCI ikke skønhedspoint. Kun det målbare indgår i den samlede vurdering af opsatsen.

Bukkeopsatsen er sammenlagt kun 2 point fra at score maksimalt i de 8 kategorier, der vedrører skønhed. Maksimalt kan der opnås 19 skønhedspoint i det opmålingssystem, som anvendes af CIC.