Råbuk, som har opnået flere CIC point end nogen anden råbuk nedlagt i Danmark, er alligevel ikke officiel Danmarksrekord
Bukkeopsats: Den blev ikke ny Danmarksrekord
Danmarksrekorden i bukkeopsatser fra 2013 på 173,70 CIC-point kunne have været slået af en bukkeopsats fra Engestofte Gods fra 1876, nedlagt af Henning Wichfeld. Den blev opmålt i 2017, men fordi pandeskallen er knækket, og den således er i to dele, vurderes det, at den næppe vil kunne godkendes.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Opsatsen fra en råbuk, der blev nedlagt for 144 år siden på Engestofte Gods ved Maribo, kunne have udfordret den nuværende danske rekordopsats med 173,70 CIC-point fra en råbuk, der i 2013 blev nedlagt i Allerød af Jesper Balser.
Opsatsen fra Engestofte blev i 2017 vejledende opmålt til 192,93 point, men det vurderes, at den næppe bliver anerkendt som rekord, fordi pandeskallen er brækket over, og opsatsen således er delt i to dele, hvilket dog ikke umiddelbart ses, som den fremstår monteret på det originale skjold.
Hans Peter Egeskov præsenterer her den unikke bukkeopsats fra 1876, som igen indtager en fremtrædende vægplads på Engestofte.
Udstillet i 1886
Bukken, der bar opsatsen, blev nedlagt på Engestofte 13. maj 1876 af ejeren, hofjægermester og løjtnant Henning Wichfeld (født 1849), der var medstifter af Dansk Jagtforening i 1884 og foreningens formand fra år 1900 til sin død i 1907.
Med sine kraftige stænger og ni sprosser – fem på højre stang og fire på venstre stang – er og bliver opsatsen unik, og fordi Henning Wichfeld, ønskede at præsentere den for andre danske jægere, udstillede han den på Dansk Jagtforenings Hunde- og Jagtudstilling I Rosenborg Have i København i 1886 blot to efter dannelsen af landets første jagtorganisation, hvor den blev tildelt bronzemedalje.
Det formodes, at opsatsen som eftertiden har døbt ”Engestoftebukken”, har hængt på Engestofte, indtil Wichfeldslægten forsvandt fra herregården og fulgte med, da godset kom på andre hænder.
I 2011 blev det 850 hektar store gods overtaget af den nuværende ejer, Hans Peter Egeskov, der også ejer en landbrugsejendom i Suffolk i England.
Bukkeopsatsen fulgte dog ikke med.
Dansk Jagttidende bragte i april 1889 denne illustration af ”Engestoftebukken”, men informerer ikke yderligere om den udover, at den blev nedlagt 13. maj 1876 af Henning Wichfeld.
Nedlagde 12 bukke i 1876
– Det startede med, at jeg for et par år siden af Ole Knudsen, der er tidligere skytte på Engestofte, lånte nogle gamle jagtjournaler fra Stamhuset Engestofte, hvilket var interessant læsestof. Efterfølgende gav han mig dem, og et halvt år senere fik jeg så bukkeopsatsen, efter at han forinden havde fået den opmålt i november 2017, siger Hans Peter Egeskov, der er glad for, at både bukkeopsatsen og jagtjournalerne fra Stamhuset Engestofte er vendt tilbage til det lollandske herresæde.
Af jagtjournalerne fremgår det blandt andet, at det år – 1876 – hvor Henning Wichfeld havde held til at nedlægge bukken med den unikke opsats, nedlagde han i alt 12 bukke.
Af jagtjournalen fremgår det også, at der på Engestofte er skudt skovmår, selv om skovmår ifølge sagkundskaben ikke findes på Lolland-Falster.
Close-up af den unikke opsats. I mangel på tænderne på underkæben er bukkens alder ukendt, men et kvalificeret gæt er, at bæreren har været ældre, hvilket vil sige over fem-seks år.
Den unikke bukkeopsats, der er skåret af efter den tids skik og brug med meget lidt pandeskal og intet af næsebenet, vejer i dag 546 gram, og volumen er opmålt til 377 kubikcentimeter.
Stængernes gennemsnitshøjde er 25,45 centimeter, og karakteristisk er det, at rosenkransene ikke er synlige, men stort set går ud i ét med stængerne.
Måleskemaet for Engestoftebukken. På initiativ af den tidligere skytte, Ole Knudsen, blev den opmålt i november 2017 af en dansk CIC-opmåler.
Fordi Engestoftebukken er afbilledet i apriludgaven af Dansk Jagttidende i 1889, så vides det, at den stadig er monteret på den originale skjold, der på bagsiden er forsynet med stemplet, ”Stamhuset Engestofte”.
Det må tages for givet, at det har haft stor betydning for Henning Wichfeld at have haft opsatsen hængende i sin trofæsamling.
Nu er cirklen imidlertid sluttet, idet Engestoftebukken efter en lang årrækkes fravær atter har fået vægplads i det tidligere lollandske hovedsæde for Wichfeldslægten.
