Den grønne jagtfasan har status af nationalfugl og det er der en helt speciel årsag til
Den grønne fasan – æret som få
Af Redaktionen
Hvor fasanen i Danmark stadig kæmper for en officiel og anerkendt plads blandt danske fugle, ser man i Japan helt anderledes på fasanen. Måske fordi den grønne variant, der optræder i kejserriget, hører til blandt øgruppens oprindelige arter. I Danmark optræder fasan på listen over ikke hjemmehørende arter, selv om fasanen har været her siden 1562 …
Den grønne fasan ses af og til på danske jagtterræner – dog er fuglene her iblandet gener fra den almindelige jagtfasan, som er den, som i udpræget grad udsættes til jagt i Danmark.
Læs mere om fasaner på
netnatur.dk/FASANJAGT
Den grønne fasan (Phasianus versicolor), regnes ofte som en underart af den almindelige fasan, selvom det også hævdes, at de to arter er separate, men dog nært beslægtede.
Den grønne fasan optræder i tre underarter og af og til opleves der hybrider mellem den grønne fasan og den almindelig fasan, som også benævnes som kobberfasan.
Han (hane eller kok) af den sydlige grønne fasan, har mørkegrøn fjerdragt på bryst og hals. Hannen har også en blålilla hætte, røde kindpuder og en lang, bleg gråbåndet hale. Hunnen (hønen) er mindre end hannen, med en kortere hale og har brunlig-til mørk fjerdragt.
Hunnerne af alle tre underarter ligner hinanden, men ligesom hos hannerne har hunnerne af P. v. versicolor normalt den mørkeste fjerdragt, mens hunnerne af P. v. robustipes har den lyseste.
I Japan hævder mange mennesker, at den grønne fasaner er bange for jordskælv og derfor giver lyd fra sig, når den kan mærke, der er noget undervejs.
Den grønne fasan er Japans nationalfugl, fordi den måde hunnen går sammen med sine unger på ses som et symbol på harmoni og værdighed.
Den grønne fasan findes i hele Honshu, Shikoku og Kyushu samt nogle mindre øer og er også blevet introduceret på Hawaii og (forgæves) i Nordamerika som jagtfugl.
I lighed med med f.eks. ringfasan er den er knyttet til skove og skovbryn, græsarealer og parkområder og er almindelig udbredt i hele sit oprindelige udbredelsesområde. Den optræder også hyppigt i landbrugsområder og i områder med menneskelige bosættelser.
I sit oprindelige udbredelsesområde udkonkurrerer den grønne fasan bestande af almindelig fasan. På trods af de to arters tætte slægtskab, stiller de forskellige økologiske krav, og den almindelige fasan er mindre tilpasset terrænerne i den grønne fasans udbredelsesområde.
Bestande af udsatte grønne fasaner i Vesteuropa har gennem tiden parret sig med almindelig fasan og i Danmark findes der ingen rene grønne fasaner længere.
Selvom den grønne fasan i sit oprindelge udbredelsesområde kendetegnes ved faldende bestand, er den ikke alvorligt på retur.
På lokalt og nationalt plan bruges de grønne fasaner til mad, jagt og som kæledyr eller udstillingsfugl.
Den grønne fasan er en af de 29 udpegede “vildtarter” i Japan. De 29 arter på listen er de eneste arter, der lovligt kan jages.
Ringfasan, også kaldet jagtfasan eller kobberfasan er nem at kende fra den grønne fasan, men i dansk natur er arterne blandet og nogen egentlig bestand af grønne fasaner eksisterer ikke
Såfremt der blandt Netnaturs læsere er viden om den grønne fasan, der bør tilkobles dette opslag, er man naturligvis meget velkommen til at sende mail til info@netnatur.dk
