Læserbrev på Netnatur: Den bedste afskydning internt i bukkebestanden

– DCE er snart på banen med ny råvildtundersøgelse, forklarer Jack Hansen, som her ser på “Den rigtige afskydning i bukkebestanden”

Den rigtige afskydning i bukkebestanden

Tekst og foto: Jack Hansen 14.03.2022

Tekst og illustrationer af Jack Hansen –

Den rigtige afskydning i bukkebestanden.

Dette læserbrev indeholder:

Målet i dette læserbrev.

Jagtens intensitet.

Vores bukkebestand nu.

Den interne afskydning i bukkebestanden.

Den bedste afskydning internt i bukkebestanden.

DCE er snart på banen.

Min samlede forslag til at redde vor råvildtbestand og råvildtjagt.

– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til øvrige vilkår og grundlag beskrevet på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.

Målet i dette læserbrev:

Som opfølgning på læserbrevet om det sandsynlige bedste årlige jagtudbytte og den sandsynlige bedste afskydningsfordeling i vores råvildtbestand, som ses på www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/, fremkommer hér et andet meget vigtigt nøgletal indenfor afskydning.

Målet i dette læserbrev er at vise den sandsynligt bedste interne afskydning i bukkebestanden, som vil give bæredygtig jagt, en bedre sammensætning i bukkebestanden, mulighed for en rimelig parringsmæssig situation hvor der er ældre avlsduelige bukke nok til at beslå dét antal råer, der skal til for at afgang fra bestanden (dødelighed og jagt) udlignes af tilgang til bestanden (rekruttering/fødsler).

I dette læserbrev ses en del tal, hvilket vi desværre aldrig kommer udenom, dersom vi vil etablere bæredygtig jagt på råvildt og undgå yderligere bestandsfald. Det er nemlig tal der går rundt derude, det er tal vi afskyder og det er (nøgle) tal og forholds (tal) som viser både bestandsudvikling og om vi har bæredygtig jagt. – Desuden er det vel også rimeligt, at læser kan kontrollere de anførte tal og følge beregningerne og tankegangen bag disse.

Når vi taler bukke, er det formentlig bedst at vi anskuer bukkene som råerne anskuer dem – råerne kigger mest på opsatstype og opsatsens højde og volumen (og ikke mindst symmetri), dette når de vælger buk at parre sig med, ligesom råen vil vælge en seksender fremfor en gaffelbuk – hvorfor vi burde anlægge nogenlunde de samme betragtninger – helt generelt og ved vildtudbytteindberetning (og ikke kun alder 1 år og 2+).

Se vedrørende de igangværende tiltag hos de bestandsforvaltende myndigheder på: www.netnatur.dk/raavildtbestanden-analyseres/.

Undervejs berøres følgende emner: ”Vedr. anbefalinger til bæredygtig jagt og påstande”, ”Min definering af bæredygtig jagt”, ”Bukkenes gennemsnitsalder”, ”Råvildt og dåvildt”, ”Bukke contra råer” – og der afsluttes med en sammenfatning af mine forslag til at redde råvildtbestanden og råvildtjagten ved at skabe mulighed for bæredygtig jagt.

Jagtens intensitet:

Når vi taler jagt på bukke, kan man først se på vores jagttider og længden af jagtperioder for bukke, råer og lam, og sammenligne dette med 7 andre lande – alt som det var muligt at undersøge omkring 2010 (ca. da vores bestandsfald begyndte og valgt af denne grund).

Det må nævnes, at det har været svært at indhente valide informationer fra flere af disse 7 lande, af hvilke ét af landene ikke havde en egentlig vildtudbyttestatistik for råvildt på daværende tidspunkt.

Jagttider i 8 lande:

Omkring 2010 var overordnede jagttider og årligt jagtudbytte på råvildt i 8 lande:

Figur 1. – Jagttider i 8 lande.

Længden af jagtperioder i 8 lande:

Ca. 2010 var længden af overordnede jagtperioder på råvildt, udbytteprocent og formodet bestand i 8 lande cirka:

Figur 2. – Længden af jagtperioder i 8 lande.

Se den i min Vildtanalyse fundne bedste formodede udbytteprocent (28,63) på: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/.

Som det ses af ovenstående:

Hvad angår jagttid på bukke har Danmark sammen med Finland den næst længste jagttid på bukke (184 jagtdøgn) – kun overgået af England (- og efter 2021 ligger Sverige på 1. pladsen).

Hvad angår jagttid på råer, ligger Danmark på 5. pladsen ud af 8, vedr. den længste jagttid på råer.

Hvad angår jagttid på lam, har Danmark den 3. korteste jagttid på lam ud af 8 lande.

Danmark driver jagt på råvildt i 184 dage pr. jagt år, hvilket er det 3. laveste antal dage ud af de 8 betragtede lande.

Ovenstående skal ses i lyset af, at Danmark er det mindste af de betragtede 8 lande.

Afskydningsprocenter i 8 lande:

Omkring 2010 gennemgik (indhentede) jeg også, så vidt dette var muligt, de aktuelle cirka afskydningsprocenter i 8 lande og jeg opsamlede foreliggende anbefalinger til afskydningsfordeling:

Figur 3. – Afskydningsprocenter i 8 lande og anbefalinger til afskydning.

Som det ses af de mange vidt forskellige anbefalinger til afskydningsfordeling som jægerne har modtaget, er det nærmest et mirakel at det ikke er gået mere galt for vor råvildtbestand, end det er – og dette må vel næsten kunne tilskrives jægernes / jagtudlejernes generelle fornuft.

Se den i min Vildtanalyse fundne bedste afskydningsfordeling på: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/, hvor min fundne bedste afskydningsfordeling på: 42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam ligger tættest på Tysklands afskydningsfordeling i Figur 3 ovenfor.

Vedrørende anbefalinger til bæredygtig jagt og påstande:

Det kan synes underligt, at tidligere DMU længe fastholdt en anbefalet afskydning på 30 % bukke, og hvor der i mange år efter kunne konstateres at den reelle afskydning nok lå på 47-54 % – men stadigvæk og fortløbende er jagten på råvildt fra videnskabelig side blevet vurderet bæredygtig.

Også senere fremførte anbefalinger går på, at helt ned til 25 % af det samlede jagtudbytte bør være bukke. Imod dette ses at andre har sagt, at f.eks. 53 % skudte bukke ikke kan føre til vores sete bestandsfald.

Så når biologer og videnskabelige instanser ikke er enige i deres vidt forskellige vurderinger og anbefalinger og når videnskabelige instanser til stadighed erklærer at bæredygtig jagt pågår, selv når anbefalinger langt fra følges gennem mange år – hvad skal man så regne med?

I forbindelse med Vildtinformation 2013 fremgik: ”At en bærdygtig forvaltet råvildtbestand vil bestå af lige mange handyr og hundyr”.

Til dette må siges, at der nok ikke noget sted i verden ses en jagtbar råvildtbestand på den frie vildtbane med lige mange handyr og hundyr – ligesom dette også ville være en fuldstændig unødvendig og ødelæggende forvridning af råvildtets naturlige biologi/kønsforhold, som er et kønsforhold på 1 buk pr. 2-2,5 råer, afhængigt af bukkenes gennemsnitsalder – i h.t. Kalø- undersøgelserne i en ikke beskudt råvildtbestand.

Fælles for alle sete anbefalinger er dog, at der kun ses fremført påstande og ord – ingen beregninger og tal, ingen sandsynliggørelser og ingen henvisninger til dokumentation – og indtil da er fremførte anbefalinger jo egentlig og dybest set kun påstande for den almindelige læser (bruger). – Også jeg kommer jo med påstande, men disse kan jeg eftervise sandsynlige, når det kommer til statustal, nøgletal, forholdstal og langsigtet bestandsdynamik, i en Simulerende Bestandsanalyse.

Min definering af bæredygtig jagt:

I min Simulerende Bestandsanalyse regner jeg med samme årlige jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling i alle 6 år – fordi en egentlig og ægte bæredygtighed (efter min opfattelse) først er opnået:

”Når man i en årrække kan anvende det samme jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling uden et uønsket bestandsfald, uden forringelse af kønsforhold og bestandssammensætning eller andre nøgletal, herunder især uden forringelse af dyrenes parringsmæssige situation samt uden at ændre på dyrenes adfærd (såsom f.eks. forøget nataktivitet som følge af for stor forstyrrelsesgrad)”.

Vores bukkebestand nu:

For at vise noget af grundlaget, i forbindelse med senere viste bedste interne afskydning hos bukke, regner jeg med flg. sammensætning i vores stående, nuværende bukkebestand, alders- og trofæopdelt pr. jagtstart den 16.05. i min Simulerende Bestandsanalyses år 1, og de viste antagede antal vil ændre sig gennem den Simulerende Bestandsanalyses 6 år:

Figur 4. – Tabel med antal i aldersopdelte trofæklasser pr. jagtstart den 16.05. i simulerings år 1, beregnet i min analyse, ved bestand ultimo juli på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation med et kønsforhold på 1 voksen buk pr. 4 voksne råer samt en lammeandel på 46 %. – Det vil være i denne bukkebestand vi begynder at skyde bukke pr. 16.05., i det 1. år af en 6- årig simuleringsperiode.

Omsætningen for bukkene i Figur 4, hvis vi afskyder ca. 45.900 (2019/2020) bukke årligt og har en dødelighed årligt på ca. 5.400 i en bukkebestand på ca. 68.500, er ca. 74 % – Dvs. at ca. 74 % af de bukke der stod den 16.05. er væk den næste 16.05.

Af Figur 4 kan optælles, at der den 16.05. i simulerings år 1 står ca. 49.000 1- årige bukke, hvilket er alle de bukkelam der blev født sidste år fraregnet dødelighed og jagt – altså i alt ca. 49.000 bukkelam, som oprykker den 16.05. fra deres fødeår det ene simulerings år, til gruppen 1- årige bukke den 16.05. simuleringsåret efter. (Simulerings år går fra ultimo juli til ultimo juli).

De ca. 49.000 1- årige bukke udgør ca. 71 % af alle bukke den 16.05. Til sammenligning med Kaløs ikke beskudte bestand var ca. 41 % af bukkene 1- årige pr. ultimo juli, hvilket nok var nogenlunde det samme den 16.05. på Kalø (når der ikke dér var jagt på bukkene).

Dvs. at antallet af 2-10 årige bukke den 16.05. er ca. 68.500 minus ca. 49.000 = ca. 19.500 stk. 2-10 årige bukke, dvs. ca. 29 %.

Og det er dette som ikke stemmer med at vi i 2019/2020 tilsyneladende skød ca. 45.900 bukke, hvoraf de ca. 80 %antages at være 2-10 årige bukke, altså 36.700. Er dette sandt, er min vurdering af bukkebestanden den 16.05. i Figur 4 ekstrem forkert.

Af Figur 4 ses, at af de ca. 49.000 stk. 1- årige bukke – er ca. 24.500 1- årige spidsbukke, ca. 17.000 er gaffelbukke og ca. 6.000 er spinkle seksendere – dvs. at, af de 49.000 stk. 1- årige bukke i alt udgør spidsbukke 50 %, gaffelbukke udgør 35 %, seksendere udgør ca. 12 % og alle knopbukke er 1- årige bukke.

Sammenlignet med ultimo juli har vi ca. 32.400 bukke (efter jagt og dødelighed), hvoraf de ca. 21.300 (ca. 66 %) er 1- årige bukke – og de ca. 11.100 (ca. 34 %) er 2-10 årige bukke.

Figur 5. – Som er Tabel 5.2 i min Bestandsanalyse, som viser antal i trofæklasser pr. jagtstart den 16.05. i simulerings år 1, ved en bestand ultimo juli på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation med et kønsforhold på 1 voksen buk pr. 4 voksne råer samt en lammeandel på 46 % (inkl. nuværende årlige jagtudbytte i 6 år på 87.000 og ved en afskydningsfordeling i 6 år på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam).

– og hvis vi fortsætter bukkejagten som nu:

Hvor vi i en bestand på 300.000 pr. ultimo juli (2019/2020), med et kønsforhold blandt voksne dyr på 1 buk pr.4 råer, med en lammeandel på 46 % og et årligt jagtudbytte i 6 år på 87.000 og i 6 år har en afskydningsfordeling på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam – så vil vores situation i bukkebestanden se ca. sådan ud (Figur 6) ved jagtstart den 16.05. i år 1 og i år 6:

Figur 6. – Som er Tabel 5.3 i min Bestandsanalyse, som viser antal i trofæklasser pr. jagtstart 16.05. i simulerings år 1 og 6, ved en bestand ultimo juli på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation med et kønsforhold på 1 voksen buk pr. 4 voksne råer samt en lammeandel på 46 % (inkl. nuværende årlige jagtudbytte i 6 år på 87.000 og en afskydningsfordeling i 6 år på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam).

Det ses i Figur 6, at vi mister ca. 18.300 bukke (ca. 27 %) over de 6 år – og hvor det fremgår at det går hårdest ud over seksenderne, hvilke er de mest avlsduelige bukke. Og dette vil påvirke dyrenes parringsmæssige situation meget negativt – da antal dage som en buk på 1-10 år har til rådighed pr. beslåning (i h.t. min bestandsanalyse), vil blive formindsket fra 4,9 dage i juli år 1 til umulige 2,2 dage i juli år 6 – og formindsket fra 5,9 dage i august år 1 til umulige 2,7 dage i august år 6, og dette er endnu værre for de 2-10 årige bukke.

Ovenstående vil i diagramform se ud som følger (i Figur 7), hvis vi fortsætter som nu:

Figur 7. – Som er et diagram fra min Bestandsanalyse, som viser antal i trofæklasser pr. jagtstart den 16.05. i simulerings år 1, 3 og 6, ved en bestand på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation (inkl. nuværende jagtudbytte på årligt 87.000 i 6 år og ved en afskydningsfordeling i 6 år på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam). – At der i diagrammet ses et foto af dåvildt (i stedet for råvildt) skyldes, at Bestandsanalysen også kan håndtere mange andre dyrearter med en biologi nogenlunde som råvildt.

Nu går det nok ikke helt så galt som vist i Figur 6 og 7 ovenfor, da også vores bestandsudtag formentlig vil falde i takt med den forringede bestandssituation. – Det viste er dog den rigtige og helt klare tendens / udviklingsretning, som altså dæmpes når/hvis de årlige jagtudbytter falder, men stadigvæk vil forringelser foregå, blot i et lavere tempo. – Så vi skyder for mange bukke nu.

Bukkenes gennemsnitsalder:

Gennemsnitsaldre hos bestande er meget væsentlige, af flere forskellige årsager. Generelt gælder, at i beskudte bestande vil gennemsnitsaldre oftest være væsentligt lavere, end i ikke beskudte bestande.

Til syvende og sidst vil dyrenes parringsmæssige situation ofte være det udslagsgivende element i en bestandsudvikling, og dyrenes gennemsnitsalder spiller en stor rolle for parringssituationen, fordi undersøgelser viser, at råer foretrækker at parre sig med store, stærke bukke på helst 3 år og derover.

I beskudte bestande, hvor vægten i afskydning centrerer sig mest om de trofæbærende handyr – vil tendensen være at handyr- bestanden har lavere gennemsnitsalder, end i en ikke beskudt bestand.

Det er også primært afskydningen i bukkebestanden der afgør bukkenes gennemsnitsalder i en jagtbar bestand. I vores nuværende bestand kan i en simulerende bestandsanalyse udregnes, at gennemsnitsalderen hos bukke pr. ultimo juli er ca. 2,2 år, imod ca. 2,9 år i en ikke beskudt bestand på Kalø.

Når gennemsnitsalderen hos handyrene sænkes, vil der være færre handyr i de mest produktive (fertile) alderstrin – som for råvildt og andre hjortearter nok vil være fra omkring 3 år og opefter – indtil bukkene når alderen hvor de går retur og bliver mindre aktive i beslåningerne af råerne.

Handyr i retur, selv om de ikke længere er så produktive, vil dog fortsat viderebringe de gode gener de hidtil har viderebragt. Handyr i retur vil oftest være ganske fåtallige og vil herved ikke skabe nogen nævneværdige negative konsekvenser. – Det samme gælder for de gamle råer.

Når antallet af de mest produktive (fertile) handyr falder (altså i forhold til de kønsmodne hundyr), vil nøgletallet: “Antal hundyr pr. handyr” stige – hvilket kan anstrenge, udfordre eller umuliggøre dyrenes parringsmæssige situation, ved at der ikke bliver nok fertile handyr til at beslå det nødvendige antal af de kønsmodne hundyr.

Dette vil kunne medføre et fald i antal fødte unger (rekruttering), hvilket kan lede til at tilgang til bestanden (rekruttering / fødsler) ikke udligner afgangen fra bestanden (jagt og dødelighed) – hvilket medfører bestandsfald.

Herunder (i Figur 8) ses bukkenes gennemsnitsalder – hvor vi i en bestand på 300.000 pr. ultimo juli (2019/2020), med et kønsforhold blandt voksne dyr på 1 buk pr.4 råer, med en lammeandel på 46 % og med et årligt jagtudbytte i 6 år på 87.000 og hvor vi i 6 år har en afskydningsfordeling på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam.

I Figur 8 nedenfor vises gennemsnitsaldre i år 1 og i år 6, dvs. i analysens startbestand i 1. simulerings år i ultimo juli, og i simulerings år 6 pr. ultimo juli – altså efter at det ovenfor valgte jagtudbytte og den ovenfor anførte afskydningsfordeling er anvendt i 6 år samt efter dødelighed (mortalitet) i 6 år:

Figur 8. – Tabel 2.17 fra min Simulerende Bestandsanalyse, som viser gennemsnitsaldre i år for trofætyperne, pr. ultimo juli i simulerings år 1 og 6, ved en bestand på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation (inkl. nuværende jagtudbytte på årligt 87.000 i 6 år og ved en afskydningsfordeling i 6 år på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam).

Stadigvæk gælder, at det nok ikke går helt så galt som vist i Figur 8 ovenfor, da også vores bestandsudtag formentlig vil falde i takt med den forringede bestandssituation. Det viste er dog den rigtige og helt klare tendens / udviklingsretning, som altså dæmpes når/hvis de årlige jagtudbytter falder, men stadigvæk vil forringelser foregå, blot i et lavere tempo. – Så bukkenes gennemsnitsalder er faldende nu.

Råvildt og dåvildt:

Dåvildtets fremgang er nok det næststørste debatemne, som udråbes som årsag til tilbagegang hos råvildtet, idet det ser ud til at vi mere eller mindre har droppet tungmetaller, ligesom vi nok heller ikke er så opsatte på at afdække vedrørende afgrødeændringer, gødskning, stress hos råvildt mv. som forklaring på bestandstilbagegangen.

Det siges at råvildt kan dø på grund af stress fra dåvildt. Jeg har ikke selv set f.eks. territoriehævdende bukke dø, grundet stress påvirkning fra dåvildt, men det kan da være at andre har. Bukken vil nok snarere blive fortrængt og udvandre, helt ligesom han selv fortrænger de mindre bukke og helt ligesom han selv kan blive fortrængt af en stærkere buk. – Det skal nok være en meget stædig buk helt uden selvopholdelsesdrift, dersom han bliver i et område tæt befolket af dåvildt hele dagen og dør af stres herover.

Flere andre ting peger på, at dåvildt ikke er et særligt stort problem for råvildt, undtagen måske hvor der på et revir er flere dådyr end rådyr, men dette er nok ikke tilfældet ret mange steder – så dette vil næppe kunne påvirke landsbestanden. Se nærmere om dette på: www.netnatur.dk/har-bukke-faste-territorier/ og på: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/.

Bukke contra råer:

Det siges, at en buk i gennemsnit beslår 3-4 råer.

I denne analyses startbestand, en bestand på 300.000 pr. ultimo juli (2019/2020), med et kønsforhold blandt voksne dyr på 1 buk pr. 4 råer og med en lammeandel på 46 %, er der følgende antal dyr i bestanden i 1. simulerings år ultimo juli (i henhold til min Simulerende Bestandsanalyse):

32.400 bukke (10,8 %), heraf 21.300 bukke på 1 år (ca. 66 %) og 11.100 er 2-10 årige bukke (ca. 34 %), – efter forårs, sommerjagten).

129.400 råer (43,1 %), heraf 38.000 smalråer (godt 29 %).

138.200 lam (46,1 %), heraf ca. 71.450 bukkelam (knap 52 %).

Dette betyder, at af alle voksne dyr er ca. 20 % bukke og 80 % er råer, pr. ultimo juli, i simulerings år 1.

Disse procenter 20 / 80 vil alt andet lige, ved nuværende dødelighed og med det samme årlige bestandsudtag 87.000 og med den samme afskydningsfordeling (vores formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam) anvendt i 6 år, altså i simulerings år 6 (i henhold til min Simulerende Bestandsanalyse), blive ændret til ca.:

9 % bukke og 91 % råer. – Dette bekræfter at der skydes for mange bukke nu.

– men ikke engang de 20 % bukke og 80 % råer (den i min analyse valgte startbestand i simulerings år 1) vil give bukke nok til at beslå råerne, med vores sammensætning i bukkebestanden – selv om det lyder rigtigt for den parringsmæssige situation, at vi i dag har et kønsforhold på 1:4, ligesom det siges, at en buk beslår 3-4 råer.

Dette fordi kønsforholdet 1:4 jo gælder alle bukkene, som pr. ultimo juli (altså ca. midt i den gængse opfattelse af parringsperioden), i vores bestand udgør ca. 32.400 i alt, fordelt på ca. 11.100 stk. 2-10 årige bukke og ca. 21.300 bukke på 1 år.

Normalt vil det hovedsageligt være de 2-10 årige bukke, som råerne giver lov til at parre sig med dem (selv om det i dag er nødvendigt at også de 1- årige bukke deltager i parringen). Og dette giver et kønsforhold på ca.: 1 stk. 2-10 årig buk pr. 11 råer (hvis alle 129.400 råer der er mulige at beslå medregnes).

Hvis vi siger at alle de 83.600 råer der faktisk sætter lam (se: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/), alle bliver beslået af kun de 2-10 årige bukke, vil forholdet mellem de 11.100 stk. 2-10 årige bukke og disse 83.600 råer være: 1:7,5 – og en 2-10 årig buk kan ikke beslå 7,5 råer i gennemsnit i en parringsperiode på ca. 28 dage, som jo skal tillægges de mange parringer som ikke fører til satte lam.

Bukkene skal nemlig beslå rigtigt mange flere råer, end antallet af råer (83.600) som næste år sætter lam, grundet råernes dødelighed og jagten på råerne i perioden fra beslåning det ene år, til lammesætning det næste år. I denne periode dør af almen dødelighed ca. 17.000 råer og der skydes ca. 21.600.

Medregnes de 1- årige bukke som er aktivt fertile i noget af parringsperioden, og når man samtidigt siger at: ”hvis én 1- årig buk kan (eller får lov til at) beslå 3 råer, så beslår én 2-10 årig buk 7 råer”, så har de 2-10 årige bukke kun 3,7 dage til rådighed for hver parring i juli, og hvor bukken ofte bliver hos råen et par dage og hvor mange beslåninger foretages. – Et gennemsnit på 3,7 dage pr. parring for de 2-10 årige bukke i juli er sandsynligvis ikke muligt i gennemsnit – i august er antal dage 4,3 (- heller ikke sandsynligt muligt i gennemsnit).

Se nærmere beregnet om dette på: www.netnatur.dk/jack-hansen-dls-forslag-forekommer-ejendommeligt/.

I min Simulerende Bestandsanalyses fundne bedste bestandssituation er den fundne bedste kønsfordeling ultimo juli mellem voksne dyr: ca. 22 % bukke og 78 % råer – men vel at mærke med en helt anden sammensætning i bukkebestanden end nu, mellem 1- årige bukke og 2-10 årige bukke, og med flere bukke. – I den bedste kønsfordeling mellem voksne dyr på 22 / 78, vil der i analysens år 6 være en bukkebestand, som ser sådan ud i en bestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli:

35.400 bukke fordelt på 19.100 1- årige bukke og 16.300 2-10 årige bukke. – Men selv hér fremgår af min bestandsanalyse, at dyrenes parringsmæssige situation formentlig ikke er mulig i juli – og i august ligger den parringsmæssige situationen lige på grænsen af hvad der er muligt – alt ved den gængse opfattelse af parringsperiodens længde på ca. 28 dage – hvilket taler for at parringsperioden i virkeligheden er længere end vi antager, hvilket jeg også mener at have registreret ude i naturen, og derfor regner med. Se: www.netnatur.dk/hvornår bliver lammene egentlig sat?/.

Afskydning afgør den vigtige oprykning:

I beregningerne regnes med en oprykningsdag den 16.05., (hvor alle dyr tager et trin op ad aldersstigen, eller er døde forinden). (Rekruttering er i min analyse årets antal fødte lam).

Oprykning kan opdeles i 2 dele:

”Oprykning på / til oprykningsdagen” 16.05., hvilket jo viser grundlaget man starter afskydningen i hos bukkene.

”Den resulterende oprykning til parringsperioden” ultimo juli, da det absolut vigtigste er hvor mange dyr der oprykker til starten af parringsperioden.

I denne resulterende oprykning (til starten af parringsperioden) skulle der jo gerne oprykke de forholdsmæssigt rigtige antal bukke og råer til næste alderstrin / aldersgruppe, for at sikre det rigtige antalsforhold mellem bukke og råer, i disses forskellige alderstrin / aldersgrupper i parringsperioden.

Figur 9. – Tabel 4.3 fra min Bestandsanalyse, som viser antal oprykkende dyr til parringsperioden i simulerings år 1, 3 og 6, ved en bestand på 300.000 og i vores formodede nuværende bestandssituation (inkl. nuværende jagtudbytte på årligt 87.000 i 6 år og ved en afskydningsfordeling i 6 år på formodede ca. 53 % skudte bukke, 25 % skudte råer og 22 % skudte lam).

Som det ses i Figur 9 bliver den resulterende oprykning af bukkelam til 1- årige bukke forrykket negativt fra år 1 til 6, hvor der i år 6 oprykker 2,698 rålam pr. 1 bukkelam, i forhold til år 1 som er 2,101 rålam pr. 1 bukkelam. – Allerede hér starter altså en indikering af forringelse i kønsforholdet, ved vores nuværende jagtudbytte og afskydningsfordeling.

I Figur 9 ses også at den resulterende oprykning til parringsperioden bliver forholdsvist mere forringet for både 1- årige dyrs oprykning til 2- årige dyr, og 2- årige dyrs oprykning til 3- årige dyr. – Altså en endnu alvorligere indikering af forringelse i kønsforholdet vedrørende de parringsduelige dyr, ved vores nuværende jagtudbytte og nuværende afskydningsfordeling. – Råvildtets oprykningsforhold er forkerte nu.

Den interne afskydningsfordeling i bukkebestanden:

Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden skal tilpasse sig den formodede bestandssammensætning i bukkebestanden – men vi kender ikke denne (som følge af vores ringe vildtudbytteindberetning), hvilket udgør et stort problem – som dog kan løses under anvendelse af Simulerende Bestandsanalyse, hvor den bedste interne afskydning i bukkebestanden kan findes i enhver valgfri råvildtbestand (og anden hjortebestand) og med valgfrie biologiske og vilkårsbetingede variabler.

Afskydningen i bukkebestanden er central, og det er lige så farligt for bestanden at have for få bukke i forhold til råerne, som at have en bukkebestand med forholdsvis for få ældre, avlsduelige bukke – ved at have (eller skabe) en vis overvægt af unge bukke (hvilket vil ske når der drives for meget trofæjagt og ved f.eks. indførsel af efterårsjagt på bukke, som da vil være i eller tæt op ad parringsperioden, hvor de ældre bukke er meget uforsigtige).

Den interne afskydningsfordeling i bukkebestanden er meget væsentligt for den samlede bestands udvikling og trivsel, og uhensigtsmæssigheder hér rammer i første omgang dyrenes parringsmæssige situation, hvilket i sig selv, hvis hver buk ikke har det fornødne antal dage pr. parring, kan lede til bestandsfald.

Afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden er helt friholdt og upåvirket af den aktuelle bestandsstørrelse, i hvert fald med dén bestandssammensætning vi må antage at have i dag, men den er ikke friholdt af afskydningsfordelingen i hele bestanden.

Vi har i dag ingen reel viden om den interne afskydning i bukkebestanden, fordi vores indberetninger af skudt vildt er frivilligt, hvorfor kun ca. 53 % af alt nedlagt råvildt blev indberettet frivilligt i f.eks. 2018/2019, og hvoraf hele ca. 37 % af de registrerede bukke ikke blev indberettet vedr. alder – og dét vil sige, at der reelt i 2018/2019 kun blev registreret alder hos ca. 34 % af hele det årlige (endda kun estimerede) bestandsudtag af bukke (i antal ca. 52 % af 91.163 = 48.000).

Havde vi haft obligatorisk indberetning, og var denne indberetning for bukke også opdelt i bukkenes 4-5 opsatsklasser, havde vi i dag stået langt stærkere rustet til at udtale os om den yderst vigtige bestandssammensætning i bukkebestanden – set i bagklogskabens lys, naturligvis, men dette hindrer ikke at der nu rettes op på dette, som en stor nødvendighed. – Vores data vedr. skudte bukke er utilstrækkelige nu.

* Den bedste afskydning internt i bukkebestanden er ca.:

I henhold til min Simulerende Bestandsanalysemodel, og med udgangspunkt i Figur 4 ovenfor (aldersopdelte trofæklasser), er den bedste interne afskydningsfordeling indenfor bukkene, som giver bæredygtig råvildtjagt og retter op på råvildtbestanden i Danmark, sammen med den bedste afskydningsfordeling på 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam og sammen med en formodet udbytteprocent på små 29 (årligt jagtudbytte i % af efterårsbestand):

37 % spidsbukke

32 % gaffelbukke

25 % seksendere

6 % knopbukke og returbukke

I en bestand på 300.000, med et årligt bæredygtigt jagtudbytte på 85.900 (en formodet bedste udbytteprocent på små 29) og med en bæredygtig bedst afskydningsfordeling på 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam, se: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/, – svarer ovenstående bedste bæredygtige jagtudbytte, bedste bæredygtige afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, samt bedste interne afskydning i bukkebestanden, til følgende antal skudte bukke:

I en bestand på 300.000 bør afskydes i alt: ca. 36.000 bukke årligt, fordelt på ca.: 13.300 spidsbukke, 11.500 gaffelbukke, 9.000 seksendere og 2.200 knopbukke og returbukke. – Bliver Vildtudbytteindberetningen ændret til en registrering af disse 4-5 opsatstyper, bliver forvaltningsmæssig overvågning meget enklere og meget mere præcis.

Ovenstående kan vi, som det er nu, ikke direkte sammenligne med noget, fordi vi ikke har registreret antal skudte opsatstyper (- hvilket alle vil kunne være i stand til at indberette, og stadigvæk skulle dette være sammen med angivelse af nogenlunde alder 1 år og 2+ og brækket vægt samt sundt / usundt udseende – ligesom alt dette skulle være obligatorisk).

Ovenstående kan dog ses i forhold til nu 2019/2020, hvor vi antageligt afskød: i alt ca. 87.000 dyr, hvoraf de ca. 53 % var bukke – altså i alt ca. 45.900 bukke, hvoraf de ca. 80 % var 2+ årige, altså: ca. 36.700 stk. 2 + årige, og resten var så: 9.200 stk. 1- årige bukke.

Af Figur 4 ovenfor ses at, af de ca. 49.000 stk. 1- årige bukke i vor bestand pr. 16.05. er ca. 1.500 stk. 1- årige knopbukke, ca. 24.500 stk. 1- årige spidsbukke, ca. 17.000 stk. er 1- årige gaffelbukke og ca. 6.000 er spinkle 1- årige seksendere – dvs. at, af de 49.000 stk. 1- årige bukke udgør spidsbukke 50 %, gaffelbukke udgør 35 %, spinkle seksendere udgør ca. 12 %.

I Figur 4 ovenfor ses at: de 1- årige spidsbukke udgør ca. 99 % af alle spidsbukkene, de 1- årige gaffelbukke udgør ca. 74 % af alle gaffelbukkene og de 1- årige spinkle seksendere udgør ca. 34 % af alle seksendere. Alle knopbukke er 1- årige.

Hvis der indregnes mine ovenfor viste tal vedrørende de 1- årige bukkes opsatstyper – vil der i den Simulerende Bestandsanalyse kunne udregnes den bedste afskydning internt i bukkebestanden opdelt i 1- årige bukke og 2+ bukke således:

Ved den bedste interne afskydning i bukkebestanden på: 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke, og under forudsætning af at vi herudover afskyder spredt fordelt indenfor trofætyperne (altså at der afskydes antal bukke i samme forhold som bukketypernes repræsentation, hvilket jo er det rigtigste teoretisk) – så kan vi udregne groft som følger:

Vi siger at 99 % af alle ca. 13.300 skudte spidsbukke er 1- årige bukke, altså ca.: 13.100, og disse er en del af de ca. 49.000 oprykkende bukkelam den 16.05., som er de overlevende af ca. 71.750 bukkelam som blev sat sidste år den 2. juni (gennemsnitsdato for fødsler) af ca. 83.600 råer som satte lam, se www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/. – (I startbestanden stod den 16.05. ca. 24.500 stk. 1- årige spidsbukke, se Figur 4).

74 % af de ca. 11.500 skudte gaffelbukke er 1- årige gaffelbukke – altså ca.: 8.500. – (I startbestanden stod den 16.05. ca. 17.000 stk. 1- årige gaffelbukke, se Figur 4).

34 % af de ca. 9.000 skudte seksendere er 1- årige spinkle seksendere – altså ca.: 3.000. – (I startbestanden stod den 16.05. ca. 6.000 stk. 1- årige seksendere, se Figur 4).

Af alle ca. 1.500 knopbukke der står den 16.05. (som alle er 1- årige bukke) bliver formentlig skudt ca. 800.

Dvs. at (groft udregnet), af de skudte i alt ca. 36.000 bukke (ved den i analysen fundne bedste afskydning), er de ca. 25.400 1- årige knopbukke, spidsbukke, gaffelbukke og spinkle seksendere og resten: ca. 10.600 er så spidsbukke, gaffelbukke og seksendere og returbukke på 2 år og derover.

* Og dette er en bedste fordeling af skudte bukke på ca.: 71 % skudte 1- årige bukke og 29 % skudte 2+ bukke, og som altså i vores Vildtudbytteindberetning pr. 1019/2020 opgøres til ca. 20 % 1- årige bukke og 80 % 2+ bukke (- men på et alt for lille og usikkert grundlag).

For hver 2-10 årige buk der skydes, bør der altså skydes ca. 2,5 stk. 1- årige bukke.

De ca. 71 % skudte 1- årige bukke svarer meget godt til (og skal svare til) at ca. 71 % af alle bukke pr. 16.05. er 1- årige bukke, som det ses i Figur 4 – da det teoretisk bedste generelt vil være, at der afskydes ligeligt og spredt i bestanden og altså i forhold til antal dyr i køn, aldre og opsatstyper der er repræsenteret i bestanden.

På min trofævæg er ca. 42 % 1- årige bukke og 58 % er 2+ bukke, men dette vil være meget forskelligt fra jæger til jæger, da dette afhænger af om jægeren har haft gode jagtarealer gennem tiderne, det vil afhænge af held og flid – og også af hvor meget den enkelte jæger er trofæjæger, ligesom det vil afhænge af hvor mange bukkejægere som har delt et jagtareal. – Domineres det enkelte jagtareal af flere store bukke, vil der på dette areal være færre 1- årige bukke at skyde, ligesom der på de allerfleste jagtarealer langt fra vil være repræsenteret bukke i alle aldre og opsatstyper.

På min trofævæg er ca. halvdelen af 1- årige bukke gaffelbukke og resten af de 1- årige bukke er spidsbukke, alt vurderet ud fra diametre på rosenstokke (stængerne under rosenkransen), stanglængde, stangvolumen, rosenkransens størrelse og tænder samt udseende og adfærd inden skuddet.

Vores afskydningsfordeling mellem 1- årige bukke og 2+ bukke er forkert nu.

DCE er snart på banen:

Der har jo været debatteret rigtigt meget om årsagen til vort bestandsfald, og råvildtsygen blusser atter og atter op i debatten, og skal nu (som et godt tiltag) undersøges nøjere af Århus Universitet – DCE. Se nærmere på: www.netnatur.dk/raavildtbestanden-analyseres/.

Det skal bestemt blive interessant at se hvad DCE kommer frem til i deres analyse af råvildtbestanden, som ventes færdig til september 2022.

Jeg må dog sige, at jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan DCE har muligheder for at komme frem til ret meget mere indsigt i f.eks. råvildtsygen end nu, som kan anvendes til noget virksomt direkte imødegående, når der ikke indtil dato foreligger ret mange videnskabelige fakta og praktiske undersøgelser, som afdækker dels det reelle omfang, dels om eventuel årsag til råvildtsygen – og slet ikke under dét faktum, at råvildtbestanden på Fyn, trods voldsom nedgang i bestanden, ikke har formået at blive forøget, og når der ikke er foretaget undersøgelser af f.eks. tungmetallers (eller andre tings) indvirken på råvildtet. Se mere på: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/.

Men de er jo dygtige hos DCE, så lad os se deres konklusioner, da meget (synes jeg) har talt længe for, at imødegåelse af vores bestandsfald næsten alene kan bestå i en regulering af afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, i form af forkortelse af jagtperioder – da man nok ikke kan forvente at få afdækket årsagen til råvildtsygen eller alle de andre ting der eventuelt kan være på banen. Jeg tror at DCE måske ikke har fået gode kort på hånden forud for deres analyse af vores råvildtsituation, i form af rettidigt gennemførte relevante undersøgelser, som DCE ville kunne analysere og forholde sig til.

At flytte bukkejagten (helt eller delvist) til august, vil efter mine analyser være en katastrofe for råvildtbestanden – se nærmere herom på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.

Mit foreslåede samlede forslag til at redde vor råvildtbestand og råvildtjagt:

For at afslutte mine indtil nu foreslåede vildtforvaltningsmæssige ændringer, beskrevet hér og i mine tidligere læserbreve på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/. – rekapituleres for god ordens skyld som følger:

* At stile efter at vi alle afskyder med en afskydningsfordeling på: ca. 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (- hvor vi jægere hver især nok må betragte dette over et par eller nogle år, da vi nok ikke alle hvert år skyder buk, rå, bukkelam og rålam). – Og stile efter en formodet udbytteprocent på ca. 28,63. – Se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/.

* At stile efter at vi alle afskyder med en afskydningsfordeling internt i bukkebestanden på: ca. 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke (- hvor vi jægere hver især nok må betragte dette over nogle år, da vi nok ikke alle hvert år skyder alle opsatstyperne). – Og altså ikke målrettet gå efter de store bukke, hele tiden, men afskyde så spredt fordelt som muligt i bukkebestanden.

– Dette vil give sandsynlige bedste aldersmæssige afskydning i bukkebestanden (at holde øje med) på: ca. 71 % skudte 1- årige bukke og 29 % skudte 2+ bukke – altså: For hver 2-10 årige buk der skydes, bør der skydes ca. 2,5 stk. 1- årige bukke. (Dette læserbrev).

* At forkaste de mange helt udokumenterede og dokumenterbart skadelige ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker for bukke”, ”Vi skyder ingen gaffelbukke” m.fl., som alle kun gør ondt værre i en ringe sammensat bestand, eller ødelægger en sundt sammensat bestand.

* At optimere Vildtudbytteindberetningen og gøre al indberetning obligatorisk hurtigst muligt. – se også: netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/ og www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/. – Vildtinformationer bliver nu genindført, se: www.netnatur.dk/bladet-vildtinformation-genopstaar-digitalt/.

* At fortsætte med at afskyde så spredt fordelt som muligt i bestanden af råer. – Skal der fokuseres på afskydning af en særlig gruppe af råer, er det de allerældste råer der går rundt uden lam. – Se også: www.netnatur.dk/bør vi skyde færre råer og er det nok?

* At forsøge bedst muligt at afskyde lige mange bukkelam og rålam – da dette er nøjagtigt ligeså vigtigt og nødvendigt, som at afskyde rigtigt i bestanden af voksne bukke og råer.

* At have i erindring at råvildtets parringsperiode sandsynligvis er længere end vi tror. – Se: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/. (For mange ældre bukke skydes).

* At have i erindring at råernes lammesætningsperiode sandsynligvis er længere end vi tror. – Se: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/. (For mange lam dør).

* At vi (de bestandsforvaltende myndigheder) bliver i stand til at kunne forudse kommende bestandsudvikling, og finde den bedste bestandssituation (og bedste bæredygtige afskydning) i enhver bestand med enhver belastning og påvirkning gennem en årrække – hvilket kun er muligt i en Simulerende Bestandsanalyse, som kan forudsige bestandsudviklingen fremover i en årrække.

* At vi jægere og jagtudlejere bliver i stand til at vurdere hvor mange dyr vi har på vores jagtareal, for uden dette kan vi jo ikke afskyde det rigtige antal bukke, råer og lam på vores jagtareal – og det er jo dette det hele drejer sig om.

– Men selv om vi har fundet det mest vigtige: ”Den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling”, både for bukke, råer og lam og internt i bukkebestanden, vil vi stadigopleve bestandsfald, hvis vi på de enkelte jagtarealer skyder for mange dyr – fordi vi måske tror at vi har flere dyr på jagtarealet, end vi har. – Dette ville, i en sundt sammensat bestand, i sig selv ikke medføre andet end at bestanden faldt yderligere – men når vi gør dette i en ikke sundt sammensat bestand med for få bukke, kan følgerne blive nærmest uoprettelige under fortsat jagt. – Det er nemlig rigtigt svært, usikkert og næsten endda umuligt, at vurdere antal dyr på et Jagtareal.

Man kan godt over tid manipulere sig frem til det rigtige årlige jagtudbytte og den rigtige afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, ved at regulere på jagttider – men man kan ikke på nogen måde, ved kun at ændre jagtperioder, opnå sikkerhed for, at der skydes det rigtige antal dyr på de enkelte jagtarealer, og det er jo dér at den praktiske bestandsforvaltning foregår – så også hér bør der sættes målrettet ind.

* Derfor mener jeg det absolut nødvendigt, at jægerne og jagtudlejere får et verificeret Afskydningsværktøj til rådighed, som udover at oplyse om sandsynlige antal dyr på et af jægeren defineret jagtareal (størrelse og beliggenhed), også oplyser om det bæredygtige udtag af bukke, råer og lam årligt på jagtarealet. – Vi opnår aldrig bæredygtig jagt, når der ikke afskydes korrekt på jagtarealerne.

Se hvordan et Afskydningsværktøj kan se ud.

For at give os den nødvendige tid til bl.a. at etablere en optimal Vildtudbytteindberetning, som jo vil være en årrække om at vise påregnelig info om f.eks. vores bestandssammensætning, reelle afskydningsfordeling og bestandsudvikling – har jeg tilsendt flere begrundede og underbyggede redegørelser med konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund, alt til vurdering og til overvejelse.

Meget kort oversigtligt uddrag fra det ene af mine fremsendte forslag:

* Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.

* Jagtperiode for råer ændres til: 01.11. – 31.01.

* Jagtperiode for lam uændret 01.10. – 31.01.

* Ændre Vildtudbytteindberetningen (ved at optimere denne og gøre den obligatorisk).

Se nærmere herom på:

www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/

og på:

www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...