Det kræver viden at bedrive skånsomt catch and release-fiskeri

Det kræver viden at bedrive skånsomt catch and release-fiskeri

Af Anne Trap-Lind, DTU AQUA

Det viser en ny DTU Aqua-rapport, der samler eksisterende viden og giver en række anbefalinger til skånsom håndtering af fisken.

For en række fiskearter er der et lovmæssigt mindstemål for, hvornår en fisk skal genudsættes, hvis den bliver fanget i lystfiskeri. Der findes også mange eksempler på, at lystfiskere frivillig genudsætter fisk, fordi lystfiskerne gerne vil tage hensyn til fiskebestandene.

Kravet om genudsætning er vedtaget for at beskytte fiskebestande mod overfiskeri. Men skal genudsætninger have de positive effekter, der er meningen, så skal fisken overleve og trives efter genudsætningen.

Og hvordan gør man så det bedst som lystfisker?

Det kaster DTU Aqua lys over i en rapport:

Vidensyntese om effekter af catch and release-lystfiskeri på fiskens trivsel og overlevelse

I rapporten har forskerne samlet den eksisterende viden om, hvordan genudsætning efter fangst, også kaldet catch and release (C&R), påvirker fiskenes mulighed for at overleve og trives, målt som ændringer i adfærd, vækst eller fysiologisk stressniveau.

Rapporten understreger, at det som lystfisker kræver viden om, hvordan man behandler en fisk skånsomt i hele forløbet, fra man kaster linen ud og fanger en fisk, til valg af krogtype og håndtering af fisken, når den skal sættes ud i vandet igen.

Læs mere på netnatur.dk/FISKERI

Håndtér fisken under vand

DTU Aqua-rapporten præsenterer på baggrund af den indsamlede viden om catch and release en række anbefalinger til, hvordan man håndterer en fisk skånsomt i catch and release-lystfiskeri.

Forskernes anbefalinger er inddelt i tre grupper:

1. Valg af fiskeudstyr – her fremhæver forskerne blandt andet, at man bør bruge metoder, hvor man som lystfisker kan afkroge og håndtere fisken under vand og samtidig minimere håndteringstiden. Og så skal man passe på med små agn til store fisk.
2. Under Fangst, landing og håndtering skriver forskerne blandt andet, at fisk, der skal genudsættes, så vidt muligt skal blive i vandet for at beskytte slimlaget og gæller. Hvis det er nødvendigt at tage fisken op af vandet, skal man undgå, at fisken ligger på sten, jord eller i bunden af båden, mens den bliver afkroget – brug en våd afkrogningsmåtte, som skåner slimlaget.
3. Endelig bør man som lystfisker ifølge forskerne være målrettet, når man fisker catch & release. Det vil sige, at man blandt andet skal undlade at fiske i fiskenes gydeperiode, eller hvis arten er fredet, og også hvis der i området er en større risiko for, at den genudsatte fisk bliver ædt af andre fisk, fugle og pattedyr.

Forskerne fokuserer i rapporten primært på de arter, som bliver fanget i de danske fiskevande, og de giver et bud på, hvor stor en andel af de fangede fisk, der bliver genudsat.

Mange fisk bliver genudsat

Rapporten samler viden fra forskellige kilder om, hvor mange fisk der bliver genudsat i det danske lystfiskeri. Den viden peger på, at en stor del af de fisk, lystfiskerne fanger, bliver genudsat, se figur 1.

Der er dog store forskelle mellem fiskearter – genudsætningen er størst for de arter, som er reguleret i fiskeriloven med et mindstemål eller andre regler, der kræver genudsætning. Omvendt er genudsættes der færrest fisk af de arter, der ikke er reguleret, og som samtidig er en god spisefisk.

Mange eksempler på god trivsel

Rapporten er baseret på hundredevis af undersøgelser i Danmark og udlandet af catch and release-lystfiskeri af en lang række fiskearter.

Data viser mange eksempler på, at så længe, fisken bliver behandlet skånsomt i forbindelse med fangst og genudsætning, så er overlevelse og trivsel god efter genudsætning. Dvs. at kun få procent af de genudsatte fisk dør eller mistrives lang tid efter genudsætning.

Samtidig viser rapportens undersøgelser tydeligt, at på tværs af fiskearterne er der en række faktorer, som hver for sig eller i kombination kan påvirke overlevelse og trivsel negativt.

De negative faktorer

Når en fisk bliver fanget i forbindelse med catch and release, bliver den udsat for en række påvirkninger.

Først bliver fisken kroget, så bliver den trukket på land, så tager fiskeren krogen ud, ofte mens fisken er ude af vandet, og til slut bliver fisken sluppet fri.

Rapporten lister de faktorer, der påvirker fisk negativt på tværs af arterne i catch and release – her nogle overskrifter: dybe krogninger, lang fight-tid, forkert håndtering og lang tid ude af vandet.

Læs uddybende forklaringer på de negative faktorer på Fiskepleje.dk

Et andet forhold at tage hensyn til, når man er lystfisker er, at forskellige fiskearter har forskellige toleranceniveauer over for catch and release. F.eks. kan tolerancen over for eksponering til luft være forskellig fra art til art.

Behov for mere viden om mange fiskearter

Selvom Vidensyntese om effekter af catch and release-lystfiskeri på fiskens trivsel og overlevelse samler viden fra talrige undersøgelser om effekter af catch and release-lystfiskeri, mangler der ifølge forskerne fortsat viden om mange af de arter, som indgår i det danske lystfiskeri.

Det gælder særligt for fiskearter tilhørende torske-, karpe- og aborrefamilien og for fladfisk generelt, hvor det er vanskeligt at vurdere de generelle effekter af catch and release.

Hovedparten af de tilgængelige studier har undersøgt overlevelsen på de genudsatte fisk over en kort periode, typisk nogle få dage eller uger efter genudsætningen. Selvom dødeligheden generelt er størst den første tid efter genudsætningen, er der derfor behov for flere studier, som undersøger langtidseffekter af C&R-lystfiskeri.

Rapporten Vidensyntese om effekter af catch and release-lystfiskeri på fiskens trivsel og overlevelse er finansieret af Fiskeplejen, projekt nr. 38234.

Vidensyntese om effekter af catch and release-lystfiskeri på fiskens trivsel og overlevelse, DTU Aqua-rapport nr. 435-2023 af Martin Hage Larsen, Jacob Günther Schmidt, Finn Sivebæk, Christian Skov og Anders Koed