Vildtbiolog i Danmarks Jægerforbund (DJ) frikender nu også jægerne og  punkterer forbundets antagelse om, at afskydningen gør råvildtet syge

Netnatur Kommentar 

Råvildtet på Fyn fortsætter med at falde i antal. Faktisk falder bestanden så stærkt, at man – hvis udviklingen fortsætter – vil se det sidste dyr på øen i 2032

Det kan man læse på Jægerforbundets hjemmeside, som omtaler en ny undersøgelse, der med støtte fra bl.a. jagttegnsmidlerne, skal klarlægge hvorfor råvildtbestanden fortsætter med at falde på Fyn.

En af verdens mest anerkendte forskere indefor hjortevildt, danske Helmuth Strandgard har tidligere frikendt jægernes afskydning i debatten om årsagen til råvildtsygen. Jægerforbundets vildtbiolog med speciale i hjortevildt viser sig at være på linje med Strandgaard og sender i artikel på forbudnets hjemmeside et signal, som går i mod antagelsen om, at jægernes skæve afskydning er årsagen til de syge dyr og den vigende bestand på Fyn. KLIK og læs også: Vildtforsker frikender jægere

Artiklen har Carsten Riis Olesen, biolog i Danmarks Jægerforbund og Anne-Sofie Hammer, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU som forfattere.

Carsten Riss Olesen er en af landets eneste vildtbiologer med hjortevildt som speciale og sammen med Anne-Sofie Hammer holder Olesen mange døre åbne forud for den igangværende undersøgelse.

Forfatterne punkterer blandet andet Jægerforbundets teori om, at det er jægerne, der er skyld i sygen, da de ifølge forbundet måske skyder for lidt til gryden og for meget til væggen.

Underforstået at jægerne skyder for mange bukke og for få råer.

KLIK og læs også: Bliver jægere gjort til syndebukke i råvildtsygen 

Den fynske råvildtbestand kunne sikkert, som så mange andre steder, beskydes anderledes …

Men at det kan føre til syge dyr, at der skydes for mange handyr i forhold til hunddyr, kan selv for menigmand være meget svært at forstå.

Carsten Riss Olesen, som af årsager, der kun kan gisnes om, har været meget lidt synlig i forbundets hjortevildtpolitik, sender nu et helt andet signal end det politiske, der er udgået fra forbundet.

Til spørgsmålet om hvorvidt en skæv køns-afskydning, med nedlægning af mange bukke, bidrager til bestandens negative udvikling, er svaret et klart nej.

Det kan man læse i artiklen, hvor Olesen og Hammer desuden påpeger, at det tværtimod burde virke omvendt. At prioriteringen af hundyrene fremmer en hurtig tilvækst i bestanden,

De to forfattere mener derfor, at den skæve afskydning bør holdes ude af debatten om råvildtsygen og i artiklen skrives følgende:

I forhold til at forklare råvildtsygen forvirrer det således kun begreberne at tale om konsekvenser af en skæv kønsfordeling i afskydningen

Olesen og Hammer forsøger i artiklen at se på, om der kan være forhold, der er overset og artiklen virker til at gå åbent til alle problemstillinger og den efterlader alt i alt en god fornemmelse i maven.

Endelig sker der noget …

Formand sprang i målet

Men der er dog alligevel noget, der vækker forundring.

Det virker nemlig til, at man vender det blinde øje til det, som af flere anses som den hovedmistænkte årsag i debatten, nemlig råvildtets optagelse af tungmetaller.

Dette emne nævnes ikke med ét ord.

Her på siden har vi ikke de fjerneste forudsætninger for at udtale os, hvorfor råvildtet på Fyn dør.

Men vi hæfter os ved, at Vildtforvaltningsrådets grønne organisationer har forsøgt at få gennemført en undersøgelse, der skulle klarlægge, om tungmetaller i føden er årsagen til de syge rådyr på Fyn.

Under en afstemning i rådet sprang formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen dog i målet.

Mod alle ods stemte han nej til at gennemføre undersøgelsen.

Dermed blev Jægerforbundet den eneste af de grønne organisationer i rådet, som ikke ønskede at undersøge om tungmetaller udbredt på på landbrugsafgrøder var årsagen … eller en af årsagerne til råvildtsygen.

Jægerforbundet blev dermed tungen på vægtskålen, der førte til, at der lige akkurat kunne skabes flertal for et nej til undersøgelsen.

Til undersøgelsen er der ifølge Jægerforbundet ultimo 2017 ydet økonomisk støtte på ca. 1,2 mio. kr. fra jagttegnsmidlerne samt 0,6 mio. kr. fra 15. Juni Fonden. Undersøgelsen skal se på den manglende tilvækst i råvildtbestanden på Fyn samt undersøge råvildtets fordøjelsessystem og bakteriologi.

Afgørelsen i rådet var så opsigtsvækkende, at daværende Miljøminister Ida Auken tog sig til hovedet, selv om hun var minister i en periode, hvor der var tradition for ukritisk at rette ind efter den rådgivning, som ministeren modtog fra Vildtforvaltningsrådet.

Ida Aken sendte alligevel afgørelsen tilbage til ministeriets styrelse for en alternativ vurdering, men her blev sagen så liggende.

Da Netnatur.dk flere år senere kontaktede Ida Auken, erindrede hun ikke, hvad der herefter skete.

Her på redaktionen er sagen dog aldrig lagt i skuffen.

KLIK og læs mere om kobber og zink i dansk natur

Vi undres stadig over, at Claus Lind Christensen stemte nej til at gennemføre undersøgelsen, der var estimeret til at koste langt mindre end den undersøgelse, som nu gennemføres med støtte fra jagttegnsmidlerne og 15. juni Fonden.

Som vi ser det, kan det aldrig være farligt at tilegne sig mere viden og råvildtet er, når alt kommer til alt, landets måske mest betydningsfulde vildtart.

Og skulle det endelig vise sig, at råvildtet på Fyn bliver syge på grund af tungmetaller fra f.eks. landbrugets svinegylle, er det ikke ensbetydende med, at erhvervet må lukkes ned.

Det er efter meget at dømme kun gylle fra besætninger med smågrise, der har et særlig højt indhold af tungmetaller og mon ikke man kan finde en løsning på den udfordring. Hvis det altså viser sig at være her, hunden ligge begravet.

Vores forståelse for formandens ageren i sagen hopper dog helt af, da samme formand efterfølgende står i spidsen for en kampagne, som mere end antyder, at jægerne er årsag til råvildtsygen.

Faglig eller politisk betinget politik?

Under stort opslået spørgsmål, der lyder  ”Skyder vi for meget til væggen og for lidt til gryderne” forsøger forbundet at plante det udokumenterede og dermed også ganske frygtelige budskab, at det er jægerne, som er årsag til de syge rådyr.

Det budskab har da heller ikke – ifølge forfatterne til den nye artikel på forbundets hjemmeside, sin gang på jorden.

Spørgsmålet er om artiklen sender et signal om, at Jægerforbundet er på vej tilbage på det faglige spor med en biologisk begrundet hjortevildtpolitik.

Det kan kun fremtiden vise og huskes skal det, at Anne Sofie Hammer, Københavns Universitet (KU) er med-forfatter til artiklen, og det må antages som udelukket, at hun ønsker indgå som part i Jægerforbundets politiske spil.

Her på sitet glæder vi os over artiklen og krydser fingre for, at forbundet måske er ved at genfinde en faglig begrundet kurs til glæde for både vildt og jægere.

Men … hvorfor tungmetaller ikke nævnes med et ord, kan man kun undre sig over. Og det trækker unægtelig oplevelsen ved at læse artikelen i den modsatte retning.

Hvis og med understegning af hvis, det er tungmetaller, der er årsag til de syge dyr, kan man måske stå i den situation, at man ikke er kommet et skridt videre, når undersøgelsen er afsluttet.

Skal tungmetaller frikendes forudsætter det, at et forhøjet indhold af f.eks. kobber i råvildtet afsløres under det arbejde, som har som sit specifikke formål, at se på råvildtets fordøjelsessystem og den høje dødelighed blandt lammene.

Hvorvidt undersøgelsen kommer omkring optagelse af tungmetaller i forhold til den arbejdsbeskrivelse og hvordan tungmetaller evt. kan påvirke råvildtets immunforsvar, ja det kan kun fremtiden vise.

Vi vælger dog – med understregning af nævnte forbehold, at tro på det bedste. Og at råvildtsygen ikke længere kan bruges som sprængbræt for politikker og budskaber, der bunder i noget helt andet. Det er i sig selv meget positivt.

Som bemærket indledningsvis er ovenstående en kommentar. En kommentar vil i modsat til det meste af det indhold, man kan læse på Netnatur.dk, i sagens natur også indeholde relationens holdninger og subjektive betragtninger 

Undersøgelsens specifikke formål

  • Undersøgelse af manglende tilvækst i råvildtbestanden på Fyn
    Formålet med projektet er, at undersøge om reproduktionsevnen i den fynske bestand af rådyr er nedsat eller om høj dødelighed hos lammene kan være årsag til at bestanden (målt via jagtudbyttet), stadig er markant faldene (12 år efter bestandssammenbruddet i forbindelse med råvildtsygen)

  • Fordøjelsessystemets anatomi og bakteriologi hos rådyr

    Formålet med undersøgelsen er at øge forståelsen af rådyrets mave-tarmøkologi, herunder øge viden om hvilke mikroorganismer der forekommer i rådyrets mave-tarmsystem og i særdeleshed hvordan mave-tarmsystemets anatomi og funktion påvirkes af årstidsbestemte variationer i kvaliteten af naturlige fødeemner samt den fodring der praktiseres mange steder.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version