– Jagt på udsat fuglevildt med salg for øje bør tages ud af Vildtforvaltningsloven og lægges ind under Landbrugsloven, lyder det fra DLS, der har sendt dette og andre forslag  til Miljøministeren

Pressemeddelelse af Knud Karrebæk, fmd. DLS

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) har taget udgangspunkt i gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2 og biotopplan på Miljøstyrelsens hjemmeside. Herunder følger foreningens indstilling til Ministeren. 

Ændringer til nuværende bekendtgørelser og biotopplan:

  • Det er Miljøstyrelsens ansvar, at salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder bliver registreret efter gældende lovgivning og håndhævelse af dette i CHR-registeret.
  • Kommerciel jagt med salg for øje på fasaner, agerhøns og gråænder drevet af jagtvæsener har karakter af landbrugsdrift. Derfor tages udsætninger drevet af jagtvæsener ud af jagt og vildtforvaltningsloven og lægges ind under Landbrugsloven hørende til Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.

 Begrundelse for ændring:

Mørketal eller uoverensstemmelser af salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder i forhold til indberetninger til vildtudbytte statistik bør ikke føre til nye lovindgreb. Det er til enhver tid Miljøministeriets ansvar, at indberetninger er fyldestgørende/retningsvisende i CHR-registeret.

Begrundelsen for at lægge kommerciel jagt drevet af jagtvæsener på fasaner, agerhøns og gråænder ind under landbrugsloven er, at denne form for jagt er en driftsgren udelukkende med økonomi for øje.

Dermed ikke sagt udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje ikke kan bidrage til større biodiversiteten i form af biotopforbedringer i nærområderne. Det er nødvendigt at jagtvæsener med kommerciel jagt for øje, selv kommer til at stå til ansvar for bæredygtig jagt og adskilles fra den rekreative jagt uden salg af udsatte fugle fremadrettet.

Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje og almindelige udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med rekreativ jagt for øje under gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2, skal derfor ikke sammenlignes fremadrettet.

LÆS mere om:
UDSÆTNING af vildt og herunder udsætningsforlig i Vildtforvaltningsrådet

DLS ønsker ikke at udfase udsætning af fuglevildt til jagt, men foreslår, at profesionelle jagtudsætninger flyttes ud af Vildtforvaltningsrådet og herefter betragtes som en driftgren med de regler og kontrolmuligheder, der knytter sig til erhvervet.

Uændret:

  • Ingen udfasning af fasaner, agerhøns og gråænder.

Begrundelse for uændret:

Udsætning af små vildtbestande i form af fugle er med til at opretholde en god biodiversitet i den danske fauna.

Udsætning af fugle, her tænkes især på fasan og agerhøns, er også med til at øge naturindholdet i det åbne land i form af vildt plantninger, insektvolde og andre biodiversitetsfremmende tiltag. Disse tiltag forbedrer ikke kun biotoperne for de udsatte fugle, men også biotoperne for den generelle fauna, ikke mindst insekter, krybdyr, pattedyr og andre fugle.

En udfasning af udsætning af fasaner og agerhøns vil bremse eller helt stoppe disse naturforbedrende tiltag.

Etablering af minivådområder, vådområder og lavbundsprojekter er ikke kun biotopforbedrende tiltag for gråanden, men skaber også større biodiversitet ved at forbedre biotoperne for andre fugle og pattedyr, padder, fisk og insekter. Samtidig er disse tiltag også med til at binde CO2 og skal derfor også indtænkes i klimaindsatsen.

Såfremt udsætning af gråænder udfases, vil etableringen af disse naturforbedrende tiltag bremses eller helt stoppe.

Sektionen netnatur.dk/andejagt samler ALT om jagt på ænder i indland og udland.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version