Duehøge er særlig effektive, når falkonerer skal skræmme råger ud af byerne. Alligevel kan Lehmann Falconry ikke få tilladelse til at anvende en lovligt indkøbt duehøg, og det kan være i strid med EU, mener indehaveren
Af Redaktionen
Preben Schøpzinsky er indehaver Lehmann Falconry, som er en enkelmandsvirksomhed, der tilbyder at jage fugle væk fra uønskede områder.
Typisk drejer det sig om larmende råger i bynære områder, hvor de er uønskede samt fugle fra stald- og lagerbygninger, hvor de udgør smitterisiko etc.
Lehmann Falconry anvender især høge af typen Harris Hawk, da det i Danmark er ulovligt at holde rovfugle, der tilhører landets oprindelige fauna. Kun arter, som ikke optræder i dansk natur, kan anvendes.
Læs mere: Harris Hawk
Desværre er de amerikanske høge ikke særlig effektive, når råger skal jages ud af f.eks. parkområder, hvor de er uønskede eller hvor bestanden er blevet for stor.
De minder om musvåger, og derfor er danske rovfugle, som allerede har de sorte fugle på menukortet, langt at foretrække.
– Duehøg og stor hornugle kender rågerne fx kun alt for godt, og derfor er de mere effektive som skræmmefugle, fortæller Preben Schøpzinsky til Netnatur.dk
Derfor valgte han i foråret 2016 at udfordre de danske bestemmelser, da han købte en duehøg i udlandet.
– Jeg vidste naturligvis godt, at det var ulovligt at holde hjemmehørende rovfuglearter i Danmark, men jeg købte alligevel en ung duehøg i Italien, fortæller indehaveren af Lehmann Falconry, der oplyser, at høgen er klækket i fangenskab og forsynet med CITES og alle de nødvendige dokumenter.
Læs også:
– Når jeg valgte at anskaffe mig en duehøg, skyldes det, at jeg er ret sikker på, at det er i strid med EU-lovgivningen af forbyde mig at anvende duehøge i mit arbejde.
– Sagen er nemlig den, at udenlandske virksomheder, som tilbyder det samme som jeg gør, godt må anvende hjemmehørende arter, når de skal jage råger eller måger ud af bynære områder.
– Jeg tror derfor ikke på, at de danske myndigheder kan forhindre en lovlig EU-virksomhed i at udføre den slags arbejde i Danmark, siger Preben Schøpzinsky. Og hvorfor skal jeg stilles dårligere end andre EU-virksomheder spørger han og fortsætter:
– Hvis de udenlandske udbydere er mere effektive, fordi de lovligt kan anvende arter, som jeg ikke kan, betyder det, at jeg stilles ringere, når jeg skal tilbyde min service. Det siger naturligvis sig selv, understreger han.
– Landets kommuner skal naturligvis tilbydes den mest effektive metode, fortæller Preben Schøpzinsky, som med succes har flyttet hele rågekolonier og reduceret andre til et tåleligt niveau.
– Men det kan være temmelig tidskrævende at skræmme hundredvis af råger ud af et område, når man ikke må anvende arter som duehøg og stor hornugle, som her i landet er rågens naturlige fjender, fortæller Preben Schøpzinsky.
Derfor valgte han at søge Naturstyrelsen om lov til at opbevare og anvende en duehøg, da arten har et ry som værende utrættelig, så længe der er noget at flyve efter.
Den danske falkoner forventer, at alene synet af en duehøg meget hurtigere end de amerikanske høge kan sætte skræk i rågekolonierne og få dem til at søge nye redetræer.
De rovfugle, som han p.t. anvender i sine skræmmekampagner, betyder, at han ofte skal flyve op til tre gange dagligt i en koloni for at flytte fuglene ud af området. Som tommelfingerregel anvendes omkring 70 flyvninger pr. koloni.
– Jeg har valgt at være helt åben med det, som vi laver, og det er sikkert forklaringen på, at jeg endnu ikke har haft én eneste negativ reaktion fra fuglekiggere, selv om høgene en sjælden gang fanger en fugl.
Kan ikke ankes
– Men når der anvendes duehøge, kan det ikke udelukkes, at der kommer negative reaktioner. En duehøg er bygget til at tage fugle i flugt, og det vil naturligvis betyde, at en råge oftere kan ende i fangerne på en rovfugl. Også selv om formålet med missionen udelukkende er at relokere de uønskede fugle.
– Og eftersom råger er fredede fugle – det må vi erkende – kan det ikke udelukkes, at der vil blive kigget skævt til vores arbejde. Men som nævnt har jeg p.t. kun oplevet positive reaktioner, fortæller Preben Schøpzinsky, som i sæsonen 2016 reducerede en rågekoloni fra 260 par til 0 par.
– Jeg er naturligvis skuffet over, at jeg ikke fik tilladelse til at opbevare min duehøg, men jeg undrer mig over, at der i afslaget ikke er oplyst, at jeg skal skaffe mig af med fuglen. Det oplyses kun, at jeg ikke må opbevare den.
– Til gengæld understreges det, at jeg ikke kan anke sagen til anden administrativ myndighed, og det har jeg det dårligt med: Ligeledes har jeg det dårligt med, at jeg nu er indehaver af en fugl, som jeg ifølge dansk lovgivning ikke har tilladelse til, slutter Preben Schøpzinsky fra Lehmann Falconry.
Læs også:
