Rævens dværgbændelorm breder sig i Sverige, og Svenska Jägereforbundet finder det kritisabelt, at de svenske myndigheder endnu ikke har udarbejdet en handlingsplan, da især jægerne er i høj risiko for at blive smittet med den livsfarlige bændelorm, der også findes i f.eks. danske ræve …
Af Redaktionen
Nord for Växjö og cirka 22 og 25 km nord for de lokaliteter, hvor der tidligere er konstateret dværgbændelorm, er den livsfarlige bændelorm nu konstateret. Det skriver svenske Jaktjournalen, der citerer Daniel Ligné fra Svanska Jägerforbundet for at påpege store huller i det svenske beredskab eller mangel på samme.
– De svenske jægere er dem, der løber den største risiko for at blive smittet, understreger han og udtrykker skuffelse over, at der ikke allerede er iværksat en handlingsplan, der skal forsøge at minimere risikoen for smitte mindst mulig.
Nye undersøgelser i områder, hvor man tidligere har konstateret dværgbændelormen, viser, at der nu optræder dværgbændelorm i en ikke ubetydelig andel af de undersøgte ræve.
I tidligere undersøgte områder med konstateret tilstedeværelse af dværgbændelorm viser nye undersøgelser, udført af et EU finansieret projekt, at 10 ud af 271 undersøgte ræve er smittet med dværgbændelorm.
Forskerne bag Emiro-projektet peger på, at at især mosegrise fungerer som mellemvært for bændelormen, hvilket anses som ny og afgørende viden i forståelsen af dværgbændelormens spredning og smitte.
Jagtårbogen fra Michael Sands Forlag skrev allerede i 2003 om den livsfarlige dværgbændelorm, som blev konstateret første gang i år 2000. Artiklen, som er skrevet af Joan Maack, kan læses herunder.
Rævens bagangreb
Et lille udtørret æg fra en rævebændelorm kan være livstruende for mennesker. I Tyskland og Sverige er myndighederne i alarmberedskab, men i Danmark ser man tiden an.
Af Joan Maack
Rævebestanden er ved at være normaliseret efter en periode, hvor skab har gjort store indhug i bestanden. En varm og tør forsommer i 2003 har sørget for, at rævenes levende forrådskammer har været fyldt godt op. Jagttiden har ikke ændret sig, og i storbyerne fortsætter bestandene med at vokse, så alt tyder på, at det samlede antal ræve i Danmark er stigende. Desværre er den tid forbi, hvor jægeren kun behøvede at bekymre sig om rævens indhug i bestanden af råvildt og småvildt. Ræven er blevet en livsfarlig smittebærer, og jægere hører til en af de mest udsatte befolkningsgrupper.
Spreder sig
I 2000 blev der for første gang i Danmark fundet en ræv, der var inficeret med rævebændelorm (Echinococcus multilocularis). Ormene gør ingen skade på ræven, men et enkelt æg kan i et menneskes tarmflora give grobund for dødelige skader på leveren.
Christian Kapel er forskningsprofessor på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i parasitære zoonoser (infektioner, som kan overføres fra dyr til mennesker). Han har siden 2000 forsket i ræveormens udbredelse i Danmark, og i hvor høj grad hunde og katte er modtagelige for smitte.
– På europæisk plan virker det som om, at rævebændelormen både spreder sig geografisk og tiltager i hyppighed. Man kan sige, at den breder sig som ringe i vandet, hvor den inderste ring har den højeste forekomst, siger Christian Kapel, der forventer, at antallet af smittede ræve i Danmark vil stige.
Stor frygt i Tyskland
For ca. 15 år siden var rævebændelorm kun et problem i Centraleuropa (Schweiz, Frankrig, Østrig og Sydtyskland).
I Tyskland er frygten vokset, i takt med at parasitten er blevet konstateret stadig flere steder og i stadig højere koncentrationer. Her advarer og informerer myndighederne den ikke jagende del af befolkningen, mens jagtorganisationerne informerer jægerne.
Der eksisterer endnu ikke en sikker landsdækkende analyse af den såkaldte inficeringsprocent, dvs. hvor stor en procentdel af den samlede rævebestand i Tyskland, der er smittet. De enkelte delstater har lavet forskellige undersøgelser, og i en række stater er der kun foretaget stikprøvekontrol.
Kirsten Tackmann, “Institut für epidemiologische Diagnostik der Bundesforschungsanstalt für Viruskrankheiten der Tiere” er en af Tysklands absolut førende forskere inden for området.
– I Nordtyskland er der konstateret en kraftig stigning i lokalområder, men der er endnu ikke offentliggjort en statistisk sikker undersøgelse, der siger, hvor stor en procentdel af den samlede rævebestand, der har ormen, fortæller Kirsten Tackmann til Jagtårbogen.
I den tyske delstat Brandenburg, der er på størrelse med Danmark, fandt man tre inficerede ræve i 1991. Det førte til, at 22.000 ræve blev undersøgt, heraf indgik 5.000 ræve i et selvstændigt forløb, hvor også terrænet blev inddraget. Efter finkæmning af et område, der svarer til to danske amter, blev konklusionen, at der var flest inficerede ræve i vådområder og områder med mark, eng og græs. Antallet af inficerede ræve havde store lokale udsving. I visse områder var 20-30% ramt, mens andre, nært beliggende områder havde helt ned til 5% inficerede ræve. I Danmark har man ikke overblik over, hvor mange procent af rævene, der er smittebærere.
Kirsten Tackmann er bekymret over, at smitten har bredt sig til Danmark, fordi det danske landskab netop indeholder store dyrkede græs- og markarealer.
Forskningsprojekterne i Tyskland fortsætter. Det forskerne meget gerne vil finde svaret på er, om smitterisikoen til mennesker hænger sammen med antallet af smittede ræve i et område. Derudover forsøger man at finde en vaccine til mennesker, men Kirsten Tackmann oplyser, at der desværre er meget langt igen, inden en vaccine er klar til mennesker.
Smitterisikoen stiger
På det tyske institut for forskning i rævebændelorm er man sikker på, at ingen kender risikoen for, at mennesker bliver smittet. Årsagen er, at ingen ved, hvor mange smittede der reelt er, eller hvor mange der indtil nu er døde af sygdommen. Det skyldes både den meget lange inkubationstid, og at sygdommen er meget svær at diagnosticere.
– Hvis man foretog flere obduktioner, ville man helt sikkert finde flere tilfælde, siger den tyske specialist Kirsten Tackmann.
For at opnå et bedre overblik over det reelle antal syge, har Tyskland i 2001 fået indført, at lægerne har pligt til at anmelde sygdomstilfælde til et landsdækkende register.
– I Tyskland vil der med sikkerhed være flere inficerede mennesker om 10 år – og det gælder også i Danmark, tilføjer Kirsten Tackmann.
Christian Kapel fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole tør ikke udtale sig om risikoen for at blive smittet.
– Vi kan kun konstatere, at i kraft af at vi har fundet ormen, er der en risiko for, at danskere bliver smittet, men den må nok antages at være ret lille, siger Christian Kapel til Jagtårbogen.
Kirsten Tackmann og den øvrige stab af forskere i det statslige tyske institut, har med deres undersøgelser fundet bevis for, at de jordnære frugter, som f.eks. jordbær, blåbær og sortebær, er meget farlige smittekilder til mennesker. Det bekymrer Kirsten Tackmann, at der de senere år er sket en kraftig stigning af tilfælde blandt aber i zoologiske haver. Aberne er nært beslægtede med mennesker og spiser store mængder af frugt og grønt, og det er usandsynligt, at de kommer i direkte kontakt med afføring fra ræve eller hunde. Her opdager man sygdommen, fordi alle døde dyr rutinemæssigt bliver obduceret. Kirsten Tackmann fortæller om en abe, der for nylig blev solgt som gravid. Den døde pludselig, og i stedet for et abefoster fandt man store cyster fra rævebændelormen.
Dødbringende bær
Christian Kapel plukker ikke selv skovjordbær i de danske skove. – Kun hyldebær og rønnebær. Dem rører ræven jo ikke, siger den danske forsker.
– Og problemet er heller ikke hindbærrene, men i stedet blåbær, sortbær og jordbær, da ræven har for vane at efterlade sin afføring der, hvor den spiser, fortsætter han.
Æggene fra rævebændelormen er mikroskopisk små, og når de tørrer, bliver de ført med vinden og kan sætte sig på bær og svampe.
– Danmark er heldigvis ikke så stor en bærspiser-nation som Sverige, hvor det er en nationalsport, siger Christian Kapel.
I Sverige er det forbudt at rejse ind i landet fra Danmark med sin hund eller kat, hvis den ikke er behandlet for rævebændelorm. Forbuddet blev indført i 2002, fordi ormen nu var i Danmark. Den svenske “Statens Veterinärmedicinska Anstalt” anbefaler, at svenskere i udlandet følger de samme forsigtighedsregler som lokalbefolkningen, når de rejser i områder med mange smittede ræve. Det betyder, at de skal vaske hænder, når de har været i skoven, og at nedfaldsfrugt, svampe og bær altid skal koges eller i det mindste vaskes grundigt. Svenske hunde og katte, der har holdt ferie i Centraleuropa, skal have ormekur inden hjemrejsen. Hvis de ikke får kuren i udlandet, skal de have den ved indrejsen. Ejeren må indsamle afføring i ca. en uge efter behandlingen.
Fejldiagnoser
Selv i Østrig, hvor befolkningen og lægerne kender mere til rævebændelorm end i Tyskland, viser undersøgelser, at lægerne alligevel ofte stiller forkerte diagnoser. Den tyske ekspert Kirsten Tackmann er overbevist om, at ikke alle sygdomstilfælde bliver opdaget.
Et af problemerne er, at der normalt ingen symptomer er, før det angrebne organ er meget beskadiget. Den cyste, som larverne danner, er meget svær at skelne fra en almindelig kræftsvulst. Hvis lægerne forsøger at tage en prøve af cysten, risikerer patienten at kollapse og dø under indgrebet. Et andet problem er, at selv om en blodprøve med sikkerhed kan påvise antistoffer i blodet, så er det kun 10% af de mennesker, der er positive, som er syge.
Danmark tager det helt roligt
I landene omkring os er der stor bekymring for rævebændelormen, men i Danmark tackler myndighederne situationen med ophøjet ro.
– Det er ekstremt lidt smitsomt, for ægget har svært ved at få fodfæste i mennesket, siger overlæge Eskild Petersen, der er leder af Statens Seruminstituts afdeling for mykobakterie- og parasitære infektioner.
Hos Statens Seruminstitut tester man omkring 100 blodprøver hvert år. Det er typisk bekymrede borgere fra Københavns-området, hvor der indtil nu er fundet fire ræve med rævebændelorm. Det var først fra 2001, at Seruminstituttet selv kunne udføre testene. Det bliver ikke registreret, om der blandt blodprøverne er mennesker med uforklarlige leverforandringer.
– I Zürich er over halvdelen af rævene smittede, og alligevel bliver kun en ud af 100.000 syge pr. år, så det er virkelig en sjældenhed hos mennesker, siger Eskild Petersen.
Forskningsprofessor ved Landbohøjskolen Christian Kapel er dog mere bekymret.
– På Zürich Universitetshospital har man løbende ca. 70 mennesker i behandling. Det er livslang medicinering med produkter, der er voldsomt dyre, og det siger sig selv, at de kirurgiske indgreb koster millioner af kroner, siger Christian Kapel.
– Det kan virke paradoksalt, at de danske myndigheder ikke ser på problemet med samme alvor som deres kollegaer i Tyskland og Sverige.
– Men Landbohøjskolen har været ude i rette tid og gjort opmærksom på den potentielle risiko, påpeger Christian Kapel.
Allerede da den første danske ræv med rævebændelorm blev fundet i 2000, kaldte Christian Kapel fundet for meget uhyggeligt, og hans holdning har ikke ændret sig siden.
– Vi har undersøgt mistanken i det omfang, vi har haft ressourcer til det. Og vi har påvist, at der er risiko for mennesker – selv om den er lille, fortsætter han.
Christian Kapels anbefaling til danske jægere er, at de skal vaske hænder, hver gang de har rørt ved en ræv. Konservatorer og andre, der selv strejfer ræve, skal være særdeles omhyggelige med hygiejnen. Selv rører han ikke noget, før det har været frosset ved minus 80 grader i minimum tre døgn.
