Dyreetik: Bør man placere sit riffelskud højt eller lavt på “bladet”? Det spørgsmål svarer universitetsrapport på

Dyreetik: Hvor på bladet bør man skyde?

De placerede sigtepunker på opslagsfoto udspringer ikke af anbefalinger fra omtalte rapport. De er alene placeret på foto af kronhjort for at indikere hvad artiklen omhandler. Der ligger mindre ord ikke anbefalinger gemt i illustrationen …  

Af Redaktionen, 29. juni 2023

Enhver jæger ønsker at dræbe sit vildt så hurtig og smertefrit som muligt. Men hvordan gør man det bedst? Hvor placerer man sit riffelskud så vildtet lider så lidt som overhovedet muligt – vel at mærke samtidig med, at risikoen for et fejlplaceret skud minimeres mest muligt?

Halsskud- og hovedskud kan virke meget effektive, men frarådes i reglen, da målet er lille sammenholdt med det område, der defineres som bladet. Dermed er risikoen for et fejlskud og en anskydning ved hoved- og halsskud forholdsvis stor. Navnligt for den mindre øvede.  For langt de fleste – og i langt de fleste situationer  – er et dræbende skud derfor identisk med et skud placeret på bladet. Altså et skud i hjerte- og lungeregionen.

Men spørgsmålet om det bedste og mest smertefri riffelskud stopper ikke her!

Læs mere på netnatur.dk/RIFFELSKUD

Hvor bør man placere sit riffelskud? Finsk universitetsundersøgelse, der allerede har leveret databaseret anbefalinger brugt af det danske Vildtforvaltningsråd, ser nærmere på spørgsmålet i forhold til bl.a. valg af ammunitionstype og materiale …

 

Skal man satse på den lidt lavt placerede bladkugle (hjertekugle), når man ønsker, at det påskudte dyr dør (forender) så hurtigt og smertefrit som muligt? Eller bør man flytte skuddet mod toppen af det vi i reglen definerer som bladet og gå efter en lungekugle?

Argumenterne for begge placeringer har jæger og jæger imellem været diskuteret i årevis, men oftest ender debatten i en holdningsdebat uden andre referencer end jægernes holdninger parret sammen med egne erfaringer …

Noget tyder dog på, at der er hjælp til en mere databaseret debat.

Forskere knyttet til universitet i Finland ser nemlig nærmere på diskussionen og på baggrund af undersøgelse er de faktisk ved at være klar med en anbefaling.

LÆS også:

CNS-kuglen

Den finske undersøgelse har forholdt sig til hvordan dyr reagerer ved påskud med pil. Den konklusion mener flere har haft stor og måske ligefrem afgørende indflydelse på Vildtforvaltningsrådets anbefaling vedrørende buejagt på stort hjortevildt som kron-, då- og sikavildt i Danmark.

 

Meget tyder på, at forskerne bag omtalte undersøgelse, allerede er kommet frem til en antagelse i spørgsmålet lav eller lidt højre placeret bladkugle.

Forskergruppen ser ud til at tale mest for en lavere kugleplaceringen fremfor et højt placeret  lungeskud.

Det indtryk fik Morten Kargo, der er næstformand i Foreningen af Danske Buejægere, (FADB), da han mødte forsker bag igangværende undersøgelse.

På FADB’s hjemmeside omtaler han foreningens deltagelse i European Bowhunting Federations årlige generalforsamling, hvor han efterfølgende deltog i et foredrag med en af de involverede i undersøgelsen.

“Ved et højt placeret skud lammes dyret ofte, men dør ikke i “knaldet”. Det kan derfor ikke følge sine naturlige instinkter og flygte, og stresses unødigt med højere lidelse til følge.”

Dette citat er hentes fra nævnte omtale, hvor det på den baggrund oplyser, at forskerne diskuterer anbefaling af lavere kugleplacering mhp. at undgå brug af højt placerede lungeskud.

Dette ud fra tesen om, at dyrs naturlige reaktion, når de rammes, er flugt. Hvorvidt der er hold i tesen eller ej forventes at tydeliggøres via indsamlede blodprøver, hvor mængden af adrenalin og noradrenalin (se forklaring herunder) måles for at vurdere stressniveauet hos det nedlagte vildt.

netnatur.dk/BUEJAGT

“Noradrenalin er et hormon som produceres i stressfyldte situationer og når kroppen har brug for energi, for eksempel ved lavt blodsukker. Noradrenalin findes også i hjernen og nerver, hvor nerverne bruger det til at kommunikere med hinanden, en såkaldt neurotransmitter.
En af noradrenalins vigtigste funktioner er, at forsyne kroppen med energi i form af sukker, samt opretholde et stabilt blodtryk.
Noradrenalin udskilles ofte sammen med adrenalin og de to hormoner har næsten samme virkninger i kroppen. Sammen med binyrebarkhormon kaldes de tre hormoner samlet for stresshormoner.
Noradrenalin kaldes også norepinefrin”. CITAT: Netdoktoren.dk

European Bowhunting Federation” har i forbindelse med årlige generalforsamling set nærmere på finsk universitetsundersøgelse, som ud over buejagt også ser målbart på dyrs reaktion i forbindelse med riffelskud.  Rapporten tager udgangspunkt i det cirka dåvildtstore Whitetails reaktion i forbindendelse med påskud. Den endelige rapport er endnu ikke udgivet.

 

“Der er optaget 15 jagtfilm med Whitetail nedlagt med riffel, og 15 hvor vildtet er nedlagt med bue. Disse film skal nu analyseres af veterinær Annie Hänninen, som er specialist i dyrevelfærd og -adfærd.” Kilde FADB. Baggrunden for den finske undersøgelse er at myndighederne ønsker videnskabelig data i forbindelse med evt. overgang til buejagt i Finland.

Læs mere på netnatur.dk/LAESERBREVEJAGT

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Læs mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version