Dansk dyrelæge advarer mod nyt lovforslag og retter i åbent brev til bl.a. miljøministeren fokus på mistrivsel blandt dyr i en østjysk nationalpark, hvor dyrlægen hævder, at de indhegnede husdyr sultes
Af Redaktionen
Dansk skov- og naturarealer skal være mere lysåbne og store græssene dyr skal være med til at holde uønsket vegetation nede.
Det er den politiske kongstanke i bl.a. de såkaldte rewiling projekter, hvor husdyr i lighed med vilde dyr i al væsentlighed må klare sig med den føde, der her er til rådighed inden for de indhegnede områder.
Det betyder, at de græssende dyr i mangel af optimal foder også “tvinges” til at spise nogle af de planter, de ellers ikke vil spise. Dermed skabes og fastholdes den lysåbne natur, som er det endelige politiske mål med projektet.
Men i følge kritikere balancer projekterne ofte på en knivsæg mellem naturpleje og dyreetik. For spørgsmålet er hvor langt man vil gå for at tvinge dyrene over på den føde, der ikke er naturlig for dem at indtage?
Det mest kendte projekt stammer fra Holland, hvor man i et stort indhegnet naturområde besluttede sig for at lade naturen gå sin gang – mere eller mindre uden menneskelig indblanding.
Projektet medførte bl.a. at bestanden af de græseende krondyr blev så stor, at de sultede og omkom i så stort et antal, at det tilkaldte sig international opmærksomhed.
LÆS OGSÅ: HOLLANDSK EKSPERIMENT UDEN JAGT FIK KATATROFALE FØLGER
Noget tyder på, at et lignende dansk forsøg på Naturstyrelsens areali Mols Bjerge (ikke at forveksle med Molslab) er ved at udvikle sig til en mediesag, hvor anstødelige billeder og skarpe udtalelser fra danske dyrlæger skaber opmærksomhed omkring de indhegnede dyr, som de hævder mistrives, da de spiser foder, der er både uegnet og til tider decideret giftigt.
Herunder gengives opslag fra de sociale medier af dyrlæge Jens Kristoffersen samt supplerende udtaler fra dyrlæger med speciale i kvæghold.
Dyrlæge Jens Kristoffersen, Djursland Heste praksis.
Åbent brev til Miljøministeren, Landbrugsministeren, Justitsministeren og folketingets partiers dyreværns ordfører.
Inden folketinget beslutter at vedtage ovenstående lovforslag, opfordrer jeg Jer alle til, at gennemlæse Dyrlægens Kvartalsrapport over statens kvægbesætning i Mols Bjerge.
Det er ret stærk læsning, se desuden de 2 vedhæftede billeder, taget ved stalden på Mols den 3/3 2021.
Hvordan kan I dog tro, at dyrevelfærden bliver bedre, hvis loven ændres så Dyreværnsloven lempes på statens arealer, når dyrevelfærden er så elendig med gældende lov.
Se på de vedhæftede billeder og læs den vedhæftede rapport. Skal dine køer se sådan ud og behandles sådant! Mine skal ikke!
“Statsautoriseret dyremishandling
Djursland Kvæg dyrlæger:
Køernes huld er varierende efter sæsonen, men ved seneste besøg var huldet drastisk forværret ift. normalen. Adskillige af de køer, der skal kælve ind til foråret, er i faretruende lavt huld. Flere af dem har allerede aborteret døde fostre, fordi de ikke har næring/energi nok til at opretholde drægtigheden.
Ved inspektion af kvægets arealer, sås voldsomme afgnavninger af bark på træer. (I mine år som dyrlæge har jeg aldrig set lignende).
Der var tydelige tandmærker i barken, hvor kvæget har forsøgt at æde.
Visse træer havde fået afgnavet barken op i to meters højde.
Ved yderligere inspektion af arealerne, fandtes afgnavede planter af arten ”gyvel”.
Gyvel er meget udbredt i Mols Bjerge. De grønne dele af planten, samt topskud, er ikke giftige – men frøene er til gengæld meget giftige for kreaturer, hvorfor kvæg helt naturligt går uden om denne plante, trods dens rige udbredelse i Mols Bjerge.
I dette tilfælde er det første gang, at jeg har set kvæget her forsøge at spise gyvel, da de har en naturlig adversion mod giften. Det er ekstremt alarmerende, at kvæget henover vinteren har forsøgt at spise bark, samt giftig gyvel, i desperation over for lidt foder.
Det ses desuden på både kvier, studde og køer, at mange af dem er stritpelsede og ”dunede” i pelsen – et klassisk tegn på afmagring.
Det vurderes, at der under den hårde, langvarige frost denne vinter, IKKE er givet tilstrækkeligt med foder til kreaturerne. Flere af studdene er døde af sult henover vinteren, og der har været dyrlægebehandling til en ko med voldsomme symptomer på forgiftning (muligvis gyvel). Koen stod ikke til at redde, trods intensiv dyrlægebehandling.
Konklusion: kvægets huld er i øjeblikket under al kritik. Det kan på ingen måde accepteres at have kreaturer gående i denne tilstand, hvor de drives til at æde bark og giftige planter.
Den involverede besætning er sat i nationalparken for at afgræsse og yde naturpleje – men en politisk holdning til hvordan naturpleje forvaltes, kan aldrig trumfe dyreværnsloven.
Min vurdering ved inspektion af kvæget og dets arealer i dag er, at det på det groveste er på kant med dyreværnsloven.
Hvis ikke forholdene rettes straks, kan det blive nødvendigt at lave en anmeldelse. Uanset politiske vinde, så trumfer dyreværnsloven altid, når man har dyr i sin varetægt (og det har man, når kvæg sættes i en indhegning, uanset størrelsen herpå).
Personalet er jeg dags dato gjort opmærksom på problemet, og det forventes at supplerende fodring igangsættes straks – dog skal man have særligt fokus på de køer, der skal kælve til foråret, da pludselig opfodring inden kælvning kan føre til for stor fostertilvækst.
