Det røde egern kan opleves over alt i Danmark. Hos mange er den også en fast gæst på fuglenes foderbrædt i haven
Af Redaktionen
Egernet (Sciurus vulgaris) er vidt udbredt og et almindeligt forekommende pattedyr i Danmark. Den kan dog mangle på nogle af de mindre øer.
Udseendet
Egernet er vist kendt af de fleste med sit karakteristiske udseende og er meget let genkendelig med sin lange buskede hale, den røde farve og de lange totter af hår på ørerne.
Det er dog ikke alle egern, der har rød pels. Pelsen på oversiden kan også være brun eller næsten helt sort. På bugen er pelsen dog altid hvid.
Kropslængden på et egern er omkring 20 centimeter og halelængden mellem 15 og 20 centimeter. Som voksent individ vejer egernet mellem 250 og 450 gram.
De relativt store øjne gør synet skarp og giver dyret en vid synsvinkel.
Fødevalg
Selv om egernet tager insekter og ind imellem både fugleæg og -unger, så er den overvejende en planteæder. Frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog (frugter fra bøg) står øverst på menuen, men de kan også tage bl.a. svampe, bær, frugter og blomster.
Egernets levevis
Egernet er især knyttet til nåle- og blandingsskove, men arten findes også i løvskov, haver og parker.
Hanner og hunner lever hver for sig, og begge køn forsvarer deres område. I området bygger egernet flere næsten kugleformede reder, som placeres højt i træerne.
Rederne laver egernet af kviste og plantemateriale, og de bruges både som skjul og hvilested. Reden, hvori ungerne fødes, er en kraftigere udgave.
Ofte gemmer egernet små forråd af føde i skovbunden, i jorden eller i revner og huller i træer.
Hannen deltager ikke i opfostringen af ungerne, så voksne hanner og hunner færdes kun sammen omkring parringstidspunktet.
Egernet får et eller to kuld af tre-seks unger om året. Efter omtrent 40 dages drægtighed fødes de første unger fødes i marts-april. Andet kuld fødes som regel i juli-august.
Egern kan blive op til mellem 6 og 7 år gamle.
