En 11 millimeter jagtriffel tilhørende Kejser Wilhelm har været en del af store verdenshistoriske begivenheder, og selv om den optrådte i 2014 er dens historie ukendt
En kejserlig jagtriffel
Våbenmestrene Ferdinand Früwirth og Johan Springer fremstillede i 1871 en 11 millimeter jagtriffel til Kejser Wilhelm I, der kom offentligt for en dag, da Paul Mauser døde i 1914. Jagtriflen var en del af hans store våbensamling, der herefter blev overdraget til Mauser Company. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig kom riflen i de franske besættelsesstyrkers besiddelse, og de solgte den til en engelsk våbenhandler. Dens videre historie er herefter ukendt, men evident er det, at riflen 2. maj 2014 blev solgt til en samler af Rock Island Auctions Co., USA.
Tekst: Henning Kørvel
En jagtriffel, der blev fremstillet af Ferdinand Früwirth og Johan Springer i 1871 til Kejser Wilhelm I, (22. marts 1797 – 9. marts 1888), kom ifølge germanhuntingguns.com for en dag i en våbensamling, som Paul Mauser (27. juni 1838 – 29. maj 1914) efterlod sig ved sin død, men hvordan dette faktisk hænger sammen, er lidt uklart.
Men evident er det, at riflen med et ottekantet løb på 24 inch. (60,09 cm), og nummer 1120 på ladegrebet og 6453 på låsestolen, hvor også kejserens initial – W og kongekrone – er indgraveret, blev solgt til en samler af Rock Island Auctions Co., USA 2. maj 2014.
Ferdinand Früwirth etablerede våbenværksted og butik i Wien i 1842, og her udviklede han en lille bolt action 11 millimeter karabin, som han i 1869 introducerede for det østrigske gendarmeri, som indførte den i sin styrke i 1872.
Den blev fremstillet på den østrigske våbenfabrik i Steyer 1872-1873, og i 1873 tog hæren våbnet til sig som et ekstra korpsvåben.
Johan Springer var en verdenskendt våbenhandler i Wien, som havde været kendt siden 1836, og han lavede fine costum jagtvåben til Kejser Wilhelm I.
Både Kejser Wilhelm I og senere Kejser Wilhelm II var begge store fans af Paul Mauser, og igennem årene fik de begge flere jagtvåben af ham.
Det synes sikkert, at Kejser Wilhelm II, som efter en traumatisk fødsel, havde fået en ubrugelig venstre arm, arvede Kejser Wilhelm I’s våbensamling, der blev opbevaret på kejserslottet i Berlin. Samlingen bestod af 24 haglbøsser og 32 rifler.
Det vides dog ikke, om det var den omtalte 11 millimeter riffel, Kejser Wilhelm II anvendte på jagter med Hertug Herzog Ernst 1. von Sachsen-Altenburg, men evident er det, at han deltog i hertugens jagt på Hummelshain i Thüringen i 1891, 1900 og 1904.
Sortkrudt bedre for kejseren
Foerster-Berlin gav i 1888 et par hanebøsser til Kejserinde Auguste Victoria (22. oktober 1858 – 11. april 1922), der var Kejser Wilhelm II’s hustru og den sidste kejserinde i Tyskland, og fra dette tidspunkt skød kejseren selv kun med kaliber 20 fra den samme våbenleverandør.
Da røgsvagt krudt tog efter efter sortkrudt, fandt kejseren dog dette for kraftigt for ham, og han brugte herefter ”gule patroner” fra Verlinigten Koeln Rottweiler i sin 20-er. Han brugte den til bl.a. fasanjagt med 2 ¾ inch. (70 millimeter) patroner.
I Paul Mausers papirer har 11 millimeter-riflen nummer 24, og den beskrives her som en prototype, som Paul Mauser havde givet til Kejser Wilhelm I.
Paul Mauser havde vist kejseren en prototype af model 71, modificeret med et messing-boksmagasin, på Landes Gewerbe Ausstellung i Stuttgart 27. september 1881.
Kejseren blev så begejstret, at han bestilte et testeksemplar til Spandaus testfaciliteter. Den kongelige riffelfabrik Spandau var grundlagt af Frederik I, og den var i funktion fra 1722, til Versailles-traktaten lukkede den i 1919 som et led i fredsbetingelserne efter Første Verdenskrig.
Da Paul Mauser døde i 1914, blev hans samling overtaget af Mauser Company, hvor den fandtes indtil den tyske kapitulation i 1945.
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig i maj 1945 havnede den omtalte riffel hos franskmændene i den franske besættelseszone, og det anses for sandsynligt, at franskmændene har solgt den til en våbenhandler i England.
Kun denne riffel omtales på germanhuntingguns.com, men ikke resten af Paul Mausers våbensamling.
Riflen har været udstillet på the Gold Medal Concours d’Elegance of Fine Guns på Vintagers i New York.
Ukendt er det, hvor meget vildt Kejser Wilhelm II har skudt med de jagtvåben, som han fik af tyske og østrigske våbenmestre.
Et er dog sikkert, at i Rominten Heide, det kejserlige jagtrevir i Østpreussen, skød han i løbet af 23 år 327 kronhjorte, og gevirerne fra nogle af disse kan stadig ses på det tyske fiskeri- og jagtmuseum i München.
Efter afslutningen på 2. Verdenskrig blev 2/3 af Rominten Heide russisk og 1/3 polsk. Mindesten, som Kejser Wilhelm II fik sat over nogle af sine jagtresultater i Rominten Heide, ses stadig, heraf nogle med inskription i guld.
Foruden kronvildt, råvildt og vildsvin findes ulv og los i Rominten Heide, men i samtidige beskrivelser nævnes derimod ikke noget om visenter, som rigsjægermester Hermann Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946) ellers fik sat ud på stedet, da han efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland satte sig på det tidligere kejserlige jagtrevir.
Som et kuriosum skal nævnes, at mens 2. Verdenskrig rasede med høj intensitet, skød Hermann Göring kronhjorten ”Matador”, der på det tidspunkt var en ny verdensrekord.
Foruden Rominten Heide havde de tyske kejsere, og senest Kejser Wilhelm II, rådighedsret over Schorfheide nordøst for Berlin.
Under nazisternes ledelse af Tyskland tog Hermann Göring, der i 1933 var blevet rigsjægermester, kontrol over Schorfheide og byggede her jagtslottet Carinhall, som også var det sted, hvor udenlandske VIP blev beværtet.
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev Schorfheide jagtrevir for DDR’s tyranner, bl.a. Erik Honnecker, der her drev jagt sammen med partispidser fra ofte andre lande.
Riflen, som blev givet til Kejser Wilhelm I, og ved dennes død blev overtaget af Wilhelm II, ses her fra højre side.
Close-up af kejserens initial W, der må betegnes som ordinært, fordi det ikke er indlagt i guld.
Kejser Wilhelm II poserer her med to kronhjorte, som han har nedlagt i Rominten Heide, hvor han skød mange af de 327 kronhjorte, som han nedlagde, og gevirerne fra nogle af disse findes på fiskeri- og jagtmuseet i München.
Kejser Wilhelm II afgiver skud til vildt – som det ses med den intakte højre arm og hånd, fordi den venstre var uanvendelig.
Med sin intakte højre arm peger Kejser Wilhelm et objekt ud for en jagtdeltager på Hummelshain i Thüringen.
Fra en jagt på Hummelshain ses i forreste række Hertug Herzog Ernst 1. von Sachsen-Altenburg (til venstre) og Kejser Wilhelm II.
Dåhjortegevir fra den kejserlige trofæsamling. Som det ses, blev der gjort noget ud af såvel skjoldet som inskriptionen, og trofæerne blev ofte forsynet med kejserens våbenskjold. De er i dag eftertragtede samlerobjekter.
