Rødlister er desværre blevet et politisk redskab, skriver Tonni Koefoed Larsen, som har regnet sig frem til en dansk bestand, som virker alt andet end truet

Læserbrev af Tonni Koefoed Larsen

Er rågen truet i Danmark! På ingen måde. Men alligevel er rågen på et tidspunkt blevet foreslået rødlistet
Nu ved jeg godt forslaget gjaldt hele Europa – men alligevel!
Jeg estimerer, at der er ihverfald en halv million eller mere i efterårsbestanden af råger i Danmark.
Det bygger jeg på et simpelt regnestykke.
På Bornholm, hvor jeg bor, har ornitologerne, for nogle år siden, optalt antallet af reder til 1.700 stk. Og forsigtigt vil jeg anslå der kommer ca. 2 unger pr. rede, og det giver over 6.800 råger på Bornholm, og her har jeg undladt at tælle ikke ynglende ungfugle med.
Da Bornholm udgør ca. 1,4 procent af Danmarks areal, vil det give ihverfald den halve million eller mere.
Og at postulere rågen er truet, er i min optik at manipulere fakta.
Det er rigtig, at rågebestanden i de sidste 50 år er gået tilbage i Danmark, og det skyldes omlægningen i landbruget.
Der er ikke de samme fødemuligheder i det moderne landbrug – sådan er det ! Men rågen har formået at tilpasse sig, og den er flyttet til byen, hvor den trives glimrende.
På Den danske Rødliste – administreret af Ecos – er råge kategoriseret som LC (livskraftig)

I Danmark er der ikke jagttid på råger. I stedet for giver Naturstyrelsen reguleringstilladelser, specielt i forbindelse med rågekolonier, hvor bestanden giver problemer for lokalbefolkningen.

Der kan også gives reguleringstilladelser, hvor rågen gør skade – typisk på nysåede arealer, hvor rågernes antal kan give anledning til store skader. Alt i alt et afbalanceret system der, når det bruges rigtig, fungerer godt. Rågesteg er for øvrigt en meget fin spise!
Disse rødlister er desværre blevet et politisk redskab, og jeg sidder tilbage med “en mærkelig smag i munden”
LÆS også:
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version