Finn Watson mener, at edderfuglejægerne skal gå lempeligt til værks og kun skyde til eget rimelige forbrug. Det påpeger han i læserbrev, hvor han også ser nærmere på bæredygtig jagt og EU-politik
Af Finn Watson, medlem af Danmarks Jægerforbund
Her følger mine afsluttende bemærkninger til Henning Kørvels (HK) reaktion på mit læserbrev, som på sin side var udløst af HK’s artikel om udviklingen i edderfuglejagten i DK.
HK mener, at jagten på edderfugl, som den drives i dag (og muligvis også tidligere) er etisk forsvarlig og bæredygtig. For mig er disse to begreber vævet sammen på den måde, at bæredygtighed i biologisk sammenhæng er en forudsætning for samfundsmæssig og dermed etisk forsvarlighed.
Etisk forsvarlig?
Jeg vil alligevel skille begreberne lidt ad: Når jeg harcelerer over, at et ”korps” af jægere hver nedlagde over 1.000 edderugle om året, skyldes det, at næppe nogen husstand med rimelighed kan forventes at kunne anvende så mange fugle i egen husholdning.
Handel med edderfugle er som bekendt ikke længere tilladt; en bestemmelse, der blev indført for at forhindre, at edderfuglejagt kunne drives som en slags bierhverv.
Hvordan dette jægerkorps forvaltede sit bytte, kan jeg ikke have nogen anelse om. Personligt vil jeg nødigt have edderfugl på menuen morgen, middag og aften – på ubestemt tid.
Biologisk bærdygtig?
Da der i 2020 blev vedtaget en ny bekendtgørelse om jagttider, frededes nogle havdykænder, og edderfuglejagten blev reduceret til kun at gælde hanner. Dette skete efter rådgivning fra Aarhus Universitet, som på trods af henstillinger fra EU fastholdt, at denne jagt er forsvarlig. Her viser det sig i øvrigt ganske tydeligt, at EU ikke kan diktere medlemslandenes konkrete lovgivning – heldigvis.
Direktøren for EU-Kommissionens ’Directorate-General, Environment, Directorate D – Natural Capital’, Humberto Delgado Rosa, skrev d. 19. juni 2019 til en række medlemslande, heriblandt DK, for (igen) at gøre opmærksom på, at landene er forpligtet til midlertidigt at stoppe jagt på arter i tilbagegang. Han henviser til artiklel 7 i direktivet og skriver bl. a.:
”Therefore , hunting of these species should temporarily be suspended until such plans are in place and implemented.”
Edderfuglen er specifikt nævnt under DK i skrivelsens landeoversigt.
Når der er lavet en ”plan”, dvs. forvaltningsplan, for arten, og denne plan har vist sig virkningsfuld, kan jagt genindføres. At edderfuglen er i tilbagegang kan ingen være i tvivl om: Miljøstyrelsen anfører, at bestanden af edderfugl er mere end halveret i perioden fra 1990 til 2000 – fra 800.000 til 320.000 individer. Hvordan det er gået siden, ved jeg ikke, men jeg har bange anelser om, at nedgangen er fortsat.
Når der således for tiden kan drives jagt på edderfuglehanner, er det altså ikke med EU’s gode vilje, så umiddelbart at kalde jagten bæredygtig vil jeg ikke turde.
Dertil er der for megen international opmærksomhed om artens bestandsudvikling. Man må formode, at DK snarest skal lave en forvaltningsplan for edderfugl, som skal rette op denne udvikling.
I tiden indtil da, er det ønskværdigt, at den nuværende edderfuglejagt kan fortsætte på de nugældende betingelser – det under jeg meget gerne edderfuglejægerne, men synes dog, at de skal gå lempeligt til værks og kun skyde til eget rimelige forbrug.
Læserbreve, som ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
