Ifølge Miljøstyrelsen kan man regulere ringduer i yngletiden og uden for den ordinære jagttid på en etisk korrekt måde

Ringdue regulering – hvordan er jagtetikken i reguleringsjagten? 

Selv om jagt på ringdue – også blandt jægere omtalt som skovdue – først begynder i november, kan man med tilladelse fra Naturstyrelsen forestage regulering af duer frem til sæsonstart. Ringduer er dog i Danmark kendt for en lang ynglesæson og derfor er det vigtigt, at man bestræber sig på kun at skyde ikke ynglende fugle uden unger i reden. Hvordan dette kan praktiseres, kan man læsere mere om i denne artikel udarbejdet af Naturstyrelsen.

Af Miljøstyrelsen

Hvis ringduer flyver i flokke på over fire, er det højst sandsynligt unge duer, der ikke passer reder. Hvis ringduer derimod flyver enkeltvis, er de sandsynligvis i gang med at passe reder.

Derfor er det etisk forsvarligt at skyde ringduer, der flyver i flok, hvorimod man ikke bør skyde til en ringdue, der flyver for sig selv.

LÆS mere om DUEJAGT

Ifølge Miljøstyrelsen er det etisk forsvarligt at nedlægge ringduer, så længe man retter fokus mod duer, der flyver i flok. Enlige duer kan være yngleduer, med unger i reden.

Resultat af undersøgelse om ringdue regulering

Sådan lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen og Danmarks Jægerforbund til jægere, der får tilladelse til at regulere ringduer når ringduerne stadig har yngletid.

Anbefalingen sker på baggrund af en undersøgelse fra Danmarks Jægerforbund, der påviste denne forskel i adfærd hos ynglende og ikke-ynglende ringduer.

Jagttiden på ringduer starter den 11. november, når yngletiden er (næsten red.) slut. Bestanden er dog steget så meget, at de i visse egne er skyld i væsentlige skader på afgrøder.

Derfor kan man få tilladelse til ringdue regulering,  selv om det er i yngletiden. Man skal bare kun skyde fugle i flok.

LÆS også:

Jagttid flyttes atter 

Ikke mindst i tilknytning til større danske byer som især København, nedlægges der tusindvis af ringduer uden for den ordinære jagttid som konsekvens af en omfattende regulering

 

I den seneste ringdueoptælling fra 2011 vurderer Aarhus Universitet, at bestanden i Danmark er på mindst 290.000 par.

Reguleringstilladelser gives af Naturstyrelsen.

I oktober og november ankommer de nordiske duer til Danmark og navnlig i år med olden kan der opleves enorme koncentrationer. De mange duer kan dog være vanskelige at jage sammenlignet med f.eks. regulering i sensommeren, hvor duetrækket kan være koncentreret omkring få marker …

 

En stor del af de duer, der nedlægges i Danmark, skydes under reguleringsjagt. Udbyttestistikken afslører at jagtudbyttet er faldet i takt med at sæsonstarten over tid er flyttet fra sensommeren til efteråret. TABEL: DCE

 

Læs mere om duejagt på netnatur.dk/DUEJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version