Top 10 bukke i Danmark - sammenlignet med resten af Europa

Hvordan placerer de 10 største danske råbukkeopsatser sig, når de sammenlignes med de største opsatser i andre europæiske lande?

Europæiske bukkes gennemsnit

Bukke i Europa: I europæisk målestok er danske elitære råbukopsatser på det jævne. Baseret på de 10 største opmålte opsatser i 21 europæiske lande er Danmark med et gennemsnit på 165,47 CIC-point således nummer 19 på ranglisten. Storbritannien, Sverige og Ungarn fører ikke overraskende med gennemsnitter over 200 point, hvorimod belgiske opsatser skraber bunden med Europas laveste gennemsnit på 155,53 point.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Arvelige egenskaber og levestedets bonitet er bestemmende for råvildts kropsstørrelse og størrelsen og vægten af hovedprydelserne, og opsatsers potentiale hænger sammen med kropsvægten, idet bukke med en høj kropsvægt i gennemsnit har bedre potentiale for elitære opsatser end bukke med ringe kropsvægt.

Men hvor stængernes form, udlæg, perler, sprosser og rosenstokkenes stilling beror på dna, så bygger opsatsens vægt og volumen derimod både på dna og indholdet af mineraler i jorden på levestedet.

Især er kalcium og D-vitamin et must. Men da disse mineraler kun i ringe omfang er til stede i for eksempel det skotske højland, så er det karakteristisk, at bukkeopsatser og kronhjortegevirer herfra er porøse, og således sjældent vejer nok til at kunne få medalje, hvorimod opsatser fra bukke i det skotske lavland med kalcium og D-vitamin i jorden er mærkbart tungere, og når de har den fornødne vægt, kommer de derfor oftere end højlandsopsatser igennem nåleøjet til henholdsvis guld-, sølv- og bronzemedalje, hvortil kræves henholdsvis 130, 115 og 105 point.

De samme parametre er forklaringen på variationen i bukkeopsatsers størrelse og tyngde fra et land til et andet. Danske jagtudøvere med fokus på bukkejagt og råvildt som vildtressource, skal som regel heller ikke have udøvet bukkejagt i ret mange år, før der opstår bevidsthed om, eller der indhøstes personlig erfaring for, at ”højdespringere” blandt bukkeopsatser navnlig forekommer i Sverige, England, Skotland, Spanien, Ungarn og til dels også i Polen, Rumænien og Frankrig, og at de er mere sandsynlige i disse lande end i Danmark.

LÆS MERE om TOP 10 TROFÆER

Storbritannien i førertrøjen

Et enkeltstående ”fyrtårn” er det imidlertid ikke et pejlemærke på et lands elitære opsatskvalitet. Den kan kun afkodes på et gennemsnit af et vist antal opsatser i hvert land, og vi baserer her gennemsnittet på European Trophy Catalogue (2010).

Oversigten over store bukke i Europa rummer opmålingsresultater for råbukke, nedlagt i 21 europæiske lande tilbage til det 19. århundrede og frem til 2009.

Vores gennemsnit baseres på de 10 største opsatser i hvert af de 21 lande, og ranglisten ses i boksen. Ikke overraskende er Storbritannien i førertrøjen, efterfulgt af Sverige og Ungarn med et gennemsnit på hver især over 200 point.

Tillige er samtlige tre landes 10 opsatser i gennemsnitsberegningen på over 200 point. Yderligere 11 lande (Spanien, Frankrig, Litauen, Norge, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Serbien, Tjekkiet og Tyskland), mønstrer også opsatser over 200 point i varierende antal mellem fem og ned til et styk.

Umiddelbart giver det stof til undren, at Storbritannien og Serbien blandt de 10 største opsatser mønstrer henholdsvis tre og én, der er væsentlig større end den eksisterende svenske verdensrekord fra Wittsköfle Gods på 246,90 point, uden at nogen af dem er blevet ny rekord.

Storbritanniens tre opsatser, der er større end verdensrekorden, er på henholdsvis 277,73, 269,80 og 252,70 point, men når ingen af dem er blevet anerkendt som ny rekord, så skyldes det, at CIC anser dem for at være atypiske – monsteragtige – med unaturlige kraftige stænger.

I nyere tid sås bukke af denne type første gang i Dorset i Sydengland i 1974, hvilket gav anledning til, at forurening og pesticider i landbruget blev luftet som mulige årsager til fænomenet, uden at denne sammenhæng dog er bevist.

Efterfølgende er flere opsatser af slagsen dukket op i England, og den seneste kendte var den i 2006 på 277,73 point, der til stor frustration for den engelske jæger, der nedlagde bukken, ikke blev ny verdensrekord.

Øget med 33,79 point på 80 år

Opsatsen på 273,16 point fra en buk, nedlagt i Serbien i 2009, der ligeledes overgår den svenske verdensrekord, blev afvist af CIC, fordi research godtgjorde, at bukken var avlet i fangenskab i en østrigsk hjortefarm og smuglet til Serbien.

I parallel til et tilsvarende tilfælde i 2005, hvor en kronhjort fra en ligeledes østrigsk hjortefarm blev smuglet til Bulgarien og nedlagt af en tysk jæger som potentiel ny verdensrekord, afviste CIC derfor bukkeopsatsen.

Når den til trods herfor medtages i oversigten, som ellers er solidt håndværk, udført af Sten Breith, Lászlo Bozóki og Burkhard Winsmann-Steins, så må det tages som udtryk for, at redaktionen før deadline ikke havde kendskab til bukkeopsatsens historie.

Hvis opsatsen havde været udeladt i oversigten, og opsats nummer to var rykket op på førstepladsen, og opsats nummer 11 havde overtaget tiendepladsen, så ville Serbiens gennemsnit i stedet for 192,22 point have ligget på 181,71 point, og landet være rykket ned til elvtepladsen på ranglisten.

Differencen mellem det højeste og laveste gennemsnit, henholdsvis Storbritanniens og Belgiens, er på 78,43 point, mens differencen mellem Storbritanniens og det danske gennemsnit er på 68,28 point.

Holdes det danske gennemsnit derimod op imod den største gruppe gennemsnitsværdier mellem 170 og 180 point i syv lande, nemlig Østrig, Bulgarien, Schweiz, Tjekkiet, Estland, Italien og Norge, så nærmer elitære danske bukkeopsatser sig det mellemste europæiske niveau.

Opsatserne, der tegner det danske gennemsnit, blev nedlagt i årene fra 1994 til 2004, og fire af disse er fra Nørreskoven, Tåsinge, mens den som et led i et forsøg efter tysk forskrift var hegnet, og råvildtet her fik kraftfoder.

Opsatserne herfra ligger dog tæt på andre af de 10 opsatser fra andre danske jagtrevirer, og gennemsnittet giver således et realistisk og repræsentativt billede af de bedste danske bukkeopsatser på det tidspunkt.

Læs også:
Denne buk slår måske verdensrekorden

Otte år gammel skotsk råbuk med fire stænger. Den er guldmedalje med 141,85 CIC-point. Foto: Henning Kørvel

Hvor den højeste og laveste værdi for de 10 bukkeopsatser i det danske gennemsnit er på henholdsvis 172,20 og 159,18 point, så lå højeste og laveste værdi blandt de 10 største danske bukkeopsatser på den internationale jagtudstilling i Berlin i 1937 til sammenligning derimod på henholdsvis 153,9 og 122,1 point, og gennemsnittet var 131,68 point, svarende til 33,79 point lavere end gennemsnittet i 2017.

Opsatserne i gennemsnittet tilbage i 1937 var fra årene fra 1899 til 1932, og da de må betragtes som optimale og således repræsentative for perioden før Berlin-udstillingen, og involverer det 19. århundrede, så aflives hermed myten, at danske bukkeopsatser var væsentlig større i ”good old days” end i det 21. århundrede.

Den tese holder nemlig ikke. Den første danske buk med en opsats over 150 point, hvilket konkret vil sige den på 153,9 point fra Svenstrup Gods, blev som en ”enlig svale” nemlig først nedlagt og opmålt officielt i 1918, men herefter skal vi yderligere 78 år frem i tiden til 1996, før to opsatser over henholdsvis 160 og 170 point sætter nye milepæle i dansk bukkejagt.

Ringe trofæinteresse i Belgien

Billedet ser ikke overraskende anderledes ud i Sverige, hvor elitære bukkeopsatser er større end tilsvarende danske opsatser.

Allerede tilbage i 1904 blev der på Söfdeborg således nedlagt en buk med en opsats på 172,0 point, der er tæt på den aktuelle Danmarksrekord på 173,70 point fra 2013.

Også Vittsköfle Gods i Skåne, der er leverandør af den aktuelle verdensrekord, var tidligt med på vognen. Tilbage i 1916 blev her nedlagt en buk med en opsats på 161,5 point, der i lighed med opsatsen på 172,0 point blev udstillet på jagtudstillingen i Berlin i 1937, hvor Sverige præsenterede endnu flere opsatser op til 176,1 point fra andre end de to nævnte svenske revirer.

Otte-10 år gammel pragtbuk, der måske kan tage en bronzemedalje, men selv hvis den ligger under 105 CIC-point, så er den immervæk en pragtbuk. Foto: Henning Kørvel

Når Belgien skraber bunden med Europas laveste gennemsnit for bukkeopsatser, så fremhæver Peter Rasmussen, tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, der bor i Belgien, og har et indgående kendskab til forholdene og jagten i landet, at naturen i Belgien sættes under langt højere pres/stress både urbaniseringsmæssigt og aktivitetsmæssigt, fordi landets areal er trekvart så stort som Danmarks, og befolkningstallet er næsten dobbelt så højt.

– Den mest hyppige jagtform i Belgien er drivjagt, og der er sjældent restriktioner for afskydningen, men i givet fald er det så hundyr, der spares. I Belgien er der ikke den store trofæinteresse, men det betyder ikke, at man så ikke kan møde belgiske trofæjægere.

Denne skotske buk, der er fire-seks år gammel, er givetvis i medaljeklasse. Foto: Henning Kørvel

I Belgien forekommer det, at antallet af nedlagt vildt på paraden er mere interessant and trofæernes størrelse. Jagten her er meget kommercielt betonet, og vildtet er ofte solgt, før det er nedlagt. Jeg har aldrig konstateret, at her er forvaltningsplaner for trofæers udvikling. Jagttiden for bukke er også utrolig lang, nemlig fra 1.-31. maj og igen fra 15, juli til 31. december. Desuden er boniteten i den wallonske del af Belgien utrolig kalkfattig, og jorden meget sur, hvilket må antages at have stor betydning for trofæernes potentiale, vurderer Peter Rasmussen.