Hvor langt skal man tilbage i Danmarkshistorien, for at kunne dokumentere, at falkejagt er et stykke dansk kulturhistorie?
Af Peter Thisted
Modstandere af falkejagt mener, at falkejagt ikke hører til dansk kulturhistorie. Denne påstand udløser jo uværgeligt et mod-spørgsmål: Hvor langt tilbage skal man kunne datere falkejagten i danmarkshistorien, for at denne kan komme ind under kategorien “dansk kulturhistorie”?
Redaktionen har kigget lidt tilbage i historien:
Nogle eksempler
I Rolf Krakes saga, som fortælles af Saxo Gramaticus og er nedskrevet omkring år 1200, berettes der om sagnkongen og hans mænd (handligen foregår i omkring år 600), at de under et besøg hos kong Adils i Uppsala, hver bar en falk på deres skuldre.
Håkon Jarl, som regerede i Norge i slutningen af 900-tallet, måtte betale en årlig leje på 100 mark i guld og 60 jagtfalke, for de dele af Norge han havde fået. Norge var på dette tidspunkt dansk i flere perioder, når og hvis ellers Harald Blåtand kunne vinde over Håkan Jarl.
Knud den Hellige, som regerede i Danmark fra 1080-86, bliver af Saxo Gramaticus omtalt som en dygtig falkoner. På hans segl er han faktisk afbilledet på hesteryg med en falk på hånden.
Her er et uddrag på, hvad Folkeuniversitetet skriver om falkejagt:
“Jagt med rovfugle og fornemme hunde var gamle overklassejagtformer udbredt i Norden allerede i jernalderen. Værdifulde falke og hunde signalerede høj økonomisk såvel som politisk social status i vikingetiden.
Stormænd blev begravet med dem, og på tidens billedrunesten møder vi ryttere med falke og hunde.
Kostbare falke og hunde stod i høj kurs hos datidens konger og andre magthavere, og blev anvendt som gaver indflydelsesrige personer imellem, hvilket falkene i Bayeux-tapetets hovedfrise er fine eksempler på.”
I flere udgravede vikingegrave efter betydelige mænd, er der således også fundet rovfugleknogler.
Jyske Lov
Hvis man tager et kig på Jyske Lov fra 1241, hvori kongen overtog jagtretten i hele landet, kan man bl.a. læse:
“Bøndernes jagtret var således indskrænket, da jagtretten tilhørte de store jordejerne. Adelen drev jagt på ulve, oddere, råvildt og vildsvin. Falkejagt var en ridderlig form for jagt.”
