Torsten Kristiansen gjorde store øjne, da han fandt en fasanrede med ikke færre end 31 æg. Fire uger senere er han i stand til at forklare det usædvanlige fænomen.
Af Redaktionen
Den 7. maj kunne vi berette om Torsten Kristiansen, som på sin ejendom ved Tylstrup fandt en delvist ødelagt fasanrede med ikke færre end 31 fasanæg.
To æg var ødelagt, men de resterende var stadig varme, hvilket indikerede, at fasanen allerede var begyndt at ruge på æggene, der var lagt i tre lag.
Den nordjyske jæger anvender allerede dværghøns som rugemor for indkøbte fasanæg. Men denne gang var det æg fra naturen, som han placerede under to høns, der straks tog æggene til sig og begyndt at ruge.
Men hvordan går det så her godt en måned efter, at han under markarbejdet opdagede den ødelagte fasanrede.
– Ja, den første høne hoppede desværre af æggene efter blot tre dage. Dermed gik æggene kolde og halvdelen af de indsamlede æg gik dermed tabt, fortæller Torsten, der dog alligevel fik noget ud af de nu værdiløse æg. Han blev nemlig klogere og fik sin teori omkring den store rede bekræftet.
Torstens første tanke, da han opdagede de mange æg i marken, var nemlig, at der måtte være tale om et kollektivt æglægningsprojekt.
– Flere fasanhøner må anvende den samme rede, konkluderede han.
Da han undersøgte de efterladte æg, fik han sin teori bekræftet. Rugningen var nemlig ikke indledt på samme tid.
– Ved at undersøge æggene kunne jeg se, at udrugningen var indledt på forskellige tidspunkter. Nogle fostre var få dage gamle, andre var der ruget på i omkring tre uger
– Jeg er ret sikker på, at flere fasaner er begyndt at lægge æg i reden efter, at hønen er påbegyndt rugningen.
– Normalt er det, at rugningen først indledes, når reden er fuld. Først da lægger hønen sig, hvilket sikre, at alle æggene klækkes indenfor et kort tidsinterval på et døgnstid eller mindre, forklarer Torsten, der dermed kan sandsynliggøre sin teori om, at det er udsatte æglæggere fra et fasanopdræt, der stod bag det store redeprojekt.
De udsatte fasanhøner havde fulgt den praksis, som de anvendte fra deres tid bag tråd, hvor de oftest lægger æg i hinandens reder. Denne metode valgte nogle af de udsatte fugle at fortsætte med, da de blev sat fri. De fortsatte ifølge Torstens teori med at lægge æg i reden efter rugningen var påbegyndt.
Desværre blev denne strategi fatal og for at føje spot til skade, lå der kun tre kyllinger under den dværghøne, som holdt ud og først hoppede af reden, da det sidste æg definitivt var opgivet.
Læs mere:
