Finder du døde sæler eller marsvin

Det kan godt være, det ikke er strandvejr endnu. Hvis du alligevel trodser elementernes rasen til en strandtur, så opfordrer Miljøstyrelsen dig til at holde øje med døde havpattedyr

Af Miljøstyrelsen

Man kan lære meget om havmiljøet ved at undersøge døde havpattedyr. Men det kræver, at vi finder de strandede, døde dyr. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen igen i år danskerne til at tage et foto og sende en sms, hvis man støder på en gråsæl, en spættet sæl eller et marsvin på sin råkolde strandtur. Så hjælper du os til at skabe større viden om dyrene og havmiljøet.

Vinterhalvåret er den bedste årstid til at indsamle havpattedyr til undersøgelse, da dyrenes kroppe holder sig friske i længere tid på grund af det koldere vejr.

Hvis de døde havpattedyr endnu ikke er begyndt at rådne, kan vi hente dem og aflevere dem på laboratorie. Her bliver de obduceret og får blandt andet målt deres spæklag og bliver undersøgt for sygdomme.

Spækket sladrer

Forskerne er særligt interesserede i havpattedyrenes spæktykkelse, da det kan give os flere vigtige informationer. Tykkelsen af spæklaget fungerer blandt andet som en indikator for vurderingen af god miljøtilstand i de danske farvande, og det er desuden et godt mål for dyrenes ernæringstilstand.

Spæklaget har flere funktioner. Det holder havpattedyrene varme, det fungerer som energidepot og bidrager til deres strømlinede form. Tykkelsen varierer over året og afhænger blandt andet af havpattedyrets køn, alder og reproduktiv status, men også af sygdom og fødeindtag.

Et strandet havpattedyr kan også give informationer om en række andre vigtige faktorer. Det kan du se mere om i videoen her, hvor vi undersøger en strandet, spættet sæl:

SÅDAN UNDERSØGER VI SÆLER