Folkestyrets holdning til udsætning af vildt til jagt er positiv og Folketinget sparker forslag om udsætningsforbud til hjørne

 

Folketinget sparker udsætningsforbud til hjørnet

Alternativet fik en begmand af Folketinget, da partiets forslag om forbud mod udsætning af vildt til jagt i Danmark, blev behandlet i Folketinget 16. april. Forslaget blev støttet af Enhedslisten og SF, men SMV-regeringen sparkede med støtte fra De Radikale og Blå Blok forslaget til hjørne og støttede således fortsat udsætning af vildt til jagt i Danmark. Miljøminister Magnus Heunicke siger, at kontrollen med udsætning vil blive skærpet, og om 3-5 år vil Folketinget evaluere effekten, og til den tid afgøre, hvad der videre skal ske.

Tekst: Henning Kørvel

Venstrefløjspartierne Alternativet, Enhedslisten og SF fik en ørefigen af Folketinget, da Alternativets forslag om forbud mod udsætning af vildt til jagt blev behandlet i Folketinget tirsdag 16. april.

Med støtte fra Blå Blok og De Radikale sagde SMV-regeringen klart nej til forslaget, hvilket betyder, at regeringen og dens støttepartier går ind for udsætning af vildt til jagt i Danmark.

Det det var samtidig et klart vink til Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, at de ikke skal tro, at de ”kører med klatten”, sådan som det ellers kan se ud i referater fra møder i Vildtforvaltningsrådet.

Med det såkaldte udsætningsforlig ville DOF og Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund have forbudt udsætning af gråænder til jagt om fem år, mens rådet gav udsætning af fasaner yderligere 10 år. Danmarks Naturfredningsforening deltog ikke i forliget.

Læs mere om UDSÆTNING AF VILDT

 

I folketingssalen sagde miljøminister Magnus Heunicke (S), at regeringen for nærværende ikke ønsker at udfase udsætning af gråænder til jagt, hvilket kan tolkes som en negligering af Vildtforvaltningsrådets indstilling.

”I stedet for vil kontrollen med udsætning af fuglevildt til jagt blive skærpet, og efter en årrække (3-5 år) vil regeringen evaluere effekten og herefter overveje, om der er behov for en egentlig udfasning af jagtformen.

”I Danmark har vi regler for, at vi kun udsætter så mange fugle, som naturen kan bære”, fortsatte miljøministeren og gjorde opmærksom på, at man endnu ikke er i mål med indberetninger af udsætning af gråænder”.

Glæde over bred opbakning til jagt i Danmark

I 2023 blev der givet indberetning om udsætning af 75.000 gråænder, mens der blev skudt over 500.000 gråænder. Fordi de to tal skriger til hinanden manede Magnus Heunicke til overholdelse af reglerne, og at de der sætter gråænder (og fasaner ud), giver indberetning til Miljøstyrelsen om udsætningen.

Magnus Heunicke var i folketingssalen positiv over for jagtudøvernes indsats for naturen, fordi han nævnede, at ”der er eksempler fra ornitologer på, at kongeørn og andre vigtige rovfugle trives bedre i områder med udsætning af fasaner, også fordi der sker naturforbedringer i forbindelse med udsætningerne af vildt til jagt”.

Christian Friis Bach fra De Radikale, der selv er jæger, pegede på, ”at jægerne gør en kæmpe indsats for biodiversiteten ved anlæggelse af småbiotoper, og det er noget af det, der bidrager positivt til naturen i Danmark.

Folketingspolitikernes opbakning til udsætning af vildt til jagt og jagt i det hele taget i Danmark glæder direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.

”For mange af vores medlemmer er jagt på udsatte fugle med til at skabe og bevare et væld af småbiotoper, og det glæder os, at den positive effekt anerkendes bredt på Christiansborg. Vi er selvfølgelig glade for, at der ikke er flertal for beslutningsforslaget, og vil byde os konstruktivt til i det kommende arbejde med en øget kontrolindsats. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en korrekt indrapportering er essentiel for at sikre fuglejagtens fremtid, fastslår Anders Frandsen.

Herfra bakker vi op om udtalelsen fra Anders Frandsen og skal tilføje, at Vildtforvaltningsrådet bør tage handsken op og sørge for, at der gennemføres undersøgelser over, i hvor høj grad udsætning af ænder påvirker vandkvaliteten og naturen i det hele taget i andehuller, som der udsættes ænder i.

De gældende regler, hvorefter der kan udsættes en ælling pr. 150 kvadratmeter vandspejl er vel fastsat ud fra det grundsyn, at udsætning af ænder ikke skader vandmiljøet, hvis denne udsætningsnorm bliver overholdt

LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version