“Folketingsjagten bør genoplives”. Det skriver Henning Kørvel, der mener tiltaget til genoplivningen bør komme fra Bæredygtig jagt, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer
Folketingsjagten bør genoplives
Folketingsjagten, blev en klapjagt, som Dansk Jagtforening opfandt, kaldt, fordi hovedbestyrelsen i samarbejde med et dansk gods her inviterede Folketingsmedlemmer, der gik på jagt, til at deltage i denne jagt, og de to parter således uformelt kunne drøfte problemstillinger, som var oppe i tiden. Folketingsjagten var desuden god PR for jagt og jagtudøvelse i Danmark, fordi pressen fik adgang til at tage fotos og skrive om begivenheden, som især blev interessant på grund af populære Folketingsmedlemmer som fx Poul Schlüter (C.), der altid var i godt humør, og gerne diverterede med jokes, som alle kunne være med på.
LYT TIL DIALOG – BEMÆRK DOG AT ARTIKEL ER SKREVET AF HENNING KØRVEL
Tekst: Henning Kørvel
Folketingsjagten blev den kaldt. Dansk Jagtforening afviklede den hvert år i samarbejde med et dansk gods, og formålet var at give foreningens hovedbestyrelsesmedlemmer mulighed for at få en uformel snak med de Folketingsmedlemmer, der gik på jagt, om de problemer, der var oppe i tiden.
Hvor god Dansk Jagtforenings ide til Folketingsjagten end var, så døde den imidlertid, da Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening i 1992 blev lagt sammen, og Danmarks Jægerforbund dannedes, men det er ikke det samme, som om der stadig ikke er behov for den, fordi jagtudøvere og lovgivere stadig ofte står langt fra hinanden, og miljøministerens tværfaglige rådgivende råd, Vildtforvaltningsrådet, ikke kan kompensere for dette. Ofte snarere tværtimod.
Parterne stod ofte også langt fra hinanden før 1992, men afstanden kunne dog i nogen grad ofte mindskes ved, at parterne mødtes på Folketingsjagten, og der fik en uformel, uforpligtende snak om de problemer, der var på begge parters dagsorden. Desuden lærte parterne hinanden at kende, hvilket også var en værdifuld gevinst, fordi man efterfølgende havde gensidig kontakt i tilfælde af, at et aktuelt problem dukkede op, som krævede dialog.
Uvæsentligt for tiltaget var det ikke, at Dansk Jagtforening fra foreningens start i 1884 altid havde en eller flere godsejere i hovedbestyrelsen, sidst Erik Skeel, Birkelse Gods.
Han var Dansk Jagtforenings næstformand, og for ham var hovedbestyrelsesposten en familietradition, fordi hans far, Ove Skeel, også havde siddet i hovedbestyrelsen i Dansk Jagtforening. Som far, så søn.
Folketingsjagt er god PR for jagt og jagtudøvere
Erik Skeel åbnede ikke blot Birkelse Gods for en Folketingsjagt, men godsejerne i hovedbestyrelsen var i det hele taget døråbnere hos andre danske godser, der således tilbød at stille terræn til rådighed for, at Folketingsmedlemmer der gik på jagt, kunne få en jagtdag sammen med medlemmerne af foreningens hovedbestyrelse. I jagten deltog endvidere foreningens redaktør af Dansk Jagttidende, senere Dansk Jagt, Jørgen R. Krag (fra 1973), og kontorchef Sven Erik Mohr (Jakobsen), der i 1980-erne blev udnævnt til generalsekretær.
Udover at give Dansk Jagtforenings hovedbestyrelse lejlighed til at tale med Folketingspolitikere, var Folketingsjagten et selvskrevet PR-tema for jagt og jagtudøvere, fordi pressen fik adgang til at tage fotos og skrive om begivenheden, som var interessant for dem på grund af populære Folketingsmedlemmernes deltagelse.
På den måde fik jagt positiv omtale på trods af, at den gjaldt udsat vildt, nemlig fasaner, som jagtmodstanderne – ingen nævnt, ingen glemt – i deres bevidstløse uvidenhed, der ofte tangerer misundelse, stadig raser imod, selv om fasaner har været udsat til jagt i Danmark siden 1840, og i bredere forstand siden 1880, og således enten har 184 eller 144 års dansk indfødsret, hvilket ikke bør debatteres yderligere hverken nu eller i fremtiden.
Danmarks Jægerforbund, der skulle have været en forening for alle danske jagtudøvere, har desværre en tvetydig holdning til udsætning af vildt til jagt i Danmark, og måske fordi forbundet heller ikke har godsejere i sin hovedbestyrelse, er Folketingsjagten ikke blevet genoplivet, selv om den måske kan have været på dagsordenen.
Hvis Folketingsjagten skal genoplives, så bør initiativet tages af Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtig Jagt.
Ideen er stadig bæredygtig, ja faktisk mere, end da Folketingsjagten i sin tid blev etableret af Dansk Jagtforening.
Hvad venter I på?
På Folketingsjagten på Egebjerggård på Nordfyn i 1972 ses forrest til venstre Erik Skeel, der var næstformand i Dansk Jagtforening, og over for ham sidder kontorchef, senere generalsekretær Sven Erik Mohr (Jakobsen), og ved siden af ham ses Poul Schlüter, der var statsminister fra 1982-1993. Han havde altid havde et smil på læben, og var god for jokes. Ego har mødt ham på jagt på Trollesgave, Holmegaard Gods og Gunderslevholm Gods, og det var altid en fornøjelse at være på jagt sammen med ham. (Dansk Jagttidende januar 1973).
