DOF foreslår al blyholdig ammunition til jagt forbudt, da rovfugle kan optage blyholdige fragmenter fra nedlagt vildt
I 1980’erne var den californiske kondor tæt på at uddø. I 1982 var blot 24 eksemplarer af denne imponerende svævende ådselæder tilbage på planeten.
Rester af blyholdig ammunition i de dyr, som den californiske kondor lever af, var under kraftig mistanke for at være en stor del af forklaringen på artens dramatiske nedtur og balancering på udryddelsens rand.
En redningsaktion blev sat i værk. Den gik blandt andet gennem et forbud mod blyholdig ammunition i de områder, hvor den californiske kondor lever.
Det hjalp. I 2012 blev verdens bestand af californiske kondorer opgjort til 405 fugle. Forbuddet mod bly i ammunition havde sideløbende med et opdræt af kondorer i fangenskab reddet den californiske kondor.
Bly er en saga blot
Californien har lige siden været skudår foran alle andre, hvad angår udfasning af bly i ammunition. Og i år er skridtet taget fuldt af.
Fra 1. juli 2019 må man hverken anvende blyhagl eller blyholdige riffelprojektiler til jagt eller regulering i Californien, der er USA mest folkerige delstat.
Dermed er Californien den første amerikanske delstat, hvor al jagtammunition skal være blyfri. Kun på godkendte skydebaner må man anvende blyholdig ammunition. Det er slut med rester af bly i naturen som følge af jagt.
Da Danmark forbød blyhagl
I 1990’erne var Danmark et foregangsland, hvad angår stramme regler for blyhagl til jagt. Som det første land i verden forbød Danmark 1. april 1996 al brug af blyhagl.
Det skulle være slut med at skyde vandfugle med blyhagl, der regnede ned i lavvandede områder og øgede risikoen for, at svaner, gæs og ænder under deres fouragering åd haglene og blev forgiftede af tungmetallet.
Også i skovene blev brugen af blyhagl til jagt på for eksempel fasaner og skovsnepper forbudt. Og skulle man på harejagt i det åbne land, måtte man efter 1. april 1996 bruge patroner med stålhagl.
Det skorter ikke på videnskabelig dokumentation af det giftige blys skadelige virkninger på både mennesker og dyr, og blyet er faset ud i en lang række daglige sammenhænge fra benzin over fiskegrej til maling og hætter på vinflasker.
Bly forsvinder ikke i naturen, det ophobes, og går videre fra led til led i fødekæderne, hvor det sidste led måske er en kongeørn eller en havørn.
I år 2000 skønnede Danmarks Statistik, at et sted mellem 11 og 22 tons bly endte i den danske natur for enden af skud fra jagtrifler.
I Tyskland er der adskillige eksempler på blyforgiftede havørne. Det har de senere år fået flere af landets 16 delstater til helt at forbyde brugen af blyholdig ammunition til riffeljagt.
Risiko for bly på tallerkenen
I Norge og Sverige er der de senere år sat øget fokus på risikoen for, at mennesker optager fragmenter af bly, der stammer fra riffelammunition.
I Norge har Mattilsynet, det norske fødevaretilsyn, fundet alarmerende høje koncentrationer af bly i elgkød, som riffeljægere har skaffet til huse.
Spiser man kød fra hjortevildt nedlagt med blyholdig ammunition mere end en gang om måneden, er der øget risiko for at få forhøjet blodtryk og nerveskader, advarer Mattilsynet.
I Sverige anbefales det for eksempel, at børn og gravide bør holde sig fra at spise vildtkød nedlagt med blyholdige riffelpatroner, med mindre jægeren har sørget for at skære rigeligt kød væk omkring stedet, hvor riffelkuglen er gået ind i dyret. Man skulle jo nødig få bly på sin tallerken.