Råen er ikke albino, men lider af mindre pigment i pelsen, men hvis hendes afkom skal bliver hvide, skal en helt særlig buk blande sig i befrugtningen
På et stort midtsjællandsk gods findes der en hvid rå, som i et spring på cirka 12 stykker råvildt, holder til i et levende hegn. Fru Hvid har været kendt siden 2019, hvor hun var lam og i 2021 fødte hun sit første lam, som hun følges med. Råen er ikke albino, men lider af leucisme, der giver mindre pigment – farvestof – til pelsen. Hun har normalfarvede øjne, men for at hendes afkom bliver hvide som hun selv, skal hun beslås af en ligeledes leucistisk buk, for ellers bliver hendes lam ikke hvide. Det lam, som hun har fra 2021, er normalfarvet, fordi faren var en buk uden leucisme.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Fra offentlig vej ser vi den hvide rå – ”Fru Hvid” – sidde i kanten af et levende hegn og nyder solen sammen med sit lam og andre artsfæller, der alle er normalfarvede.
Fordi afstanden er for stor til at tage fotos af den, beslutter vi os for at prøve at gå imod råen langs hegnet i østlig retning med solen ind vestfra, og da vi omsider spotter Fru Hvid, har hun flyttet sig, og sammen med sit lam, en toårig buk og en smalrå, går den nu i kanten af en skov.
Afstanden er op imod 300 meter, og mens vi står og betragter råen, siver den igennem det levende hegn og kommer kort efter ud på den nordlige side af det. Selv om afstanden er for lang for selv en 600 millimeter telelinse, så får jeg nogle fotos, ja, faktisk over 300 styk, der alle dokumenterer, at Fru Hvid ikke er fatamorgana, men en kendsgerning.
Stedet er et stort gods på Midtsjælland. Nærmere kommer jeg det ikke, for min vært, og for så vidt heller ikke jeg ønsker, at det bliver et valfartssted. At se den hvide rå må således blive en oplevelse for de få, som bor i nærheden, og tilfældigvis har kendskab til Fru Hvid.
Reviret, der huser den hvide rå, er historisk set kendt for hvidt råvildt, og i bestande med anlæg for hvide individer, vil de dukke op med jævne mellemrum, selv om de har været borte fra stedet i flere år. Det første hvide stykke råvildt blev set og beskrevet på stedet i 1800-tallet.
Ikke albino, men leucistisk
Gennem årene har flere hvide individer været kendt her, også bukke. Den rå, som denne historie handler om, har været kendt siden 2019, hvor hun var lam og i 2021 fødte hun sit første lam, der dog ikke har sin mors dragtfarve, men derimod er normalfarvet.
Råen er ikke albino med røde øjne. Den lider derimod af leucisme, der resulterer i reduceret pigment – farvestof.
Leucisme defineres som enten partiel eller fuldstændig mangel på eumelatin eller feomelanin i pelsen, som betyder, at dyret enten bliver lysere, delvist hvidt eller helt hvidt, men lidelsen er dobbelt recessiv, hvilket betyder, at anlæg for nedsat pigment skal være til stede hos både bukken og råen, før lidelsen går videre til afkommet. Leucistiske dyr har normalfarvede øjne og blegrøde klove.
På det omhandlende gods findes der endnu et stykke hvidt råvildt i et andet område end der, hvor Fru Hvid lever.
Det skal blive spændende at følge hende og se, om hun eventuelt sætter et nyt hvidt lam i år, hvilket dog ikke er givet, fordi den buk der beslår hende, også skal have leucisme. Ellers bliver hendes lam ikke hvide.
Selv om begyndelsen af marts er tidligt for råvildts dragtskifte, så er den hvide rå ikke desto mindre i gang med at skifte den hvide vinterdragt ud med sommerdragt på hoved og hals.
Sommerdragten synes imidlertid ikke at være helt så hvid som vinterdragten, fordi den ser broget og mørkere ud, men slutresultatet bliver vi først klogere på, når dragtskiftet er fuldt ud gennemført.
Den hvide rå har været kendt siden 2019, hvor hun var lam og i 2021, hvor hun fødte sit første lam, der er normalfarvet, fordi hun skal beslås af en lileledes leucistisk buk, for at lammet eller lammene bliver hvide som hun selv.
