Gæs kan reguleres på flere områder, og i Holland mener man stadig, at gasning er den mest effektive
Af Redaktionen
I det i almindelighed jagtkritiske Holland, har man valgt at regulere en meget stor bestand af ynglende grågæs med gasning.
I den periode på året, hvor fuglene fælder (taber svingfjer) og dermed er ude af stand til at flyve, drives fuglene sammen med henblik på at blive aflivet ved hjælp af CO2-gas.
I et vindmølleområde ved Kinderdijk blev mere end 1.000 gæs f.eks. indfanget onsdag den 7. juni 2023 og efterfølgende gasset med CO2. Se video herunder.
Den store masse-aflivning blev i følge mediet Alblasserdamnieuws udført på foranledning af myndighederne og startede tidlig morgen med indhegning af området. Herefter blev gæssene drevet sammen ved hjælp af hunde og hjælpere i både.
Da gæssene var samlet, blev de ført frem mod en trailer. Herefter blev traileren lukket og pumpet fuld af CO2. Femten minutter senere kunne man åbne traileren igen. Uden af spilde en bloddråbe var de mange fugle aflivet.
Herefter blev gæssene anbragt i kasser og kørt væk i en kølevogn mhp konsum.
LÆS også artikel fra 2015:
400.000 gæs skal måske gasses i Holland
Gasning er ikke den eneste måde, som anvendes for at holde gåsebestanden nede i området. Tidligere på året blev 18.000 æg fjernet fra reder i området nær Kinderdijk
I Holland er grågæs nemlig den vildtart, der forvolder mest skade på landbrugets afgrøder. Opgørelse viser, at mere end halvdelen af landets samlede vildtskader – opgjort i EURO – kan henføres til grågæs. På plads nummer to i samme oversigt over vildt, der forvolder skade, optræder bramgås.
Alligevel skaber anvendelse af gas debat. Ikke mindst nord for landets grænse, hvor kritiske røster hævder, at gæssene burde aflives ved hjælp af jagt og traditionel brug af skydevåben.
LÆS også: Jagt frem for massakre
Kritikken har ikke mindst være båret af tilsvarende eksempler fra Holland, hvor man nægtede at anvende skydevåben under regulering af vildtbestande.
I en slags pendent til tankerne bag de danske naturnationalparker lod myndighederne krondyr i stort antal dø af sult. Af hensyn til filosofien bag det indhegnede område, blev det betragtet som det mest naturlige at gøre.
Video af de sultende dyr udøste dog protester fra borgere, der mente noget andet.
LÆS også:
Anti-jagt administration fører til protester mod sultedød i Hollandsk naturområde
Debatten om regulering af ynglende grågæs handler dog ikke kun om den mest effektive metode – alle parametre taget i betragtning – i et land med næsten dobbelt så mange indbyggere pr. km2 som Danmark.
Diskussionen drejer sig også om dyreetik. Burde fuglene i stedet aflives ved hjælp af reguleringsjagt, selv om denne metode også har sine uheldige bivirkninger i forhold til f.eks. stress og anskydninger …
Udover den for de vilde fugle stressende indfangning i deres mest følsomme tid på året, hvor de ikke kan flyve, retter kritikken sig også mod selve aflivningsmetoden ved hjælp af CO2-gas.
En dansk hjemmeside, som argumenterer for bedre dyrevelfærd, udtrykker sig stærk kritisk overfor brug af gas ved aflivning af dyr. Her henvises til Donald Broom, der er professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, der i følge foreningen Anima skulle have udtalt følgende omkring brug af bedøvende CO2 på svineslagterier:
“Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig, indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.”CITAT
I 2015 gav Europa-Kommissionen tilladelse til at gasse hundredtusindvis af gæs i hele Holland i forsøget på at nedbringe bestanden …
