Danmarks Naturfredningsforening mener, at strafferammen for giftdrab i naturen på straffes hårdere, end tilfældet er i dag
Af Danmarks Naturfredningsforening, dn.dk
En stor, ynglemoden havørn blev fundet død sidste år på en mark i nærheden af Juelsminde i Østjylland. Den var forgiftet med den ulovlige insektgift carbofuran, fastlog DTU Veterinærinstituttet.
Giften går ind og svækker fuglens nervesystem, og den risikerer at dø på kun 30 sekunder.
Dengang meldte Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sagen til Sydøstjyllands Politi, men gerningsmanden er aldrig blevet fundet og stillet til ansvar.
Mindst 13 sager om forgiftninger af rovfugle i Danmark
Gennem de seneste ti år har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret mindst 13 forskellige tilfælde af giftdrab på rovfugle, hvoraf en af sagerne drejede sig om en hel tårnfalkefamilie.
I de øvrige giftdrab drejer det sig om havørne, kongeørne og røde glenter. Men der sker antageligt mange flere forgiftninger end dem foreningen er bekendt med, vurderer Knud Flensted, der er biolog i DOF:
– I Danmark kender vi ikke til det reelle omfang af drab på rovfugle med gift, fordi det ofte ikke bliver opdaget. Og selv hvis det bliver opdaget og anmeldt til politiet, er der sjældent tilstrækkelige politiressourcer til at gå ind i sagen og efterforske den tilstrækkeligt, siger han.
Knud Flensted vurderer, at de fleste forgiftede rovfugle slet ikke bliver fundet og derfor heller ikke indleveret til analyse hos DTU Veterinærinstituttet eller anmeldt til politiet.
Styrket efterforskning af drab på vilde dyr – og hårdere straffe
I modsætning til Sverige og Norge har Danmark ingen specialiseret efterforskning af brud på jagt- og naturbeskyttelsesloven. Derudover har det kun begrænsede konsekvenser for gerningsmanden, hvis denne bliver fundet.
Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening at styrke efterforskningen og udnytte strafferammen bedre.
– Grove brud på jagt- og naturbeskyttelsesloven skal tages alvorligt. Fredede arter er reelt kun beskyttet på papiret, når der gang på gang sker overtrædelser, der ikke bliver opklaret eller ikke får konsekvenser, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Det bør eksempelvis være sådan, at man får frataget sit jagttegn for bestandigt, hvis man dræber et fredet dyr eller på anden måde overtræder lovgivningen groft og bevidst.
Vil ikke mistænkeliggøre jægerne
Danmarks Naturfredningsforening understreger, at forslaget ikke handler om at mistænkeliggøre jægerne. Generelt har jægerne nemlig dyb respekt for beskyttelsen af fredede arter, og de har også kritisereret lovovertrædelser tidligere.
– Langt de fleste jægere har respekt for lovgivningen. Men de brodne kar, der sætter sig over loven, skal miste jagttegnet. Det vil være til gavn for både de fredede dyr og respekten for jægerstanden generelt, siger Bo Håkansson, der er biolog og seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår:
- En specialiseret efterforskning af overtrædelser af jagt- og naturbeskyttelsesloven.
- Strafferammen for at slå et fredet dyr ihjel skal udnyttes bedre ved grove overtrædelser. Man skal f.eks. fratages sit jagttegn for bestandigt, hvis man med fuldt overlæg skader eller dræber et fredet dyr.
- Myndighederne bør foretage systematiske stikprøvetilsyn, så der er en større chance for at opdage ulovlige fælder, giftudlægning og andre overtrædelser.
- Derudover skal der udstedes bøder for overtrædelser, der afspejler alvoren og som er med til at finansiere stikprøvetilsyn.
Tidligere har formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, også taget klart afstand fra giftdrab, der er blevet sat i forbindelse med jægere, som forgifter rovfugle for at forhindre, at rovfuglene æder fasaner, der er udsat i naturen med henblik på jagt.
