Der er langt imellem de vandhuller i Danmark, hvor man ikke kan se gråanden snadre rundt, og meget ofte ser man også her anden med et kuld ællinger
Af Redaktionen
Gråanden (Anas platyrhynchos) er ubetinget den mest talrige andeart i Danmark, og den ses ofte i stort antal i parksøer og lignende.
Den er en stor svømmeand, med en længde på mellem 55 og 65 centimeter og et vingefang på 80 til 90 centimeter.
Hannen kendes nemmest på dens hoved, som er grønt metalskinnende og med en hvid halsring samt gult næb. Brystet er brunt, kroppen grå, og så har den nogle karakteristiske krøllede sorte fjer på halen.
Begge køn har blåt vingespejl, hvilket er det bedste kendetegn for hunnen, som ellers er i helt brun fjerdragt, og derfor kan forveksles med andre arters hunner som f.eks. knarand, skeand og spidsand.
Gråanden er en populær fugl for jægerne, og det er én af de arter, som der årligt skydes flest af.
I Danmark udsættes en del gråænder i søer, særligt på store godser i Østdanmark, hvorfor en stor andel af de nedlagte ænder stammer der fra.
Udbredelse
Gråanden er ikke kun talrig i Danmark, men over store dele af verden, da den har et stort udbredelsesområde.
Dens naturlige udbredelsesområde er Nordamerika, det meste af Europa samt det nordlige Asien. Desuden er den introduceret til Australien og New Zealand. I Danmark er den tilstede ved de fleste søer og vådområder.
De fleste af de danske ynglefugle bliver i landet vinteren over, men i løbet af efteråret passerer mange gråænder fra nord Danmark og om foråret trækker de tilbage til deres yngleområder.
De danske ynglefugle samler sig ofte i store flokke om vinteren, hvilket man f.eks. kan se ved de Vestjyske fjorde.
Gråandens levevis
Gråanden har en alsidig kost, men den lever mest af frø og vandplanter.
Det er ikke ualmindeligt at se dem på stubmarker, hvor de spiser spildkorn, og de kan også spise større emner som bog og agern. Desuden suppleres føden ofte med brød i de bynære områder, hvor ænderne har vænnet sig til mennesker.
“Det er ikke ualmindeligt, at gråanden parrer sig med undslupne tamænder. Afkommet af disse får ofte andre farver, f.eks. brun med hvidt bryst, og de kaldes poulært for ”franskbrødsænder”, da de ofte ses i de bynære områder, hvor de fodres med brødrester.”
Når hunnerne går i gang med at ruge, forlader hannerne dem for at fælde svingfjerende.
Plejen af ællingerne er således helt op til hunnen. Den ligger 9 til 13 æg i reden, som er udruget efter 27-28 dage, og ungerne er udvokset efter 50-60 dage.
Sådan er arten beskyttet
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Fredet – uden for jagttid
Jagttid
Kilde: Miljøstyrelsen
