Australske Pete Pearson skød elefanter ad libitum og er således den, som gennem alle tider har nedlagt flest
Pete Pearson skød 1.800-2.000 elefanter og er således den, som har skudt flest. I 1928 guidede han og en kollega Prinsen af Wales og dennes yngre bror på safari, da de blev angrebet af en stor hanelefant. Pearson skubbede Prinsen af Wales i sikkerhed i en busk, og han og kollegaen skød simultant elefanten, der faldt om få yards fra selskabet.
Tekst: Henning Kørvel
Pete Pearson (16. januar 1877 – 10. september 1929) var en høj, velproportioneret australier, som begyndte at jage elefanter i the Lado Enclave først i 1900-tallet.
Enklaven blev berømt efter den belgiske Kong Leopolds død, der midlertidigt gjorde den til ”ingen mands land”.
Selv før kongens død var enklaven et mekka for krybskytter, fordi den lå uden for kommunikationslinjerne, og distriktet var vanskeligt at kontrollere for andre end Storbritannien, som var til stede på grund af imperiets kontrol over Nilen.
Kong Leopold havde magt over enklaven fra 1894. Men i 1902 satte Mahdi-hæren europæerne ud af enklaven, og den belgiske hær genoprettede kontrollen med området.
Ifølge en traktat mellem Belgien og England skulle belgierne kontrollere området i seks måneder efter Kong Leopolds død, og herefter skulle kontrolfunktionen overgå til den britiske regering. Belgierne begyndte imidlertid at trappe kontrollen og tilstedeværelsen i enklaven ned et år før kongens død i 1909.
Fra belgierne i 1908 begyndte at trappe kontrollen over enklaven ned, og indtil briterne okkuperede den i 1910, var den uden for effektiv regeringskontrol.
Det gav eventyrere og krybskytter mulighed for at jage elefanter i stor stil, hvilket tiltrak mange europæiske, navnlig britiske storvildtjægere som for eksempel ”Karamojo Bell” og Arthur Neumann.
Ubegrænset licens
Omkring et dusin jægere opererede dog i enklaven mange år, før Kong Leopold udåndede, for de begyndte nemlig at jage elefanter i enklaven kort efter, at Mahdi-hæren blev slået og resterne af den trak sig tilbage.
For elefantjægerne var der ingen grund til at vente på kongens død, og enklaven fik en ny national status.
De belgiske styrker var for små og isolerede til, at de selv i 1903 kunne gøre noget ved det om-sig-gribende elefantkrybskytteri.
Tropper og forsyninger skulle nemlig fragtes med både på Congo River, og herefter var der en lang distance over land frem til enklaven.
Lado enklavens østlige grænse var Nilens vestlige bred. Den østlige bred blev kontrolleret af Storbritannien.
Kun få af de tidlige britiske jægere som ”Karamojo Bell” udstod vanskelighederne med at få licens uden begrænsninger til elefantjagt af Congo Free State, men de fleste andre elefantjægere boede på den østlige bred og krydsede over floden for at udøve ulovlig elefantjagt.
I de få tilfælde, hvor belgierne opdagede ulovlig elefantjagt, oplevede jægerne, at officererne var lette at bestikke til at se ”den anden vej”.
Pete Pearson i sine velmagtsdage. Han blev den første professionelle elefantkontroller i Uganda og skød den største elefantko med 65 pounds elfenben i hver stødtand. Wikipedia.
Pete Pearson var en af de tidlige jægere i the Lado Enclave. Han var født i Australien 16. januar 1877, og han fulgtes med veteranen Bill Buckley på elefantjagt i the Lado Enclave i 1904.
Han skød med en .577 Nitro Express dobbeltriffel. Han var en succesfuld jæger, som dræbte elefanter i the Lado Enclave i hundredvis. Heriblandt en tyr med stødtænder på 155 og 153 pounds.
Pete Pearson opholdt sig i enklaven i flere år, og han var således på stedet, da enklaven blev britisk territorium og fik britisk jagtlov.
Han havde fået en såkaldt ”commercial elephant license” i Belgisk Congo og Ubangi-Shari, som senere blev en del af Fransk Equatorial Efrica.
Med disse tilladelser havde han adgang til at jage elefanter i en skala, som ikke længere var mulig i Britisk Africa.
Men de franske myndigheder fortsatte med at udstede ”commercial licenses” indtil sidst i 1920-erne.
Ledede kongelig safari
I 1912 skiftede Pearson sin elskede .577 dobbeltriffel ud med en .375 Holland&Holland magasinriffel, som var blevet bygget til ham som costumriffel af London-bøssemageren John Rigby.
Efter Første Verdenskrig jagede Pearson i en tid i det tidligere tyske Tanganyika for derefter at returnere til Uganda, hvor han blev den første elefantkontrol-specialist sidst i 1920-erne.
Han har skudt mellem 1.800 og 2.000 elefanter, hvilket gør ham til den mest erfarne elefantjæger.
En af de elefanter, som han skød i sit job som elefantkontroller, var en ko, som blev ny verdensrekord med 65 pounds elfenben i hver stødtand. Disse elefantstødtænder endte på Naturhistorisk Museum i England.
I 1924 guidede Pearson og hans kollega, Samaki Salmon hertugen og hertuginden af York (senere konge og dronning af England) på en succesrig safari i Uganda.
I mange af de år, hvor Pete Pearson ernærede sig som elefantjæger, skød han med .577 dobbeltriffel, der senere blev skiftet ud med .375 Holland&Holland magasinriffel. Wikipedia.
Fire år senere guidede Pearson og Salmon andre kongelige personer på safari: Prisen af Wales (senere Kong Edward VIII, som abdicerede, da han valgte at gifte sig med amerikaneren Wallis Simpson) og hans yngre bror, hertugen af Glouchester.
Da de fulgte et elefantspor nær Murchison Falls blev de to professionelle jægere og de to prinser overrasket, da en stor elefanttyr pludselig brød ud af bushen for at angribe dem
Pearson skubbede resolut prinsen af Wales i sikkerhed i en busk, og han og Salmon skød samtidig til elefanten, som gik i jorden få yards fra selskabet.
Stadig ung med svaghed for champagne blev Pearson alvorligt syg i sommeren 1929. Undersøgelser afslørede, at han led af uhelbredelig cancer. Og han døde på Kampala Hospital 10. september 1929.
I Uganda findes dette gravsted over Pete Pearson. Wikipedia.
