– Det man opfatter i naturen er måske ikke altid så ligetil at tolke, og der er flere ting som har forbavset mig, skriver Jack Hansen, der her rejser spørgsmålet: Har bukke faste territorier?

Test og foto Jack Hansen

Det man opfatter i naturen er måske ikke altid så ligetil at tolke, og der er flere ting som har forbavset mig, og sikkert også andre, gennem tiderne.

Jeg synes at naturen byder på rigtigt mange spændende ting og at der er mange myter, men går man nogle af disse ting nærmere på klingen – er alting måske ikke altid som de ser ud til at være, og tilbage er spørgsmålet: hvor ofte er de ikke dét? 

Har bukke faste territorier?

Viser bukke følelser?

Kan råvildt sammen med dåvildtet?

Leger en rås små lam sammen med andre råers små lam?

Har råbukke (faste) territorier?

Hvor kommer det egentlig fra, dét med at bukke har territorier, og ”at der står en fast pladsbuk”?

Allerede i gammel litteratur kan læses, at råbukkene har faste territorier som de forsvarer – altså langt før brug af GPS i undersøgelser.

Jeg vil vove dén påstand, at det er uhyre svært eller snarere umuligt for en almindelig jæger (og uden GPS- undersøgelser i et kæmpe omfang), at udtale sig om hvor stort et territorium en buk råder over sådan generelt, eller hvor territoriegrænserne befinder sig, både i skov og på mark – hvis der i det hele taget er noget der hedder territoriedannelse hos bukkene.

Det kan godt være, eller er snarere helt sikkert, at andre har en anden mening om dette end jeg. Men ud fra mine feltstudier og mange års jagt, er det min opfattelse at bukkene ikke som sådan danner territorier, men at bukkene er i nærheden af, eller opsøger råerne dér hvor de nu står, eller flytter hen til, og hér foregår slåskampene og disse steder markerer bukken ved f.eks. fejning, urinering og evt. med W- formede jordskrab. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bukkens W- skrab den 2.07., og der er også urineret lidt. – Dette er nok en ældre stærk buk, som altså hér er i gang den 2.07. med kraftig parringsmæssig adfærd, som i øvrigt i henhold til almindelig antagelse først skulle finde sted fra ca. 20. juli til medio august.

At en buk der går en tur i terrænnet, møder en anden buk og jager ham bort eller ligefrem slås med ham, eller fejer og skraber – er efter min opfattelse altså ikke ensbetydende med at bukken befinder sig på eget faste territorium og hævder dette.

Det er klart, at en bestemt buk, som man ser i samme område flere gange, ligner dannelse af territorium, men der kan vel også være andre årsager til at han er lige dér.

Måske er det sete ”territorium” bare et godt sted at æde som han vender tilbage til, eller måske er grantykningen lige derovre et godt hvilested og skjulested, eller måske har han lige 5 min. før tygget drøv på ét af hans faste yndlingssteder for dette. Han kan måske også lige for 3. gang have besøgt dette tilfældige sted, hvor han første gang mødte en rå der var på vej i brunst, og hende skulle han lige tjekke igen (om hun var klar). 

Selvfølgeligt har også jeg set en bestemt buk i et bestemt område flere gange, både tidligt og sent i jagtsæsonen og udenfor, men den samme buk har jeg også mødt i et helt andet område af skoven, eller ude på markerne.

 24.05.15 på Møn. Denne nippende buk så jeg hér, men også godt én kilometer derfra – indenfor 14 dage. Hvis denne buk kan gå en kilometer i den ene retning, kan han også gå en kilometer i en anden retning, hvilket jo gør hans aktivitetsområde potentielt stort. Man ser på dette foto tydeligt, at der er råvildt hér, da træerne er nippet i en bestemt højde over jorden (den ”sorte bræmme” for enden af Schultz).

 

Jeg mener altså at bukkens egentlige hævdelse foregår lige dér, hvor en buk har registreret én eller måske flere råer der er ved at gå i brunst, og at den virkelige og alvorlige hævdelse foregår lige dér hvor en buk har registreret en rå tæt på brunsten og hvor han har besluttet at være tæt på hende, altså i perioden lige før selve parringen begynder, og dette uanset hvor i området dette er – eller har flyttet sig hen til.

Det er efter min opfattelse altså ikke sådan, at bukken etablerer sig et fast territorie, hvor råerne så kan komme, være eller ikke være. Bukkene har efter min opfattelse ikke faste territorier, men derimod et tilfældigt afgrænset og helt vilkårligt og variabelt aktivitetsområde, som også er større end man antager.

Og selvfølgelig vil der være undtagelser til dette – ligesom med alt andet.

Sagt på en anden måde mener jeg det generelt: ”at det er råen der er ”territoriet” og ikke arealet”. Eller: ”at en buk kun hævder sig lige dér hvor han møder en rå der ser interessant ud, og dette kan for den enkelte buk foregå mange forskellige steder, som kan flytte sig, og der kan være både kort og langt imellem de enkelte råer, som også besøges af andre bukke”.

Dette kan underbygges som følger:

Er fejninger et udtryk for faste territorier?

Når man i skoven finder et område med mange fejninger, synes man også at man kan se en sammenhæng med, at man én flere gange har set den samme buk i dette område, og dét ligner noget der kan kaldes territorium.

Man tænker måske: ”hold da op, hvor han dog markerer sit territorium, hér i hans ”epicenter”. Man gyser helt ved tanken om hvor stor han er, og sidder fejningen ikke ekstra højt?

Men disse fejninger kan være nye eller gamle, og er der ikke ”friske” trevler og bark,- og splintsaft kan de være svære at tidsbestemme. Derfor kan de måske mange fejninger men ser et bestemt sted være af ældre dato, end relevant for bedømmelse af aktuel tilstedeværelse af bukken og bukkens aktuelle formål med fejningen.

Når man ser et område med mange fejninger skal det altså medregnes, at disse er af forskellige typer, og kan være udført over en lang periode. Bukkenes 3 typer fejninger foregår i perioden ultimo april til de sidste dage i parringsperioden, som man antager at være omkring 15.08.

Men som nævnt i mit læserbrev på: https://www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/, tror jeg at parringsperioden er væsentligt længere end 15.08. 

Alle opsatse fejes, både lammeopsatse, 1. opsatsen og helt op til guldbukke – og med hensyn til medaljebukke, kan hér passende spørges ind til dette:

Hvis man i nogle lande skyder et nogenlunde ens antal guldbukke år efter år, eller endog flere og større bukke end før – samtidigt med at bestanden formindskes kraftigt og samtidigt med at der tilsyneladende også skydes alt for mange bukke (gennem mange år), og også ældre bukke – kan dette nemlig meget vel have sin forklaring i dét forhold at parringsperioden er blevet længere, i hvilken også de helt store bukke bliver meget lettere at skyde.

Hvordan skulle dette ellers kunne lade sig gøre?

16.05. Helt ny fejning af buk (15 minutter gammel). Fejningen har friske, bløde og fugtige trevler og glat fugtig splintoverflade (hvor barken vedhæfter) på stammen. Det kan være en ”affektfejning”, og mest sandsynligt af en buk 2+. Det kan dog også være en ”markeringsfejning”. Det er ikke en ”bastfejning”, da der ikke ses bast eller måske blod. – Se flere fejninger og om dyrespor mv. på: http://find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk/index.php/diverse-nyttigt-various-useful/.

Formålet med fejningerne

Vedrørende formålet med fejninger, kan disse være af typen bastfejning (kaldt 1. fejning), som ikke har noget med territorier at gøre, og disse kan ofte være overstået på et par timer og kan ske hvor som helst – og dette siges at foregå for de 1- årige bukke først i juni, for de 2- årige først i maj, for de over 3- årige sidst i april, og for de stærkeste (ældste) bukke sidst i marts.

Når bastfejningen er overstået, starter den forlængede fejning, den 2. fejning, som er en markeringsfejning (en ”hævdende” fejning), hvor bukken også afsætter duftfært fra en kirtel ved basis af opsatsen, som kaldes pandeorganet (intercornualorganet).

Denne fejning, som kaldes ”territoriefejningen”, kan dog foregå overalt hvor bukken har set råer, kan lugte hvor der har været råer, eller hvor en anden buk har været – og altså uanset hvor, hvorfor dette ikke er ”territoriefejning” i et fast territorium.

Det ses ofte at 2. fejning foretages på de tættest på stående træer, buske og sågar tidsler, når bukken besøger en rå for at kontrollere om hun snart er i brunst. Fejningen sker inden han forlader råen for at opsøge andre råer, og gøres antageligt for at markere overfor andre bukke, at han altså besøger denne rå der p.t. står lige hér, med henblik på senere parring.

Denne fejning har sikkert også til formål, at hele tiden minde råen om hans duft, når hun går rundt i området. Jo tættere på brunsten råer er, jo mere grundigt vil bukken feje. Men trækker råen til et andet område, vil bukken ikke længere feje dér.

Således er denne 2. fejning heller ikke en ”territoriefejning”, men en markering af at denne rå er hans (hvis hun ellers bliver på stedet). Han kan lave nye fejninger og genopfriske de gamle, som i øvrigt ikke alle behøver at være hans.

Har han (og næsten helt sikkert også andre bukke) besøgt hende flere gange på samme sted (hvad ofte sker), vil der hér være flere eller mange nye og lidt ældre fejninger.

Trækker råen til et andet område, vil bukken og alle de andre bukke som besøger råen markere med fejning dér i stedet, og ikke det ”gamle sted”.

19.08. Ældre fejning – men fra samme år, hvor overfladen på stammens splint er udtørret og hvidlig, ligesom den løstsiddende bark er ”rullet sammen”. – Dette ligner en fejning, som bukken gør inden han forlader et møde med en rå, som han lige ville tjekke om hun var klar til parring. – Sådan et sæt fejninger kan bukken klare på under ½ minut.

At disse 2. fejninger selvfølgeligt foregår i et område på et givet tidspunkt, kan altså ikke kaldes egentlig territoriedannelse, dels fordi råerne kan trække til et andet område (hvor bukken så følger med), dels fordi andre bukke gør det samme som betragtede buk, hvorfor der vil være en udtalt og en helt ubegrænset variabel overlapning i de såkaldte territorier.

En set fejning kan også være af en 3. type: ”affektfejning”, hvor en buk (også et tilfældigt sted) har mødt en anden buk og i forsøg på at imponere eller skræmme den anden buk, fejer og støder han til småtræer og buske, ofte hele vejen rundt. 

Engang, allerede den 21.05., sad jeg i tårnet og så ud over halvåben ungskov. Langt ude fik jeg øje på et halvhøjt ungt birketræ der stod og svajede frem og tilbage. I den næste halve time svajede mange træer voldsomt hen imod min stige, og til sidst så jeg en flot, nok 3- årig gaffelbuk med 9,3 mm lange perler i rasende ”affektfejning”. Grunden til dette så jeg også til sidst – der fulgte nemlig en anden buk parallelt med ham, 30 meter fra ham, og hver gang de havde øjenkontakt affektfejede min buk (i en slags afværgehandling). 

01.05. Ikke helt ny (men fra samme år) ”affektfejning” eller ”markeringsfejning, og ikke en bastfejning. – Dette foto viser altså, at ”hævdende” fejning foregår meget tidligt, i forhold til det man normalt kalder den egentlige territoriehævdende periode fra ca. 20.07. til medio august.

– Så fejninger er efter min opfattelse ikke et udtryk for territoriedannelse, men er derimod en bastfejning hvor som helst, en hævdende affektfejning hvor som helst, eller en hævdende markeringsmeddelelse hvor som helst, til andre bukke om at denne rå der står eller stod hér, altså er min. 

De hævdende fejninger foregår over en meget længere periode end dén periode man normalt kalder parringsperioden. – Fejninger har altså, efter min opfattelse, noget at gøre med, at slippe af med basten eller råens tilstedeværelse og brunstmæssige tilstand – og ikke stedet/”territoriet”.

Størrelserne på de faste territorier contra landets areal:

Man kan jo også lige se på territoriers formodede størrelser i forhold til antal bukke, bestandstæthed, fødemæssige ressourcer og landets størrelse.

Ved en bestandsstørrelse pr. ultimo juli på ca. 300.000 i dag, vil ca. 33.000 af disse være bukke. Hvis alle bukkene (hvad de ikke gør) dannede faste territorier, og hvert territorium var i snit ca. 30 hektar (i h.t. Kalø undersøgelserne) – ville disse territorier sammenlagt dække ca. 990.000 hektar (eller mindre hvis territorierne overlapper). Men da Danmarks nettoareal er ca. 35.000 km2 (når byer, veje, tognet osv. er fraregnet – altså råvildtegnet areal), er dette 3.500.000 hektar. 

Dette ville betyde (simpelt beregnet og lidt skarpt trukket op) at der på 2.510.000 hektar (altså på 72 % af Danmarks nettoareal), ikke i parringsperioden vil være etableret faste ”territorier”, ikke ville være bukke og ikke ville blive beslået råer. – Og dette lyder ikke rigtigt, hvis jeg ellers tænker og regner rigtigt! 

Hvis ovenstående er rigtigt, ville dette også medføre, at en stor andel af råerne (med deres lam fra sidste år) skulle befinde sig udenfor bukkenes ”territorier”, dersom der skulle være fødegrundlag nok, og dersom bestandstætheden ikke skulle blive helt usandsynlig stor indenfor bukkenes territorier. Og dette måtte jo så betyde, at det hovedsageligt er råerne der skulle opsøge bukkene, hvilket bestemt ikke er mit indtryk.

Lad os lige prøve at sige at bukken, i stedet for at have et fast territorium på 30 hektar, i virkeligheden dækker et helt vilkårligt parringsmæssigt aktivitetsområde, der i gennemsnit er 3½ gange større, altså 105 hektar, – da ville de 33.000 bukke dække et aktivitetsområde rent parringsmæssigt (når også bukkene fordeler sig ud fra fødemæssige ressourcer) på 3.465.000 hektar, hvorved der ville blive beslået råer mere eller mindre spredt fordelt i hele Danmarks råvildtegnede areal – hvilket jo nok er sandsynligt.

Dette vil sige at bukke kan optræde overalt i landet (og ikke kun i deres ca. 30 hektar store ”territorier”) i parringssæsonen, ligesom udenfor parringssæsonen, hvilket også stemmer overens med at der kan skydes bukke overalt i landet, og også i de lande der har bukkejagt efter medio august, og hvor brunsten endnu ikke er overstået – og hvor f.eks. et stigende antal nedlagte guldbukke kan skyldes, at parringsperioden rækker længere ind i jagtperioden end man sædvanligvis antager (eller vil være ved). 

Man kan hér i dette regnestykke også overveje om det vil være muligt for bukken at finde et tilstrækkeligt antal råer at parre sig med på 105 hektar. De ca. 33.000 bukke skal beslå ca. 120.000 råer, og dette vil sige at hver buk (gammel som ung) i gennemsnit skal beslå 3,6 råer.

På 105 hektar (i et terræn af lidt bedre kvalitet end gennemsnittet og i henhold til bestandstæthed) vil der ultimo juli befinde sig ca. 9 dyr, altså ca. 1 buk og ca. 4 råer og ca. 4 lam. Og da bukken kommer meget mere rundt i terrænerne i brunsten end ellers, og da råerne også har et vist bevægelsesområde, skal bukken og råerne nok finde hinanden. Der synes også hér at være en match imellem antal råer pr. buk (1:4) i bukkens vilkårlige aktivitetsområde på de 105 hektar.

Ovenstående gælder når dyrene har fri bevægelighed og i egne med terræner der har ensartet råvildtegnet landskab – og det er klart, at på f.eks. halvøer og øer kan de naturlige afgrænsninger og landskaber skabe helt andre forhold vedr. dyrenes placering og hævdelse af parringsmæssig aktivitetsområde – noget afhængig af bestandstæthed og øvrige vilkår. Det samme gælder egne med små ”klatter” især løvskov i store mark,- og hedeområder.

Det kan være svært at forestille sig hvordan bestandstæthed ser ud i virkeligheden i landskabet på et kort. På et tidspunkt hvor vi i Danmark formentlig havde en bestand på ca. 357.000 dyr, prøvede jeg at indtegne disse (i et øjebliksbillede) på et landkort med områdestørrelse på 4 km langt og 3 km bredt, altså: 12 km2 – 1.200 HA – 2.175 tønder land, i et på dét tidspunkt godt råvildtområde på Sjælland:

– Sådan så bestandstætheden ud cirka, den 16.05. – i et øjebliksbillede på 12 km2. Hér regnes med at den gennemsnitlige fødselsdato er ca. 02.07., hvorfor der altså hér ses bort fra at råer sætter lam fra ultimo april til langt ind i august, og i særtilfælde nok også senere. – Se mere om: Er fødselsperioden og parringsperioden i virkeligheden længere end vi antager? på: Jagttid på råer: Jagttiden på råvildt bør ændres? Læserbrev på Netnatur.dk

 

Sådan så bestandstætheden ud cirka, pr. ultimo juli – i et øjebliksbillede.

Det er primært bukkene der opsøger råerne i parringstiden:

Bukkene står ikke i et bestemt område (territorium) og venter på at en rå kommer forbi. 

Ofte hører man, at jægere har kendskab til en ”fast pladsbuk”, der altid står på et bestemt areal (territorium).

Dette kan bestemt godt være rigtigt (og ses ofte), men dette er betinget af at råerne befinder sig netop dér eller i nærheden – og især at de råer som er tættest på brunsten befinder sig lige netop dér, eller i nærheden. – Trækker disse råer sig af én eller anden årsag væk herfra, vil bukken følge med og vil ikke længere være en ”fast pladsbuk”.

Det er ikke sådan at bukken etablerer sig et fast territorie, hvor råerne så kan komme, være eller ikke være – men han vil opsøge og blive i et område (eller i nærheden af området), hvor han på sine daglige rundture har erfaret, at råerne opholder sig – og især dem tættest på brunsten. – Flytter disse råer sig, flytter bukken med.

En buk opnår på sine daglige vandringer (patrulleringer) kendskab til, på hvilke arealer der står råer. Disse råer besøges ofte dagligt af bukken, som lige ”besnuser” råen – og er den ikke klar til parring, efter måske 5-10 minutters hyggetid og fejetid sammen med råen, opsøger bukken omgående andre råer i terrænet. – Ofte ser man, på store terræner, at bukken, nogle gange dagligt, faktisk galopperer fra rå til rå – for at kunne nå at fastslå råernes tilstand parringsmæssigt, men nok også af hensyn til en maskulin, professionel entré og for at råerne skal kende til hans tilstedeværelse og interesse (hensigter). 

Det vil oftest være de ældre store bukke der frejdigt kommer galoperende, hvorimod de yngre bukke dukker mere forsigtigt op, med mange orienterende stop undervejs.

Bukkens entré overfor råen er vigtig for hans succes og hendes interesse, og det ses også tydeligt, at de yngre bukke ikke altid har, en for råen, tiltrækkende entré og råen kan også være ret ”utilnærmelig” overfor en ung buk, eller overfor en buk med f.eks. kun én stang, og hun kan ligefrem se fornærmet ud ved en sådan date. Råen viser sit mishag ved at sive væk, og ofte ser man en slukøret buk ret hurtigt opgive at følge hende, og begynde at æde, som en i hans øjne elendig, men dog brugbar kompensation.

31.07.2015 i Trollhättan i Sverige. Hans entré fra skovkanten og ud til råen var ellers klassisk, i halvt galop med høj hals og fremadrettede ører. Men denne halve seksender blev hér lige vraget af råen, og dette sås tydeligt, ved at han længe gik rystet og forvirret rundt med tilbagelagte ører og sammenknebne øjne – faktisk var han rigtig ked af det længe og så helt opgivende ud – så bukke viser altså følelser.

Man mener at råer er mest interesserede i de bukke med mest symmetriske opsatse. Det er nok heller ikke utænkeligt, at bukken (hvis han skal vælge mellem flere parringsklare råer), foretrækker en rå med lam eller en ældre rå uden lam, fordi disse ser ud til at kunne passe bedre på hans afkom.

Når bukken opsøger en rå, som stadig går med f.eks. sit rålam og måske bukkelam fra sidste år, ”undersøger” bukken også lige ganske kort rålammet – hvorimod han ignorerer bukkelammet, eller kun lige snuser til bukkelammets tarsalbørste (den mørke metatarsalkirtel på ydersiden af bagløb), som er af betydning for dyrene som genkendelse af individualfært. Det er tydeligt, at han interesserer sig mest for den voksne rå.

Oftest får bukken ikke lov til at komme helt hen til råen for at snuse (hvis hun ikke er klar), og derfor ”ringer” han råen og bringer sig i læsiden af råen, hvor han på flere meters afstand kan lugte hvor tæt på brunsten råen er (hvornår skal hun besøges igen?).

8.8.2010. Denne meget stærke medaljebuk kom løbende, over flere dage, hen til denne rå, som også havde et rålam og et bukkelam med sig. Hér står han faktisk og urinerer ganske uhøfligt med mad i munden, men hun så ud til at dåne af beundring. Flere gange blev han lidt nærgående overfor råen, som straks flygtede meget demonstrativt få skridt bort – de få skridt for at meddele ham accept. Derefter gik han over til kanten af et krat, snusede efter andre bukkes fejninger og fejede selv voldsomt et par minutter, hvorefter han i galop løb ud af kilometerlangt synsfelt – til tjek af næste rå.

Når en stærk buk på disse daglige vandringer har fundet steder hvor der står råer, og især råer tæt på brunsten, kan han være fuldstændigt ligeglad med, om der på dette område også befinder sig andre bukke med samme ærinde som han selv, når bare de holder afstand, og ikke ligner eller optræder som en Marlon Brando – ellers vanker der. 

Allerede før 21.06. foregår voldsomme kampe mellem bukkene. Ham hér, en nok 2- årig, stor og kraftig gaffelbuk, havde mindst 1 uge gamle hudafskrabninger, også på begge sider af hovedet og på halsen og bagkøller. – Dette har været en hård, vedholdende kamp, som peger på at parringsperioden altså ikke først starter ca. 20.07., som man ellers kan læse i meget litteratur. – Se mere herom på: https://www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider/

Bukken på fotoet ovenfor blev nedlagt med en CNS- kugleplacering, og hullet der ses er udgangshullet, fra en kugle noget skråt forfra. Han døde i knaldet – se også: ”Fyr hjertekuglen og anvend i stedet CNS- kuglen”, på: https://www.netnatur.dk/cns-kuglen/

Ved en buk at der går andre stærke bukke på arealet, udviser han dog den fornødne forsigtighed og vagtsomhed på sin vej til råerne, hvorimod han virker mere afslappet, dersom han ikke fornemmer eller ser andre bukke på området. 

I jo længere tid han fornemmer, at der ikke på findes andre ældre bukke i området, jo mere “kæphøj” vil han fremtone, og dette forveksles let med at han har dannet territorium, når man et par gange har set dette samme sted. At en buk altid vil optræde mere “kæphøj” i et område han kender godt, skal altså ikke forveksles med fast territoriedannelse – han føler sig bare sikker på kommende succes, giver sig selv udstråling – og dette kan da ikke trække fra hos råerne.

Den ældre virilt stærke buk vil opsøge (jævnligt besøge) mange flere råer, og på en meget mere rutineret og effektiv måde, end den unge buk – og derfor er det vigtigt at der i bukkebestanden er en hensigtsmæssig aldersstruktur.

Når bukken på ét eller andet areal finder en parringsklar rå, bliver han (hvis hun finder ham egnet som far) hos hende i et par døgn, i hvilke flere til mange parringer foregår. Således er en buks parringsmæssige kapacitet mange gange større, end det giver sig udtryk i antal satte lam. Hertil skal lægges, at bukkene også skal beslå de råer som dør af almen mortalitet og jagt i perioden fra beslåningerne til lammesætningsperiode næste år. 

Både bukken og råen er fuldstændigt apatiske og matte i disse døgn, og de er helt ligeglade med, at der blot 125 meter fra dem, er et andet par som er i gang med parring.

9.8., hvor selve parringsakten er i fuld gang. Jeg kunne gå lige hen til disse meget matte og trætte dyr og det er netop dette der gør at der bliver skudt alt for mange ældre og avlsduelige bukke, dersom man har bukkejagt i august (også et godt stykke tid efter den 15.08. – måske endda 2-4 uger længere for en (hel) del bukke). 

Se mere om: Er fødselsperioden og parringsperioden i virkeligheden længere end vi antager? på: Jagttid på råer: Jagttiden på råvildt bør ændres? Læserbrev på Netnatur.dk

Se mere om hvad der vil ske, dersom bukkejagten flyttes til august, eller hvis vi fortsætter som nu, på: https://www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/

Når bukken møder en ny rå (efter nok et par dages restitution efter forrige parring), bruger han noget ekstra tid til at markere sig overfor hende. Han fejer f.eks. voldsomt – selv på tidsler i mangel af bedre, for at vise sig overfor hende, og dette kan føre til at råen forbliver i området (hvis der er føde nok), til hun er klar til parring. Er hun uimponeret af bukkens eller bukkenes udseende og bestræbelser (eller er der ikke fødegrundlag nok), kan hun vandre videre til et andet terræn og til de næste bukke. – Og det er dette man opfatter, som om at det er råerne der opsøger bukkene – hvilket på sæt og vis er rigtigt, men starten herpå er altså nok at områdets bukke ”viser sig frem”, og vrages.

Da det jo oftest er umuligt at kende den ene rå fra den anden (altså genkende en rå), er det meget muligt at vi ikke lægger mærke til omfanget af råernes vandring, også lige i parringsperioden – og derfor er det også meget muligt at råerne, ligesom bukkene, ”cirkulerer” mere eller mindre rundt i parringsperioden og måske mere end vi tror opsøger bukke – og måske især yngre og lidt ældre råer uden lam. Men mest tænkeligt er det nok, at råen med lam vælger et område med godt fødegrundlag til hende og hendes lam, da bukkene nok skal dukke op.

I dét område hvor bukken ved at der befinder sig flere, eller måske mange råer (og flere af disse måske er tæt på brunsten) – vil han naturligvis forblive i området, hvis han altså ikke møder en anden buk der er stærkere og mere opsat på de samme råer. 

Således danner bukken (efter min erfaring) ikke som sådan fast territorie, men han vælger at forblive i et område han har fundet (uanset hvor dette er), hvor råerne gerne vil befinde sig, hvor råer virker interesserede i ham og hvor (flest mulige) råer er tæt på brunsten.

En buks ”territorie” er altså, i dén tid den hævdes, et areal der forandres i omfang og flytter sig – dette i forhold til hvor de mest parringsklare råer vælger at opholde sig mest, og med fornuftig skelen og jordnær holdning til andre besøgende bukkes størrelser, styrke og ikke mindst aggressivitet.

Råen vil også modtage flere eller mange besøg fra andre bukke i brunsttiden, i dén periode hun går rundt selv. Det er mest når bukkene mødes ved en rå, eller når de samtidigt er på vej til den samme rå, at slåskampene (de mest alvorlige) finder sted. 

Far til lammene bliver dén buk hun finder egnet, og som er til stede lige på dét tidspunkt hun vil indlede parringsdagene – om dette så kan være en buk hun aldrig har set før, vides vist ikke. 

Bukken er generelt mest aggressiv i sit forsvar af rettighederne til råerne i de dele af området, hvor de enkelte råer har valgt at befinde sig, og nærmer sig parringstidspunkt – hvilket bukken lugter sig til, men derfor er der ikke tale om et fast afgrænset ”territorie”, eller et fast ”epicenter” heri – for nogen af ”pladsbukkene”, men derimod et parringsmæssigt aktivitetsområde, som er meget større og meget mere vilkårligt/elastisk end man antager – alt som jeg opfatter dette og som beskrevet.

* Kan råvildt sammen med dåvildt?

Det siges at dåvildt kan udkonkurrere råvildt, og at råvildt ikke kan sammen med dåvildt og at dåvildtet fortrænger råvildt.

Jeg har dog ved flere lejligheder set råvildt og dåvildt gå og græsse sammen, 10-15 meter fra hinanden. Men det er rigtigt, at råvildtet ikke går inde imellem dåvildtet – altid i yderkanterne.

15.03.21 ved Solbjerg Engsø, hvor en buk og en rå (de to bagerste dyr) gik meget længe sammen med 6 stykker dåvildt og græssede.

Jeg sad også forrige år i min jagtstige inde i en ungskov på Midtsjælland (efter lukketid i Okt.), hvor en rå kom spadserende med sit lam, og minsandten også en dåvildtkalv. De var helt fortrolige med hinanden og så ud til at hygge sig. Det var helt tydeligt, at dåvildtkalven (selv om den lignede en gøgeunge), var accepteret af både råen og lammet, og det lignede en vellykket adaption.

Denne fredelige sameksistens mellem råvildt og dåvildt kan dog nok se anderledes ud i dåvildtets brunstperiode (hvor råvildtet kan skræmmes af dåhjortenes aktivitet og størrelse), men da denne falder fra midten af oktober til slutningen af november, er dette nok ikke et særligt stort problem generelt. 

Om dåvildt udkonkurrerer råvildtet fødemæssigt generelt i landet er nok tvivlsomt (i hvert fald i hele foråret og sommerhalvåret, og med nuværende dåvildtbestand), også selv om for ukrudtsrene og urtefrie marker har til følge at både råvildt og især dåvildt søger føde i skove – også forår og sommer, og altså trænges sammen på et langt mindre areal.

Dåvildt, ligesom de fleste andre hjortearter (på nær elg) kan (så vidt jeg ved), ikke lide at stå i vand og æde – men også dér er undtagelser:

03.05.18. Dåvildt er heller ikke bange for vand. Og jeg har aldrig før set andre hjorte end elg stå og æde i vand til bugen, og nogle gange over, som det skete hér.

Råer og deres lam er ret sociale

Faktisk tit sidder jeg lidt eller noget længere i stigen eller tårnet, efter at solen er gået ned, og studerer hvad der sker, og flere gange har jeg også set 2 råer med deres lam mødes, og hvor råerne går længe side om side og græsser, mens ungerne leger med hinanden. – En anden gang kom en mårhund med fin beige manke listende, på Midtsjælland, og også den meget sky, snu og forsigtige sikahjort, som har et fremadrettet og langt bedre fokuserende syn end råvildtet.

Også de unge bukke kan være sociale, og tit går de fredeligt sammen i bastperioden – men så heller ikke længere. Jeg har aldrig set en ældre buk gå sammen med disse unge bukke, hvilket jo bl.a. skyldes, at de ældre bukke på dét tidspunkt allerede har fejet, og at de ældre bukke herved har et forspring til parring med råerne.

Alt i alt

Således synes jeg at naturen byder på rigtigt mange spændende ting og at der er mange myter, men går man nogle af disse ting nærmere på klingen – er alting måske ikke altid som de ser ud til at være, og tilbage er spørgsmålet: hvor ofte er de ikke dét?

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version