Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerbund går “amok” i et såkaldt frirum, hvor alt virker tilladt. Men HB-medlemmets tilsyneladende ukontrollerede vrede gav en boomerang-effekt …
Netnatur.dk kommentar
Medlemsbladet Jæger har åbenbart et såkaldt frirum, som stilles til rådighed for forbundets HB-medlemmer. Her kan man råt for usødet skrive, hvad man har lyst til.
Sidste gang var det Leif Bach, som blev lukket ind i rummet. Leif Bach er den nordjyske repræsentant i forbundets hovedbestyrelse.
Leif Bach benyttede lejligheden til at skyde mod tonen på de sociale medier. Den var ifølge Leif Bach ikke altid anstændig. Derefter gik HB-medlemmet amok på Netnatur.dk
I et sjældent set raserianfald glemte Bach herefter alt om den gode tone og den anstændighed, som han netop havde påtalt vigtigheden af.
Budskabet druknede
Hvad det var Leif Bach gerne ville sige om Netnatur.dk, var der vist ikke nogen, der blev ret meget klogere på, da indlægget virkede temmelig selvmodsigende. Netnatur.dk var på den ene side helt ubetydelig og på den anden side det mest skadelige medie nogensinde.
Men at den indeklemte vrede fik fuldstændig frit løb, var til gengæld tydeligt for enhver. “Aldrig har et medie ødelagt så meget for jægerne, jagten og jagtens sag”, skriver Bach. Dette kraftige postulat bliver dog ikke underbygget.
Blandt ukvemsordene fik Bach dog fremstammet et eller andet om Netnatur og politik.
Og skulle nogen være i tvivl, er vi da glade for, at Bach giver os en anledning til at slå fast, at Netnatur.dk ikke er mere til politik end frisøren er til reparationer af biler.
Netnatur.dk er et neutralt og helt uafhængigt medie, der giver plads til alle, hvilket skal forstås helt bogstaveligt. Det politiske blander vi os ikke i. Det overlader vi til politikerne og til personer og organisationer med holdninger om det ene eller andet.
Men Bach har dog måske en pointe.
Vi har nemlig gjort det til en mærkesag at være der, når jægerne og deres sag bliver klemt. F.eks. når landets største interesseorganisation begynder at gå i selvsving og tænker mere på sig selv end på jagten og jægerne.
Dette kan dog næppe kaldes politik.
Skandalens guldnål
Da Jægerforbundets øverste top misbrugte medlemmernes penge, var vi der. Fejede alt til side og brugte næsten et årsværk på at følge den opgave til dørs.
Artiklerne er ikke længere at finde på Netnatur.dk, men nettet glemmer aldrig og hvis man googler “Danmarks Jægerforbund”, så popper følgende link op på allerførste side:
Skandalerne i Danmarks Jægerforbund eksploderer
Linket herover går til Berlingske Tidende. Er dette medie mon også på Bachs liste over det mest skadelige, der er sket siden opfindelsen af krudtet?
Tankevækkende er det, at den detroniserede formand – omtalt i linket – efterfølgende modtog hovedbestyrelsens fornemste pris, nemlig Guldnålen, da røgen efter skandalen havde lagt sig.
Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse har dog aldrig tilgivet Netnatur.dk for at skrive om sagen. Uden Netnatur.dk var misbruget næppe kommet frem i dagens lys og forbrugsfesten på medlemmernes regning kunne dermed fortsætte.
Nu er der igen brug for Netnatur.dk og vi har for længst ryddet bordet for at følge de rejste spørgsmål helt til dørs.
Denne gang handler det ikke “kun” om medlemmernes penge. Det handler om alle jægers rettigheder, som jægernes eget forbund nu gambler med. Tilmed i en sådan grad, at det vækker bekymring helt ind i regeringspartiet.
For første gang i dansk jagthistorie blev der i august 2016 indkaldt til en åben høring i Folketinget. En høring, hvor Venstres gruppeformand advarede mod at indføre et nyt bureaukratisk system blot for at give mere arbejde til Danmarks Jægerforbund.
Bemærkningen udløste stor jubel blandt de fremmødte, men set i lyset af den bemærkning, er det nok tvivlsomt, om Venstre modtager et kryds fra Leif Bach næste gang der udskives folketingsvalg.
Ikke en gummicelle
Måske overfortolker Bach medlemsbladets frirum. Det er nemlig ikke en gummicelle, hvor man kan gå amok uden at skade sig selv. Dette måtte Leif sande, da hans indlæg blev delt på de sociale medier.
Her – fire dage efter den omtalte skrivelse blev lækket til Facebook – har det nordjyske HB-medlem, så vidt vi kan se, endnu ikke haft én eneste debattør, som har støttet hans indlæg. Et indlæg, som også omhandler Bachs holdning til indsamling af kæber og adaptiv vildtforvaltning etc. (se FB-gruppen Hjortevildtforvalning i Danmark)
Her på sitet ser vi naturligvis på Bachs udfald med en vis bekymring. Ikke kun fordi det er rettet mod Netnatur.dk, men fordi et HB-medlem, der tilsyneladende taber fatningen, ikke bliver bremset på sin vej. Der er trods alt langt fra tanke til tryk af medlemsbladet, der traditionelt kendetegnes ved politisk korrekturlæsning.
Understreges skal det dog, at Bach naturligvis er i sin gode ret til at mene om Netnatur.dk, hvad han vil. Men eksempler, der kan underbygge holdningerne, vil falde på et meget tørt sted. Især da DJ-formand Claus Lind Christensen griber til samme ubegrundede retorik, når han omtaler Netnatur.dk, som et medie fyldt af løgne og fortielser. Også dette er der efterlyst eksempler på.
Derfor skal rådet til Leif være: “Show it – don´t tell it”.
Eller med andre ord: Træk vejret, tæl til ti og fortæl så, hvad det er, der er så grusomt ved Netnatur.dks dækning af hjortevildtsagen og sagen om den adaptive vildtforvaltning.
Håndvaskens lune vand
Indtil videre har vi tålmodigt blot læst de udokumenterede postulater, som er kommet fra DJ´s formand og enkelte af forbundets HB-medlemmer, og indtil der fremlægges konkrete eksempler, vil vi betragte det som lunkent vand ved håndvasken.
Her på sitet betragter vi ikke os selv som ufejlbarlige. Men hvis vi skal forstå den vrede, der udgår fra DJ-formanden og nu også Leif Bach, må vi bede om en præcisering, så vi kan se, hvor det er vi fejler.
Og dette bedes gjort i et medie, der er som skabt til debat, hvad det trykte medie naturligvis ikke er. Og når den velbegrundede kritik rejses, så giv lige Netnatur.dk og andre, der undervejs er kommet i vejen for Leif Bach og Danmarks Jægerforbunds planer en mulighed for at komme til orde. Vel at mærke inden vi og andre bliver dænget til med mudder.
Dermed kan der måske åbnes op for dialog. Måske kan vi – og ikke mindst de mange berørte jægere – få svar på de helt konkrete spørgsmål, som der er rejst. De står nemlig stadig ubesvaret, når Leif engang har genvundet smilet og sin sunde ansigtskulør.
DJ-ledelsens kanonføde
Her på sitet er vi ikke sarte og mener, at hver fugl skal have mulighed for at synge med sit næb. Vi går nok lidt mere op i indholdet end tonen, selv om vi naturligvis vil appellere til, at vi alle behandler hinanden med respekt.
Tilføjes skal det også, at der næppe nogensinde er taget en fornuftig beslutning i vrede. Og det må man jo sige, at Leif Bachs indlæg i høj grad afspejler. Men sket er sket og indslaget kan ikke slettes.
Vores anke går dog ikke så meget mod Leif Bach, der først og fremmest er til skade for sig selv.
Kritikken bør rettes mod forbundets øverste ledelse.
Det nordjyske HB-medlem blev nemlig efter alt at dømme udnyttet af forbundets øverste ledelse, der hidsede ham op og efterfølgende lod ham gå planken ud – tilsyneladende helt uden redaktionel støtte.
Dermed ofrede man HB-medlemmets omdømme i forsøget på at sætte endnu et stød ind mod Danmarks eneste kritiske jagtmedie.
Dette må være åbenlyst for de fleste. Selv for Leif Bach, som en dag vil vågne fra sin drøm og indse, at han blev et offer i den sags tjeneste.
Leifs udskejelser kan opleves på “Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark”, hvor man også kan læse den skrivelse, som startede denne del af debatten.
