– Tilhængere af udsætningsjagt mangler en tydeligere stemme i VFR. Det mener Henning Kørvel, som i dette synspunkt hævder at jagt på udsat vildt er bæredygtig
Henning Kørvel: “Fasanudsætning er da bæredygtig, DN”
Henning Kørvel har nærlæst referatet fra Vildtforvaltningsrådets (VFR) møde om det såkaldte udsætningsforlig, der nu er sendt som forslag til miljøministeren. Direkte henvendt til Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har valgt at stå uden for forliget, skriver han: “Remiser, andehuller og andre beplantninger i det åbne land er jægerskabte med forventning om, at jægerne kan udsætte fasaner og gråænder”. Desuden påpeger han, at et forbud mod udsætning vil føre til at arealejerne nedlægger remiser og levende hegn. Dermed vil naturen blive den helt store taber. Kørvel skriver også at han savner at se de gode argumenter for udsætning af vildt fremført i Vildtforvaltningsrådet.
Læs også: Udsætning af ænder udfases
Synspunkt af Henning Kørvel
Danmarks Naturfredningsforenings (DN´s) manglende deltagelse i Vildtforvaltningsrådets udsætningsforlig med begrundelsen, at ”udsætning af gråænder og fasaner ikke er bæredygtigt for naturen”, er et ualmindeligt uigennemtænkt argument, der overhovedet ikke holder, og jeg undrer mig derfor over, at det anvendes, og at det ikke er blevet imødegået med stor kraft af jagtsiden i VFR, der udover jagtudøverne tæller Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer.
Det er nemlig overmåde ukompliceret at sætte DN’s holdning til udsatte fasaner og gråænder til vægs, fordi det netop er bæredygtigt at sætte både fasaner og gråænder ud, men fordi dette ikke matcher foreningens ”naturhysteriske politik”, er DN efter vel sagtens devisen imod: Hellere gå imod udsætning af fasaner og gråænder end at være en del af udsætningsforliget, og foreningen således havde stået solidarisk med de andre parter i VFR.
Udsætning af både fasaner og gråænder er bæredygtig, fordi jagt på de udsatte fugle betyder, at der i kun ringe omfang tæres på de vilde bestande. Det plejer at være DOFs hofpolitik, og det er vel også DNs, eller …?
Fasanen er dansk, basta!
Nu ved jeg godt, at DN er rystende ligeglad med fasanen i Danmark, fordi foreningen vel sagtens betragter den som invasiv art, der ikke har nogen berettigelse i Danmark. Men det orker vi simpelthen ikke at høre mere på, fordi fasanen har været i Danmark siden i hvert fald 1840, og den således har vundet indfødsret. Fasanen er altså en dansk fugl, basta.
Hvad enten DN kan lide det eller ej, dokumenteres udsætningens bæredygtighed tydeligt overalt i landskabet, fordi alle de remiser, vandhuller og små bevoksninger i lavtliggende landbrugsområder stort set er skabt af jægere i tillid til, at de kan sætte fasaner, og hvor der er gravet vandhuller, også gråænder ud, for at kunne jage disse to arter.
Mange af oaserne er skabt med økonomisk bistand fra jagttegnsmidlerne, som gudhjælpe mig også DOF og DN har snablen nede i. Moral er altså godt, men dobbeltmoral dobbelt så godt! Og penge lugter jo ikke.
Principielt er en stor del af den danske natur, som vi kender i dag, således i store træk skabt af jægere for at få egnede habitater til fasaner og i et vist omfang også gråænder for at kunne jage disse arter, hvilket fra et jagtligt synspunkt er helt legitimt og naturligt.
Men oaserne i det åbne land gavner naturligvis ikke kun fasaner og gråænder og jagten på disse. Mange småfugle finder også vej til dem, og det samme gælder for krybdyr og insekter af forskellig art, og tilfældigt er det derfor heller ikke, at undersøgelser viser, at biodiversiteten er 20% højere på steder, hvor der udsættes fasaner end på steder uden fasanudsætning.
LÆS også:
Ejendomme med fasanjagt øger naturindholdet
Udsætningerne er desuden, hvad enten DN og DOF kan lide at læse det, også ”foderplads” for rovfugle såsom musvåger, duehøge og rørhøge, som hjælper de der har sat fugle ud, af med et ukendt antal fasankyllinger.
Hvad mon DN og DOF vil gøre, hvis foreningen havde fået udstedt et forbud mod fasanudsætning? Mange rovfugle ville så have sultet, og jeg gætter på, at de ville blive nødt til at iværksætte et omfattende fodringsprogram, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så ville en væsentlig del af pengene sikkert komme fra jagttegnsindtægterne.
Jeg føler mig helt overbevist om, at DN har et andet syn på natur end os jægere, og at foreningen ikke regner remiser og andre jægerskabte boniteter i det åbne land for rigtig natur, for efter deres mening er rigtig natur i det væsentlige skabt af sig selv, men når det nu engang er jægerne, som har skabt den natur, som vi har rundt om i det danske kulturlandskab, bør vi alle holde af den og holde op med modarbejde hinanden og se ned på den menneskeskabte natur.
Hvor meget har DN, DOF og andre højtskrigende grønne foreninger skabt? Intet. Men de er villige til at kæfte op, når andre og desværre også jagttegnsmidlerne betaler gildet.
Jeg må dog sige, at bægeret er fuldt, når jagttegnsmidler misbruges til ulvesikre hegn i Vestjylland. Fordi formålet er at beskytte får, kvæg og heste er dette rettelig et landbrugsanliggende, som bør bekostes af Landbrug & Fødevarer, og ikke af jagttegnsmidlerne.
LÆS også:
Hvem skal nu betale de ulvesikre hegn?
De ville blive fældet, hvis …
Hvis DOF, DN og Dyrenes Beskyttelse (DB) imod forventning var kommet igennem med et forbud mod udsætning af fasaner, hvilket ville være helt utænkeligt, fordi det vil udløse kæmpe erstatninger til godser, der rammes på pengepungen, så kan DN godt skrive sig bag øret, at arealejere øjeblikkeligt så ville starte motorsaven og fælde alle remiser og levende hegn for dernæst at pløje stødene op, og vi ville så få et landskab, der er endnu mere trist end det nuværende, hvor ”hvedeørkenerne” dog brydes af grønne jægerskabte oaser, andehuller og andre små beplantninger.
Naturen ville blive den sikre taber, og samfundet ville med rette skyde på landbruget for denne massakre, men hvis fasanudsætning blev forbudt, så ville det blive resultatet, fordi det er lettere at køre med de store maskiner fra den ene ende af marken til den anden uden at skulle tage hensyn til remiser og andre mindre bevoksninger.
Jeg forstår ikke, hvorfor jagtsiden i VFR ikke har brugt dette argument, eller som et minimum har forsvaret udsætningen af fasaner, gråænder og til dels agerhøns.
Vi ved af indlysende grunde ikke, hvad jagtsiden har sagt i kulissen, for det refereres ikke i det officielle referat fra møderne i VFR.
Vi må derfor henholde os til det officielle referat, og ifølge dette har jagtsiden kun accepteret udsætningsforliget og fremhævede det positive i kravet om mere uddannelse.
Man kan heller ikke noget sted i referatet se, at jagtsiden har opponeret imod udfasning af udsætning af gråænder. Det ville have set godt ud, hvis jagtsiden havde forlangt en grundig undersøgelse, som klarlagde eventuelle miljømæssige problemer i vandhuller, hvor der udsættes gråænder, før udsætning forbydes.
Når dette var belyst, kunne man i den videre debat eventuelt, hvis miljøproblemer taler herfor, måske udfase udsætning i mindre vandhuller, men til gengæld bibeholde udsætning af gråænder i større vandhuller og søer. Hvorfor i himlens navn tager man udsætningen af tapetet i alle større og mindre vandhuller?
Det vil gøre stor skade på gråandejagten, og det vil skade jagten som helhed.
– Man bør anerkende den natur, som er skabt af jægerne mhp jagt og udsætning af vildt i stedet for at tale denne naturtype ned. Det mener Henning Kørvel.
Vildtudbyttet er faldet gennem de senere årtier, og der skydes nu 1,7 millioner stykker årligt mod tre millioner i 1983-1984.
Man kunne have reguleret med jagtformen, idet man eventuelt kunne have forbudt jagt på udsatte gråænder ved opklapning, og bestemt, at udsatte ænder skal jages på træk.
Den udfasning, VFR har stemt for, er en ommer, for efter at det har vist sig, at Miljøministeriets indberetningssystem for udsatte ænder ikke virker, håber jeg, at miljøminister Magnus Heunicke (S) nægter at skrive under på udfasningen af gråænder, fordi grundlaget er usikkert.
Hvis jeg var i hans sko, ville jeg sende sagen tilbage til VFR med anmodning om, at der skal foretages en egentlig behandling, og spørgsmålet ikke bare skal betragtes som en ”ekspeditionssag”, som man sender til miljøministeren som et ”følelsesanliggende” med anbefaling af, at udsætningen droppes om fem år.
Fortjener kontant afregning
For skændig agens fortjener både DN og jagtsiden at føle medlemmernes utilfredshed. Jeg husker, at da DN i 1980-erne kvajede sig i en kampagne, meldte næsten halvdelen af medlemmerne, bl.a. godsejerne, sig ud af foreningen.
Det ville være både rimeligt og fortjent, hvis DNs agens i VFR får harmen fra medlemmer, der går på jagt, at føle. Og jagtsiden fortjener det samme. Medlemmerne bør sige til ledelsen, at nu nok er nok, og at de vil stå uden for, indtil der kommer andre ”boller på suppen”, der vil forsvare jagt med næb og kløer.
Da vi i Danmark endnu havde de tre jagtforeninger indtil 1992, kunne man være 100% sikker på, at Dansk Jagtforening ville have talt udsætning af fasaner og gråænder op, mens Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening må formodes at ville have gået stærkt imod indgreb i den frie jagt ved bl.a. fjernelse af fløjlsand, havlit og taffeland som jagtbare arter.
Om ikke andet ville de have kunnet tale for, at jagten blev sat ned til en måned eller 14 dage, men at fjerne dem helt som jagtbare er hovedløst, fordi erfaringen tilsiger os, at ingen fugl der fredes for at hjælpe arten, nogen sinde bliver jagtbar igen.
Se på mørkbuget knortegås og stor regnspove. Knortegåsen har været fredet i over 50 år (siden 1972), og vi må have lært, at vi aldrig skal give en art en chance ved at frede den, men skal derimod holde fast i den som jagtbar art med en ultrakort jagttid, så den normale jagttid kan rulles tilbage, når arten har rettet sig.
Jeg vil desuden anbefale, at jagtudøverne i Danmark viser solidaritet over for de jægere, der udøver jagtformer, som de ikke selv har adgang til, og afstår fra at tale nedsættende om andres jagtudøvelse.
Jeg oplever til en vis grad den gamle ånd, hvor strandjægere skyder på fasanjægere og omvendt, når jeg på Facebook læser nedladende kommentarer om fasanjagt, og om hvad der efter debattørernes opfattelse er rigtig og forkert jagt.
Hvis vi skal gøre os håb om, at jagt i Danmark fremadrettet kan bestå i nogen lunde den udformning, som den har i dag, så bliver vi nødt til at stå skulder ved skulder og herunder tale den jagtform, som vi ikke selv er udøver af, op, og overlade det til de rødgrønne organisationer at tale jagt ned.
Gør vi ikke gør det, bruger de grønne organisationer vores eget krudt imod os, men hvorfor skal vi hjælpe dem med at afskaffe eller beskære jagt i Danmark?
I jagtudøvere, der ikke skyder fasaner, bør derfor tænke på, at det er bedre for helheden at støtte udsætning af fasaner og gråænder end at være modstander af udsætning.
Næste gang kan det jo være jeres jagt, der forlanges indgreb i.
Synspunkter, der i lighed med ovenstående ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
