Henning Kørvel: "Lad os nu få den råvildtundersøgelse"

“Lad os nu få den råvildtundersøgelse” Det skriver Henning Kørvel, som mener at noget må gøres for bremse den udvikling, der trækker det danske udbytte af råvildt mod det laveste i mere ned 3o år

Henning Kørvel: “Lad os nu få den råvildtundersøgelse”

Dansk råvildt er gået tilbage siden 2009-2010, og går fortsat tilbage. Overraskende er det derfor, at Miljøministeriet ikke har taget skridt til at lade DCE undersøge, hvad der er galt, når råvildtet afmagres og dør i nogle egne, men sygdommen går forbi andre bestande i ofte de samme egne. Miljøministeriet opfordres derfor til at få foretaget den undersøgelse, der burde have været udført for længst, og ved samme lejlighed bør det undersøges, om kobber i svinegylle der spredes på markerne, har indflydelse på råvildtets tilbagegang, som nærmer sig en halvering i forhold til 2009.

Synspunkt: Henning Kørvel

Nedgangen i jagtudbyttet af råvildt fra 133.600 i 2009-2010 til 73.758 i 2022-2023-jagtsæsonen burde få alle alarmlamper i jagtverdenen til at blinke, men de blinker desværre kun hos den del af jagtudøverne, som enten ikke længere kan nedlægge råvildt på deres jagterræner, eller de kun kan nedlægge nogle få stykker, fordi dyrene enten er døde, eller de er næsten uddøde på stedet.

Årsagen er en ukendt sygdom, der startede på Fyn tilbage i 2001, og derfor kaldes for ”den fynske råvildtsyge”, men hvad den er afledt af, er ukendt, for det er her – 23 år efter udbruddet – endnu ikke fastslået.

Nu findes sygdommen stort set hos råvildt i hele landet og udbryder tilfældigt, mens råvildt i ”lommer” i de samme egne ikke bliver ramt.

Eksempel: Råvildtbestanden er skrumpet voldsomt ind på arealer nord og vest for Karrebæk på Sydsjælland, mens bestanden på Enø der ikke bliver jaget, tilsyneladende er sund og rask.

Jagtudbyttet er med andre ord reduceret med cirka 60.000 på landsbasis siden 2009-2010, hvilket burde få Miljøministeriet op på dupperne. og foranstalte, at DCE gennemfører en tilbundsgående undersøgelse af problematikken, og vi således måske kan tage nogle forholdsregler.

Miljøministeriet, der forvalter jagttegnsmidlerne, fordi Jagtfonden er nedlagt, skal jo ikke spørge nogen om lov til at bevilge penge til formålet, men miljøministeren kan jo spørges, og han kan så – for et syns skyld – igen spørge Vildtforvaltningsrådet om dets syn på en sådan undersøgelse.

Når en sådan forespørgsel vil være næsten ”symbolpolitik”, er det, fordi Vildtforvaltningsrådet er sammensat af modsatrettede interessegrupper med hver sin dagsorden, og nogle af disse kun tænker på deres egen mærkesager, hvoraf en af dem er at få jagt begrænset eller forbudt, og Miljøministeriet – i fald det spurgte Vildtforvaltningsrådet om sit syn på sagen – således ikke kan vide, hvilken vej vinden blæser, og en forespørgsel således er tidsspilde.

VFR forvirrer miljøministeren

Se fx på udsætningsforliget, som rådet har indstillet til miljøministeren, hvorefter nogle foreninger, ja selv Danmarks Jægerforbund støttede DOF og Dyrenes Beskyttelse i et krav om stop for andeudsætning om fem år, mens Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer stemte imod, og Danmarks Naturfredningsforening stod uden for forliget.

Hvis miljøministeren er forvirret, er det forståeligt, for hvad kan man bruge en sådan indstilling til? Han kan vælge at skrotte den og tage sagen i egen hånd. Men Alternativet kom ham i forkøbet, fordi partiet, der efter al sandsynlighed har fået input udefra, ville have udsætning af vildt til jagt forbudt i Danmark.

Her satte ”fornuftige partier” i Folketinget hælen i, og det må vel også gælde for den ”forkølede” indstilling fra Vildtforvaltningsrådet til miljøministeren, for han kan jo ikke forbyde udsætning af gråænder til jagt, når et flertal i Folketinget blåstempler udsætning af vildt til jagt i Danmark, med mindre han er ren Ebberød Bank.

Hvordan mon stemningen i Vildtforvaltningsrådet ville være, hvis miljøministeren spurgte det om dets holdning til en undersøgelse af sygdommen i råvildtbestanden?

Sporene skræmmer, og jeg kan godt høre, at jagtfjendske foreninger vil have råvildtet fredet med henvisning til, at jagtudbyttet er tæt på at være halveret i forhold til 2009-2010.

Argumentet kan jo være det, at det ikke er rimeligt at jage en vildtbestand, som i henhold til vildtudbyttestatistikken er halveret i løbet af cirka 25 år.

Hvis jeg var i Miljøministeriets sko, så ville jeg dog undgå at forkludre en så alvorlig en sag ved at spørge Vildtforvaltningsrådet til råds, men selv træffe afgørelsen.

Argumentet imod en ny tilbundsgående undersøgelse kan jo være, at der allerede er udført en undersøgelse af Danmarks Jægerforbund og Københavns Universitet, der tog sigte på at fastslå, om reproduktionsevnen er nedsat i den fynske råvildtbestand, eller om høj dødelighed kan være årsagen til tilbagegangen i bestanden.

Undersøgelsen havde også til formål at øge forståelsen for råvildts mave- og tarmøkologi og øge viden om, hvilke mikroorganismer, der forekommer i dyrenes mave-tarmsystem, og i særdeleshed hvordan mave-tarmsystemets anatomi og funktion påvirkes af årstidsbestemte variationer i kvaliteten af naturlige fødeemner, samt den (totalt unødvendige) fodring, der praktiseres mange steder i landet. På Facebook annoncerer producenter endda med foderroer til fodring af hjortevildt, og jagtudøvere køber dem gudhjælpemig.

Med det formeringspotentiale, som råvildt besidder, burde råvildtbestanden på Fyn have været i stigning for længst, men 14 år efter kollapset i 2004 blev der i 2018 fortsat fundet døde dyr, og det var nødvendigt at aflive dyr med diarre og afmagring.

Udbyttet af råvildt på Fyn havde været lineært faldende med 4% om året over de foregående 9-10 år. I 2018 var det årlige udbytte af råvildt på Fyn reduceret til en tredjedel af, hvad det lå på fra 1993-2003, nemlig cirka 16.000.

Skydes der for mange bukke?

Fyn var den region i Danmark, hvor der blev nedlagt færrest stykker råvildt pr. arealenhed, og hvis denne udvikling fortsætter fremadrettet, vil der ikke kunne nedlægges råvildt på Fyn efter 2032.

Den fortsatte reduktion i råvildtbestanden på Fyn tyder på, at der er tilstødt en bestandsbegrænsende faktor, som i 2018 stadig forhindrede en genopbygning af bestanden.

Hvis bestandssammenbruddet på Fyn alene var resultatet af ”overbefolkning”, hvilket vil sige overskridelse af bæreevnen, ville det have været forventeligt, at bestanden havde været genopbygget efter få år, svarende til det billede, der kendes i sælbestande på grund af sælpest, hvor bestanden efter et sygdomsudbrud på ny vokser til sin tidligere volumen, eller bestanden ligefrem bliver endnu større.

I forløbet er det blevet fremført, at råvildtsygen kan skyldes skæv kønsfordeling på grund af overdrevet bukkejagt, fodring, og der i flere bestande findes for få ældre bukke til at beslå råerne, og dåvildt konkurrerer om føden med råvildt.

Det anses imidlertid for vigtigt, at alle lag, der ikke bidrager til løsning af problemstillingen, bliver skrællet af, og et sådant udgør diskussionen om, hvorvidt en skæv kønsafskydning med for mange bukke bidrager til bestandens negative udvikling.

Under forudsætning af, at alle råer bliver beslået, afvises teorien. Tværtimod burde prioriteringen af råerne fremme en hurtig tilvækst i bestanden.

For råvildts rolle i reduktionen af råvildtbestanden taler klassiske fødeundersøgelser mod et betydeligt overlap og dermed konkurrence imellem råvildt og dåvildt om føden. Den kendsgerning, at der stadig findes områder på Fyn uden dåvildt, hvor råvildtbestanden er hårdt ramt, og råvildt og dåvildt lever i sunde tætte bestande i andre revirer på Langeland, indikerer en beskeden sammenhæng.

Svinegyllen ikke frikendt

Undersøgelsen viser overraskende, at fynsk råvildt er mere fertilt end råerne i resten af landet. De fynske råers vægt er også højere, og det er således ikke her, problemet ligger, men spørgsmålet er, hvad der sker, når lammene er født.

Danmarks Jægerforbund og Københavns Universitet har endvidere foretaget en parasitologisk undersøgelse af 58 stykker råvildt fra hele landet, og den konkluderer, at dansk råvildt generelt har en høj sundhedsstatus i maver og tarmkanal. Men det står dog i misforhold til, at råvildt over hele landet afmagres og dør.

Miljøministeriet kan passende se på, hvad der sker med lammene efter fødslen, og man bør også undersøge, hvad der begrænset råvildtbestandens vækst på især Fyn og samtidig undersøge påvirkningen af kobber i smågrises gylle, for det kan – alt andet lige – ikke være sundt for råvildt at skulle æde af afgrøder, hvor jorden er behandlet med svinegylle med indhold af kobber, der tilsættes foderet for, at smågrise kan holde føden i sig.

Spørgsmålet om at få undersøgt kobbers indflydelse på råvildt har tidligere været oppe at vende i Vildtforvaltningsrådet, og her vendte Danmarks Jægerforbund i formentlig mangel på viden tommelen nedad til en sådan undersøgelse.

Fordi miljøministeriet således ikke vil kunne stole 100% på sit eget rådgivende organ, bør ministeriet overveje at træffe afgørelsen selv og stå på mål for resultatet.

Det kan umuligt blive værre, end hvis Vildtforvaltningsrådet spørges til råds.

Læs mere på netnatur.dk/LAESERBREVEJAGT