Henning Kørvel sender åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke (S)
Henning Kørvel sender åbent brev til miljøministeren
Åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke (S) af Henning Kørvel
Fordi man endnu ikke har hørt, at du har skrevet under på indstillingen af 6. juni fra Vildtforvaltningsrådet (VFR) på, at udsætning af gråænder skal udfases om fem år, og udsætning af fasaner (og agerhøns) kan fortsætte i endnu 10 år under forudsætning af uddannelse af jægerne og naturforbedring, må jeg opfatte det sådan, at du tøver, fordi grundlaget for indstillingen ikke er gennemsigtigt, da det jo har vist sig, at indberetningssystemet for udsætning ikke har virket hensigtsmæssigt.
Den forrige indstilling om udsætning af vildt til jagt fra VFR blev vraget af din forgænger, Lea Wermelin, der derfor sendte den tilbage til VFR med anmodning om, at rådet så på sagen på ny og fremkom med en indstilling til en fremadrettet bæredygtig udsætning af gråænder og fasaner til jagt.
Med al respekt for VFR kan indstillingen af 6. juni, hvorefter udsætning af gråænder udfases om fem år, og udsætning af fasaner kan fortsætte i endnu 10 år under de nævnte forudsætninger ikke betegnes som bæredygtig, men snarere det modsatte af, hvad Wermelin bad VFR om.
Indstillingen bærer i al for tydelig grad præg af fingeraftryk fra DOF, DN og DB (Dyrenes Beskyttelse), der med forskellige begrundelser er modstandere af udsætning af vildt til jagt, og Danmarks Jægerforbund har ”uld i munden”.
Jægerforbundet vil være grønt
Jægerforbundet vil nemlig gerne have en grøn profil og markedsføre jagt på, at danske jægere kun skyder en del af det overskud, som naturen producerer. Her passer udsætning af vildt til jagt ikke ind, men når jægerforbundet er nødt til udadtil at forsvare udsætning, så er det for at tilgodese medlemmer, der på trods af jægerforbundets grønne profil udsætter vildt til jagt.
Hvorfor kalder DJ’s formand, Claus Lind Christensen efter indgåelsen af forliget om udsætning i VFR det ellers for en ”sejr, at udsætning af gråænder stopper om fem år”, og han i forløbet har sagt, at ”det er svært at forsvare udsætning af vildt til jagt”, samt hvorfor siger han ved stormødet i Hillerød i oktober 2023, ”at befolkningens tolerance i forhold til jagt ikke gælder for udsætning af fugle til jagt”?
Fordi han skal agere grøn, demonstrerer han her, at han ikke helhjertet går ind for udsætning af fugle til jagt, uagtet at uden udsætning er der intet andet småvildt at jage for haglbøssejægere i Danmark.
Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan du vil lande skismaet, men vil anbefale, at du pointerer, at gældende regler for udsætning af gråænder og fasaner skal respekteres, hvilket forudsætter, at miljøstyrelsen får orden i indberetningssystemet.
Når indberetningerne har manglet, så påstår kilder i jagtverdenen, at det er fordi, mange af de ællinger der udsættes, er ”sorte”, og der jo ikke skiltes med ”sort økonomi”.
DOF’s standpunkt, at de udsatte ænder ”forurener” den vilde gråandebestand i Danmark, er nonsens, for den er for længst krydset med udsatte ænder, og den oprindelige vilde gråand således er forsvundet. Dette kan ses på, at gråænder i dag vejer op til 400 gram mere end naturlige vilde gråænder.
Du bedes derfor se helt bort fra DOF’s argumentation, for den er ikke sagligt underbygget, men bygger alene på, at med udfasning af udsætning om fem år begrænses jagtudøvelsen, hvilket er ornitologernes hellige og endelige målsætning.
Udsætningen af fasaner deler sig i to spor: Den enkelte jægers lille udsætning af op til 100 fugle og godsers og jagtlejeres større udsætning til henholdsvis kommerciel jagt og konsortiejagt.
Mange jægere har stor glæde af at kunne udsætte op til 100 fasaner på deres jagtareal og passe og pleje kyllingerne, indtil de er voksne. For flere godser er udlejning af dagjagter, hvor der skydes mindst 300 fasaner á 500 kroner pr. stk., en nødvendighed for godsets økonomi og for at kunne opretholde et professionelt jagtvæsen, og for de godser der lejer deres jagt ud, er det et must, at der kan udsættes fasaner. Ellers er der intet eller kun lidt at jage på drivjagt, og uden adgang til at kunne udsætte fasaner (og til dels også gråænder) vil godserne ikke kunne få de nuværende (høje) indtægter for udlejning af deres jagtarealer.
Jeg har ikke hverken hørt eller læst, at Claus Lind Christensen forstår eller er enig i dette, og også derfor mener jeg, at – med mindre du vægter VFR’s stemme, og vil give rådet endnu en chance for at fremkomme med en bæredygtig udsætningsmodel – må Miljøministeriet skære igennem og fastsætte linjen for fremtidig udsætning af vildt til jagt i Danmark.
Suppler VFR med faglig ekspertice
Jeg mener også, at du samtidig bør overveje Vildtforvaltningsrådets sammensætning, så det kan afgive kvalificerede indstillinger i de sager, som rådet skal tage stilling til.
I øjeblikket har de grønne parter for nemt ved at påvirke rådets indstillinger imod jagt, og når man på forhånd ved, at både DOF, DN og DB er modstandere af jagt og i særdeleshed på udsatte fugle, så er deres standpunkt i en sag som fx udsætning givet på forhånd.
Personligt mener jeg, at du bør overveje at supplere VFR med faglig bistand, og derudover, at Bæredygtig Jagt og Danske Herregårdsjægere kan blive høringsberettiget i sager som den omhandlende om udsætning af vildt til jagt. Der er nemlig i høj grad brug for fagligt input, hvilket de to nævnte parter vil kunne levere set fra henholdsvis godsejernes og jagtlejernes standpunkt og de professionelle skytters.
Samtidig vil disse to parter kunne udvirke, at der indberettes korrekt om udsat vildt i Danmark, fordi de jo begge har problematikken tæt på, hvorimod mange godsejere og jægere, der jager fasaner, ikke er medlem af Danmarks Jægerforbund, og de således ikke kan påvirkes herfra.
Ifølge DJ’s direktør Karen Friis havde Jægerforbundet ved den seneste fremlæggelse af medlemstallet 52.000 ordinære medlemmer ud af 227.000 personer, der har ret til at gå på jagt i Danmark.
Du bør ligeledes se bort fra Claus Lind Christensens standpunkt, at befolkningen er imod udsætning af vildt til jagt. Det er der nemlig ikke gennemført seriøse undersøgelser over. Han bygger alene sit standpunkt på den ”tynde og totalt uduelige spørgeundersøgelse”, som Det Dyreetiske Råd har gennemført, hvor man ved to lejligheder har spurgt folk, om de kan lide udsætning af vildt til jagt.
Men fordi folk ikke får baggrunden med, at uden udsætning er der stort set intet vildt at jage, så kan undersøgelsen ikke bruges til noget som helst, men tjener kun til – set fra rådets side – at cementere berettigelsen af Det Dyreetiske Råd.
Hvis en kommende undersøgelse derimod tager spørgsmålet om udsætning med, og der gives information om den reelle baggrund, så vil den måske være retningsvisende, men det er helt uforståeligt, hvorfor folk i almindelighed – der ikke har nogen baggrund for at kunne tage stilling til udsætning af fugle til jagt – skal kunne være kvalificerede til at udtale sig om dette. De betaler jo ikke regningen for hverken jægere eller godser, der mister henholdsvis deres hobby og penge, hvis udsætning udfases.
Udsætning af vildt – fasaner – til jagt har fundet sted i Danmark siden 1840, hvor udsætning af fasaner til jagt lykkedes første gang i Kongelunden på Amager.
I de 183 år, der er gået siden dette årstal, er der i Danmark blevet udsat millioner af fasaner til jagt i vort land, hvilket har været og stadig er til stor glæde for mange mennesker i alle samfundslag, som elsker at gå på jagt, og for de mennesker, der elsker at spise vildt. Dette bør veje tungt, når der træffes endegyldig beslutning om den fremtidige udsætning af fugle til jagt i Danmark.
Netnatur.dk er et åbent medie og læserbreve, der ønskes optaget, kan sendes til info@netnatur.dk
