Henning Kørvel: Stop navlepilleriet, hr. miljøminister

Henning Kørvel mener der er gået navlepilleri i dele af den danske jagtadministration og opfordrer miljøministeren til at rette ind efter folkestemningen

Stop navlepilleriet, hr. miljøminister

Synspunkt af Henning Kørvel

Vildtforvaltningsrådet var en postgang for hurtig, da det besluttede at indstille til miljøministeren, at andeudsætning skal udfases om fem år. Efterfølgende nedstemte Folketinget Alternativets forslag om forbud mod udsætning af vildt til jagt, blåstemplede udsætning, og miljøministeren kan derfor ikke efterfølgende forbyde udsætning af gråænder om fem år. Vildtforvaltningsrådet bør således have lært lektien, og i stedet for tåbelige forslag af denne art bør rådet hellere justere reglerne for udsætning. Vildtforvaltningsrådet bør ligeledes indstille til miljøministeren, at kravet om indberetning af udsat vildt opgives, fordi jagtudøverne ikke vil medvirke, og det aldrig nogen sinde kommer til at fungere, fordi det udover det statistiske aspekt ikke har et fornuftigt formål.

Synspunkt af Henning Kørvel

Man kan nok ikke blive klog af at prøve at forstå Jens Otto Krags politik, men han huskes for, at han som statsminister førte Danmark ind i EF (EU) i 1972, og et citat vil blive tillagt ham, lige så længe som nogen kan huske det:

”Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt”.

Jeg vil anbefale, at den nuværende miljøminister Magnus Heunicke (S) vil tage dette til sig, fordi han som tilsyneladende progressiv minister leverer ”sort snak”, når man håber, at danske jægere der udsætter gråænder til jagt, indberetter udsætningen til Miljøministeriet.

Magnus Heunicke bør skrotte dette standpunkt og vælge et, der går på, at han vil droppe pligten til at indberette udsætning af gråænder, fordi den tid der allerede er gået med jagtudøveres pligt til at indberette udsætning, viser, at det aldrig nogen sinde kommer til at fungere, fordi en stor del af jagtudøverne ikke har lyst til at medvirke, og det derfor bør droppes, fordi det ikke giver mening, at Miljøministeriet skal have besked om, hvor mange gråænder der sættes ud i Danmark.

Hvad skal man dog bruge antallet til udover statistik, når udsætning af gråænder er tilladt, og der ikke er miljømæssige problemstillinger i udsætningen, eller den er forbundet med sygdomstrusler mod andre vildtarter?

Den eneste fejl ved udsætningen er, at den er en torn i øjet på notoriske jagthadere i Vildtforvaltningsrådet, som bør forstå, at nu har Folketinget talt til fordel for udsætning af vildt til jagt, og så holder jagthaderne deres mund lukket, og bruger ikke offentlige ressourcer til nogen sinde at sætte det emne på dagsordenen igen. Basta!

I forrige jagtsæson blev der indberettet udsætning af 75.000 gråandeællinger, men i Danmark skydes der pr. jagtsæson godt 500.000 gråænder.

Selv om en del af jagtudbyttet er både danske og nordiske vilde gråænder, så kan enhver se, at de to tal skriger til hinanden.

Indberetning ikke opfundet af politikere

Det er der antagelig flere forklaringer på.

Den ene årsag kan være, at der i nogle (?) tilfælde udsættes flere ællinger end tilladt, hvilket vil sige mere end en ælling pr. 150 kvadratmeter vandspejl.

Andre jagtudøvere mener, at den manglende lyst til at indberette udsætning af gråænder skyldes, at ællingerne er ”sorte”, og man således ville ”skyde sig selv i foden”, hvis man indberettede udsætning af ”sorte” ællinger, før ”sort økonomi” er jo fra en samfundsvinkel uacceptabel.

Pligten til at indberette udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns er næppe opfundet af det politiske ”establishment”, men derimod af kontrollanter – DJØF-ere – i Miljøministeriet, der med dette skridt tilsyneladende mener, at de kan påberåbe sig eksistensberettigelse, selv om indberetningen er værdiløs, og aldrig bliver et bøjet søm værd, for hvad kan tal for udsætninger bruges til udover statistik?

Fordi regeringen, som Magnus Heunicke jo selv er en del af, har besluttet, at pseudokontrol skal afskaffes i den offentlige sektor, der skal være nemmere for borgerne at forstå og mere transparent, og der frem til 2030 skal spares fire-fem milliarder kroner ved, at hver 20. ”kontrollant” i den offentlige sektor, der udfører pseudoarbejde, fyres, ville det give god mening, at han gav unødige kontrollanter i Miljøministeriet en fyreseddel og skrottede indberetningen af udsat vildt til jagt. Alternativt kan indberetning gøres frivillig.

Ved at fastholde, at udsætning af gråænder skal indberettes, modarbejder Heunicke SMV-regeringen, som officielt jo vil slanke den offentlige sektor.

Miljøministeren kan ligeså godt indføre en regel om, at jagtudøvere skal indberette, hvor mange kilometer de kører til og fra jagt, og hvor mange skud de afgiver på en jagt.

Det ville der kunne komme mange dramaer ud af. Kontrollanterne skulle nok få indført er regel om, at hvis jægerne ikke indberetter antallet af skud, de har afgivet på en jagt, og hvor mange patroner de har tilbage, når de kører hjem, at de så mister retten til at gå på jagt.

Princippet i kontrolfunktionen er jo, nemlig, at det skal koste, hvis man ikke retter ind, og det ligger også i udmeldingen fra Magnus Heunicke, før Folketinget blåstemplede udsætning af vildt til jagt, ”at ministeriet vil se tiden an i 3-5 år”, og hvis ikke indberetningen af udsætning af gråænder er kommet op i gear, at så vil udsætning af gråænder antagelig blive forbudt. Sagde han dengang.

Et forbud nu er ren Ebberød Bank

Men fordi Folketingets ”fornuftige partier” har nedstemt Alternativets forslag om at forbyde udsætning af vildt til jagt, er Vildtforvaltningsrådets indstilling om forbud mod udsætning af gråænder om fem år, spildt ulejlighed. Når Folketinget blåstempler udsætning af vildt til jagt, kan miljøministeren jo ikke herefter forbyde udsætning af gråænder, med mindre han er lig Ebberød Bank.

De manglende indberetninger er naturligvis vand på ornitologernes og naturfredningsforeningens mølle. For dem er det en principsag, men antallet af gråænder der sættes ud, rager dem dybest set en høstblomst, fordi de kun fokuserer på jagtudøvernes manglende lyst til at indberette udsætning af gråænder, og at det skal koste ikke at overholde det.

Udsætning af gråænder har desværre et blakket omdømme, men det er uretfærdigt at bedømme al udsætning i Danmark på baggrund af nogle ”brodne kar”, der forplumrer udsætningsideen.

Udsættes gråænder i det antal, som det er tilladt (en ælling pr. 150 kvadratmeter vandspejl), og de fra navnlig mindre vandhuller ikke jages ved opklapning, men derimod på træk, hvor de ofte tager vilde ænder med sig tilbage til vandhullerne, lever jagten til fulde op til det jagtetiske kodeks, og kan forsvares til enhver tid.

I modsætning til ukyndiges udsagn, at jagt skal gælde ”naturligt vildt”, er udsætning af gråænder et supplement til de vilde bestande, og det ville se sort ud for ikke bare gråandejagt i Danmark, men al jagt på svømmeænder, hvis vi skulle opleve det utænkelige, at udsætning af gråænder forbydes for alene at tækkes DOF, DN og DB og deres usandheder om vildtudsætning.

Ingen jagt uden udsætning

Gråandejagten vil skumpe ind til stort set ingen ting, og fordi den danske ynglebestand af gråænder kun tæller i omegnen af 20.000 par, så kan jagten uden udsætning af gråænder hurtigt få en ende, hvilket også et det, ornitologer, naturfredningsforeningen og andre arbejder for.

Et udsætningsforbud vil smitte af på alle jagtformer, også strandjagten. Mange af de gråænder, der i dag skydes under udøvelse af skydepramjagt, er – hvad enten strandjægerne kan lide at høre det eller ej – udsatte ænder, hvilket ses af, at de vejer 200-300 gram mere end ”vilde gråænder”.

Udsætning af gråænder i Danmark er derfor af vital betydning for gråandejagtens fortsatte beståen, og Vildtforvaltningsrådet bør have lært lektien og ikke træffe beslutninger, der modarbejder dette, endsige sætte dem på dagsordenen. Vildtforvaltningsrådet skal jo fremsætte forslag til forvaltning, men ikke begrænse bæredygtig jagt.

Der skal fortsat kunne udsættes gråænder i Danmark, og bestanden således suppleres, men Vildtforvaltningsrådet indstiller regler for udsætningen til miljøministeren.

Det er så op til jagtudøverne at tilrettelægge jagten sådan, at den kommer til at ligne rigtig jagt, hvilket vil sige, at ænderne ved især mindre vandhuller fortrinsvis bliver jaget på træk, hvilket både øger jagtkvaliteten og den enkelte jagtudøvers personlige glæde over jagten, og jagt ved opklapning kun praktiseres ved større vandhuller og søer.

Hvis Vildtforvaltningsrådet ønsker at komme til at nyde anseelse hos danske aktive jagtudøvere, så bør det fremadrettet bakke op om disse tanker og undsige pseudopolitik

Læs mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT