I 1800-tallet var hjejlen en almindelig ynglefugl i Jylland. Men hedernes opdyrkning og tilgroning resulterede i færre egnede ynglesteder

Portræt af hjejlen

Af Redaktionen

Hjejlen (Pluvialis apricaria) er en vadefugl, som tillige er en talrig trækgæst i Danmark. Fra marts til april raster op mod 100.000 individer i Vadehavet samt i Nord- og Vestjylland.

Hjejlens yngledragt er meget karakteristisk med sort underside og sort ansigt. De sorte områder af fjerdragten flankeres af en bræmme af hvide fjer. Oversiden er i en spraglet brun farve.

Hjejlen kan minde lidt om strandhjejlen, men denne er dog større.

Fra juli-november raster endnu flere hjejler i Danmark, spredt på flere lokaliteter.

Hjejlens levevis

I Danmark yngler hjejlen i tørre og åbne hedeområder,  hvor der er et minimum af vedplanter, hvor lyngvegetationen er sparsom, og hvor vegetationen er forholdsvis lav. Fødesøgningsområderne er især enge og græsmarker.

Hjejlen lever af smådyr som orme og insekter som fuglene især finder i engarealer, græsmarker og på vadeflader.

For at et område er egnet som yngle- og rastested for hjejle, skal det være uforstyrret.

LÆS mere om FUGLE

Sådan er hjejlen beskyttet

Hvad kan hjælpe hjejlen?

Af hensyn til hjejlens ynglesucces kan man kan hjælpe arten ved at undlade at færdes indenfor en afstand af ca. 300 meter fra yngleområdet i marts og frem til midten af juli.

Afgræsning, hugst og afbrænding af hederne vil sikre, at de ikke gror til i græsser, buske og træer.

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version