Byttedyr kan bl.a. reagere med større årvågenhed, når de færdes i et ulverevir, men en foreløbig konklusion tyder dog ikke på dette i Ulfborg
Af Ulveatlas.dk
Rovpattedyr kan påvirke byttedyrs adfærd og måden hvorpå byttedyrene bevæger sig i et landskab ved at skabe et ”frygtlandskab”, hvor nogle områder associeres med en højere risiko for angreb end andre.
Byttedyr kan eksempelvis reagere på en forhøjet risiko i et område ved at være mere årvågne, ved på visse tidspunkter af døgnet at undgå at være aktive i disse områder eller ved helt at undgå sådanne områder. Frygtlandskaber har derfor potentiale til at spiller en stor rolle i økosystemer, idet de kan påvirke hvordan byttedyr søger føde i landskabet.
Teoretisk set kan frygtlandskaber skabt af nyligt tilbagevendte rovdyr have vidtrækkende økologiske konsekvenser i områder, hvor rovdyr har manglet igennem generationer. Omfanget af disse konsekvenser diskuteres dog stadig, især i områder med stor menneskelig påvirkning.
Ulven (Canis lupus) er i fremgang i Europa, men dens mulige effekt på adfærden hos lokale vildtbestande er svær at forudsige.
Formålet med dette specialeprojekt var derfor at undersøge, hvordan den rumlige fordeling i ulveaktivitet påvirker habitatvalg, døgnaktivitet og årvågenhed hos rådyr (Capreolus capreolus) og krondyr (Cervus elaphus) i Ulfborg-reviret i Vestjylland. Dette blev gjort ved at analysere billeder taget med vildtkameraer igennem tre år (2017-19: sammenlagt 7.613 aktive kameradage) på forskellige lokaliteter i det første danske ulverevir.
Mindre aktivitet
Resultaterne viste, at tilstedeværelsen af både krondyr og rådyr var negativt korreleret med den lokale ulveaktivitet, hvilket tyder på, at hjortene enten undgik eller var mindre aktive i områder med høj ulveaktivitet.
Der var ikke forskel i, hvor meget døgnaktiviteten hos hjorte og ulve overlappede i tid imellem områder med høj og lav ulveaktivitet, hvilket indikerer at hjortevildtet ikke ændrer deres døgnaktivitet som følge af tilstedeværelse af ulve.
Vi fandt heller ikke nogen indikation på, at øget ulveaktivitet førte til øget årvågenhed hos hjortevildtet.
Som hovedkonklusion peger undersøgelsen i retning af, at tilstedeværelsen af ulve kan føre til mindre ændringer i den rumlige aktivitetsfordeling af rådyr og krondyr, men ikke til ændringer i døgnrytme eller årvågenhed. Før der kan konkluderes endeligt, vil det dog være nødvendigt at få disse resultater bekræftet i andre ulveterritorier.
