Hvad ved forskerne om hornfisk, og hvad vil de gerne vide endnu mere om? Læs med her

Hornfisk

Af Finn Sivebæk. maj 2021

Maj er højsæson for fiskeri efter hornfisk. Det bekræftes af Fangstjournalens hornfiskbarometer.

Hornfiskeslægten omfatter den hornfisk, som vi kender i danske farvande (Belone belone), samt kortnæbbet hornfisk (Belone svetovidovi), som man ikke med sikkerhed ved om lever i dansk farvand. Denne side handler om førstnævnte hornfisk.

Hornfisken er nem at kende, fordi dens kæber er formet som et langt smalt “næb”. De helt små fisk(yngel) har dog ikke noget næb. Næbbet bliver udviklet i takt med, at de vokser, og fra de er ca. 15 cm lange, ligner næbbet det, som ses hos de voksne hornfisk.

Hornfisken er lang og smal. Den største registrerede hornfisk var 97 cm lang, men normalt bliver hornfisk ikke mere end omkring 85 cm. Den maksimale vægt er normalt omkring 1,2-1,3 kg, men der er eksempler på hornfisk på 1,6-1,8 kg samt et ikke-bekræftet tilfælde fra 1974 på en hornfisk, som vejede 2,2 kg.

Hornfiskens ryg er mørkeblå, mørkegrøn eller blågrøn. Siderne er sølvskinnende, evt. med et grønligt eller violet skær, og bugen er sølvhvid.

Dens skelet er grønt eller blågrønt, hvilket skyldes stoffet biliverdin, som er et biprodukt fra nedbrydningen af blodets hæmoglobin.

Den voksne hornfisk forveksles næppe med andre fisk, med undtagelse af makrelgedden. De to fiskearter er lettest at kende fra hinanden på, at hornfisk ikke har nogen småfinner bag ryg- og gatfinnen.

Hornfiskeyngel kan forveksles med små tobiser, men tobis har i modsætning til hornfisk en meget lang rygfinne, der går helt fra bagkanten af brystfinnen til haleroden.

Hornfiskens udbredelse

Hornfisk er meget udbredt og findes fra det nordlige Norge mod vest til Island og mod syd til Nordafrika.

I Danmark lever hornfisken især i kystnære områder herunder fjordområder som Limfjorden, men den lever også i det mere åbne vand, f.eks. i Kattegat, Skagerrak og Østersøen.

Hornfisken er en vandrende fisk. Den ankommer typisk til danske farvande fra midt i april til midt i juni og opholder sig her i sommerhalvåret. Den udvandrer igen i august-november til Atlanterhavet. Man ved dog ikke præcist, hvor den overvintrer. Der er ikke ret mange fiskearter, der som hornfisken er tilpasset til både at kunne leve i det meget saltholdige Atlanterhav (ca. 35 ‰ salt) og i den meget saltfattige Østersø (ca. 5 ‰).

Hornfisk er stimefisk og lever primært i overfladen af havet. Den ses af og til springe på flugt fra rovdyr som tun og marsvin.

Hornfiskens årlige ind- og udvandring til og fra dansk farvand skyldes formodentlig svingninger i temperaturen. DTU Aqua bruger historiske fangstdata og data fra DTU-Aquas citizen science-projekt Fangstjournalen til at kortlægge, hvornår hornfisken kommer til Danmark fra år til år (”hornfiskebarometeret”).

Se ”hornfiskebarometeret”

Resultater fra Fangstjournalen peger også på, at de første hornfisk, som ankommer til de danske kyster om foråret, er større, end dem der ankommer senere.


Gennemsnitslængden af hornfisk rapporteret til Fangstjournalen i forårs- og sommermånederne 2016-2020. Figuren er baseret på 7.322 fangster af hornfisk foretaget af 538 brugere på i alt 1.897 fisketure. Der ses et fald i gennemsnitsstørrelserne hen over perioden.

Hornfisk og føde

Hornfisken er – med sine gode svømmeevner, kraftige gab og spidse tænder – et rovdyr. Det er ikke undersøgt videnskabeligt, hvad hornfisken spiser i danske farvande, men undersøgelser fra andre nordeuropæiske lande viser, at den spiser mindre fisk, f.eks., sild, hundestejle og tobis, samt krebsdyr og blæksprutter.

Unge hornfisk spiser vandlopper og andre krebsdyr samt insekter, som lever i vandoverfladen.

 

Hornfisken gyder i de indre danske farvande og i Østersøen. Gydningen sker i foråret eller den tidlige sommer i kystnære områder, hvor der er tang, ålegræs o.l., som æggene kan sidde fast på. En hornfisk lægger 6.000-35.000 æg afhængigt af hunnens størrelse.

Æggene klækker efter ca. 28 dage. De nyklækkede larver er forholdsvis store (12 mm) og veludviklede sammenlignet med mange andre fiskearter. Hornfiskelarverne befinder sig på lavt vand. Her kan man være heldig at se dem, hvis man svømmer ved stranden tidligt om sommeren.

I Øresund og Østersøen er de målt til at være ca. 10 cm lange i august og 20 cm om efteråret.

Hornfisk formodes at blive kønsmodne, når de er 3-4 år gamle og 60-70 cm lange.

Svenske undersøgelser har vist, at langt de fleste hornfisk, som blev fanget (af svenske fiskere), er 2-4 år. De ældste hornfisk, som blev fundet i undersøgelsen, var 10-11 år gamle.


Hornfiskelarver af forskellige størrelser (i gennemsnit 2,3 cm) fanget i ca. 50-70 cm vand ved Ishøj Strand den 5. juni 2018.  Bemærk forskellige stadier af udvikling af “næbbene”. Foto: Brian MacKenzie.

Fjender

Hornfisken er føde for f.eks. fugle, havpattedyr og større fisk, f.eks. tun. Som yngel er den sikkert også et godt måltid for mange fiskearter.

Status

På International Union for Conservation of Nature’s globale rødliste over arternes tilstand, er hornfisken i den gruppe af arter, der er mindst grund til at være bekymret for.

Hornfisken indgår ikke i DTU Aquas standardiserede overvågning af fiskebestande, og man ved derfor ikke, hvor store mængder hornfisk der er i danske farvande. Der er derfor heller ikke kvoter m.v. for fangst af hornfisk i danske farvande. Det skyldes, at hornfisken ikke spiller nogen væsentlig rolle i erhvervsfiskeriet.

DTU Aqua forsøger dog at blive klogere på årlige udsving i hornfiskebestandene gennem citizen science projektet Fangstjournalen, hvor lystfiskere siden 2016 har indrapporteret fisketure og fangster af hornfisk.

Til venstre ses et udtræk fra statistik-siden i Fangstjournalens mobil-app, der viser årsvariationen i fangstraterne (hornfisk fanget pr. time) og antallet af indrapporterede fisketure efter hornfisk. DTU Aqua bruger tallene fra Fangstjournalen til blandt andet at holde øje med årlige udsving i fangstraterne. Det kan gøres os klogere på, hvilke forhold der påvirker, om der er flere eller færre hornfisk i et givet år. Til højre ses et oversigtskort over hvor i Danmark der er fanget hornfisk i perioden 10.-17. maj 2021. Det fremgår, at fangsterne på dette tidspunkt var vidt spredte over landet. Kortet er baseret på brugernes indrapporteringer i Fangstjournalen og opdateres dagligt i sæsonen. 

Populært fiskeri efter hornfisk

Hornfisk er en af de mest populære fisk blandt lystfiskere. Dens vandring tæt på kysten om foråret tiltrækker mange lystfiskere til strande og havne. Hornfisken er også en fin spisefisk.

Hornfisken fanges også kommercielt, men mest som bifangst i fiskerier efter andre arter. Sidst i 1970’erne blev der fanget over 1.000 tons om året. Det tal er nu faldt til 223 tons (gennemsnit for 2014-2018).

Arkæologiske fund af knogler på bopladser viser, at hornfisken er blevet fanget i danske farvande siden stenalderen.

Af Brian MacKenzie og Christian Skov, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

Teksten er bl.a. baseret på DTU Aquas bidrag til ”Atlas over danske saltvandsfisk” samt på ”MacKenzie, B. & Carl, H. 2019. Hornfisk. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.”

Sektion med artikler kun om fisk og sportsfiskeri

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version