Så er det sikkert. Forskere og frivillige har nu endegyldigt dokumenteret forekomsten af en hunulv i Vestjylland. Hunulven er identificeret som en unge fra Göritz-Klepzig-koblet fra sydvest for Berlin
Af Naturhistorisk Museum, Aarhus
Den 22. februar 2017 fremlagde Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE-Aarhus Universitet fotos og videomateriale fra vildtkameraer, som med overvejende sandsynlighed tydede på forekomsten af et ulvepar i Vestjylland. Det bestyrkes nu af yderligere en videooptagelse af to ulve sammen, som opfylder de tyske dokumentationskrav for med sikkerhed at kunne sige, at der er tale om ulv, samt uafhængige DNA-prøver, som ikke bare indeholder DNA fra en hunulv, men som også angiver hunulvens identitet og oprindelse. Dermed er der siden 2012 identificeret i alt fem forskellige ulveindivider i Danmark: fire hanner og én hun.
Frivillige spiller en central rolle
DNA-profilen, som dokumenterer hunulven, stammer fra to forskellige afføringsprøver, som er blevet indsamlet i november 2016 og januar 2017 af de frivillige Thomas Boesdal, Jonas Siim Jensen og Søren Krabbe, mens den nye video af de to ulve fra den 3. marts 2017 stammer fra et af de aktuelt 8 vildtkameraer Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE-Aarhus Universitet har sat op i området og som regelmæssigt tilses af Leif Meldgaard, der ligesom andre frivillige privatpersoner hjælper med feltarbejde og løbende registrering og videreformidling af informationer og iagttagelser fra den øvrige offentlighed.
– Naturhistorisk Museum Aarhus har en lang tradition for at opbygge viden om arters udbredelse baseret på Citizen science (borgerdrevet videnskab), hvor frivillige privatpersoner hjælper forskerne med at indsamle data. Siden ulvens genindvandring til Danmark i 2012 har vi erfaret, at bidrag fra engagerede frivillige privatpersoner spiller en central rolle i at tilvejebringe data, der kan danne grundlag for forvaltningen af ulv i Danmark, siger forsknings- og samlingschef Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus.
Hunulven er indvandret fra det østlige Tyskland
Takket være det centraleuropæiske ulvesamarbejde (CEwolf) som Aarhus Universitet er en del af, har det været muligt at fastslå hunulvens identitet og oprindelse ved at matche dens DNA-profil med det centraleuropæiske ulveregister. Ud fra DNA-profilen kan det fastslås, at hunnen, som har fået kodenavnet GW675f, er datter af Göritz-Klepzig-koblet fra sydvest for Berlin, hvor dets territorium går på tværs af grænsen mellem delstaterne Brandenburg og Sachsen-Anhalt.
Da profilen ikke kendes fra tidligere, kan det ikke med sikkerhed siges, hvilket år hunulven er født. Men da dens forældre for første gang fik ulvehvalpe i 2012 og de har ynglet hvert år i 2013, 2014 og 2015, kan vi sige, at den danske hunulv som minimum snart er to år og højest kan være snart fem år.
Da der ikke findes DNA-spor fra hunnen før november 2016 i Vestjylland, kan dens indvandringshistorie til Danmark ikke fastslås nærmere. Det er dog sandsynligt, at den er indvandret til Danmark gennem Schleswig-Holstein i løbet af sommeren 2016. I lige linje over land svarer dette til en afstand på 550 km fra dens fødested.
Hvor kommer hannen fra?
Hannens identitet er fortsat ukendt, da der endnu ikke er fundet DNA fra den af en kvalitet, som gør det muligt at fastslå dens genotype. Det er derfor endnu ikke muligt at fastslå om den er identisk med en af de tre hanulve som har været konstateret i landet i årene 2013-16 eller er ”ny” i Danmark for videnskaben. Da territoriehævdende hanulve efterlader tydeligt synlige ekskrementer som revirmarkering på skovveje og stier, er det kun et spørgsmål om tid før hannens identitet og oprindelse også vil kunne fastslås.
Forskerne har dog allerede nu en formodning om, at hanulven er det individ, som bærer kodenavnet GW373m og som har været refereret til som ”den midtjyske hanulv”, og som kendes fra DNA-spor og vildtkamerafotos fra det midtjyske område i perioden juli 2015 til august 2016.
I denne periode blev der 1-2 gange om måneden registeret en enlig ulv på de vildtkameraer Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE-Aarhus Universitet har sat op og som regelmæssigt tilses af de frivillige privatpersoner Simon Bomholt og Danny Madsen. Sidste foto blev taget den 7. august 2016. Siden har der ikke været dokumenteret ulv i dette område. Tidsmæssigt falder dette sammen med de første gentagne observationer af to ulve sammen i Vestjylland, ca. 70 km længere vestpå.
Det er derfor nærliggende at gætte, at den midtjyske hanulv fandt lykken vestpå. Om det forholder sig således vil DNA-sporene formentlig snart vise.
Hvornår ved vi, om ulveparret yngler?
Ulve danner par af én grund: For at få unger. Det er dog langtfra sikkert at dette kommer til at ske i år. Hvis de yngler allerede i år vil hunnen grave en grav, hvor ungerne normalt fødes tidligt i maj. Mens ungerne er små vil hunnen opholde sig nær graven, mens hannen vil søge føde på egen hånd. Fotos fra maj måned af to ulve, som går sammen, vil derfor være en klar indikation på at ulvene IKKE har fået unger.
Omvendt vil fotos af en hun fra sommerperioden med fyldte yvere kunne bruges som dokumentation for forekomsten af diende unger. Enkeltstående fotos af enlige ulve (som typisk er ret slørede) kan ikke i sig selv bruges som bekræftelse hverken for eller imod reproduktion, da tre ud af fire vildtkamerafotos fra ulveterritorier (data fra Danmark og Tyskland) viser enlige ulve. Hvis man har en lang række fotos af enlige ulve, vil man imidlertid kunne beregne sandsynligheden for at ulvene ikke yngler.
Hvis ulvene ikke yngler, vil de i gennemsnit registreres sammen på hvert 4. fotoserie, og dermed er der kun ca. 5 % sandsynlighed for, at der på ti fotos kun bliver registreret én ulv samtlige gange (=0,7510). Afhængig af hvor mange fotos, der indkommer af ulve fra området i løbet af foråret og sommeren, skulle det således være en fair chance for inden efteråret at vide om der er kommet unger i 2017.
Flere ulvepar må forventes i de kommende år
”Med den endegyldige dokumentation for forekomst af en hunulv i Danmark, er det nu kun et spørgsmål om ganske få år før der i Danmark vil optræde ikke bare enkeltindivider og par, men også flokke af ulve. Selv hvis det første ulvepar skulle vise sig ikke at få unger, må man forvente at nye hunulve vil indvandre til Danmark i de kommende år som følge af den generelle bestandsvækst i den centraleuropæiske ulvebestand. Det er derfor forventeligt, at flere ulvepar vil etablere sig i Jylland inden for de kommende fem år,” vurderer seniorforsker Peter Sunde, DCE-Aarhus Universitet.
Kontaktinformation
Seniorforsker Peter Sunde, DCE-Aarhus Universitet, psu@bios.au.dk, mobil: 20 63 07 04.
Forsknings- og samlingschef Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus, kent@nathist.dk, mobil: 40 27 20 30.
Fotos og videoer
Billedet kan downloades ved at trykke på linket herunder. Det findes desværre ikke i højere opløsning. Billedet må ikke bruges til omtale af 3. parts (formodede) observationer af ulv eller som illustration af artikler, der ikke omtaler Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitets undersøgelser af ulv i Danmark, uden forudgående aftale.
Video 1: Videosekvens fra vildtkamera fra den 3. marts 2017, der viser to ulve, der løber sammen. Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus, Aarhus Universitet, Leif Meldgaard samt Thomas Boesdal.
