Synspunkt at Henning Kørvel, som ser nærmere på de mulige konsekvenser af Vildtforvaltningsrådets nye forlig, der skal føre til stop for udsætning af gråænder til jagt
Hvor vil gråandejagten gå hen?
Synspunkt af Henning Kørvel
Udsætningsforliget, der forbyder udsætning af gråænder fra 2029 og holder hånden over udsætning af fasaner og agerhøns, vil forandre andejagten mærkbart. Normalt udsættes der i Danmark 300.000-500.000 gråænder årligt, men når udsætningen ophører en bloc, fordi udsætningen også gælder for større søer, vil der kun kunne jages vilde ænder i Danmark. Men i det samlede vildtudbytte vil der komme til at mangle minimum 250.000 gråænder. Jagtsiden jubler, fordi udsætningsforliget, der er et dybt knæfald for DOF og DN, betyder, at der gives en million kroner mere af jagttegnsmidlerne til anlæggelse af nye vandhuller, men hvad hjælper det, for der skal jo også være ænder til dem.
Jubelen vil ingen ende tage i DOF og DN, der begge føler, at de med udsætningsforliget – der afliver udsætning af gråænder om fem år (2029) – har vundet en kæmpe sejr over ”jagtdanmark”. De to organisationer har i flere år haft ”ondt i leveren” over al udsætning af skydefugle, herunder fasaner og agerrhøns. DOF og DN bryder sig nemlig ikke om jagt.
Men hvad sker der, når der ikke længere må udsættes gråænder i Danmark fra 2029, og det spørgsmål melder sig også, hvorfor Vildtforvaltningsrådet der bør omdøbes til Jagtafviklingsrådet, fordi det kun begrænser jagt, ikke har argumenteret for at bibeholde fortsat andeudsætning i større søer og vandhuller, og kun havde forbudt udsætning i mindre vandhuller, hvor miljøproblemerne vel har været mest iøjnefaldende? Hvad har godser med større søer, hvor der udsættes gråænder til kommertciel jagt, foretaget sig, mens DOF og DN har lagt rænker? Intet som helst.
Med sin beslutning har VFR uforvarende efterladt sig flere spørgsmål end anvist konstruktive løsninger, for spørgsmålet er, hvordan gråandejagten vil komme til at se ud, når udsætningen af gråænder ophører om fem år?
Vi bliver fra 2029 nødt til at satse på den danske vilde gråandebestand, der ifølge DOF tæller cirka 20.000 par. Hvis hvert par får tre ællinger på vingerne, så vil der samlet set blive produceret ca. 60.000 flyvefærdige ællinger, hvilket vil sige, at der samlet set principielt vil være 80.000 vilde gråænder til afskydning.
Hvis vi forudsætter, at vi maksimalt kan skyde 15% af disse, uden at den ynglende bestand reduceres, svarer det til ca. 12.000.
Læs mere om ANDEJAGT
Kun vilde ænder vil kunne jages
Pr. jagtsæson nedlægges der i Danmark p.t. ca. 500.000 gråænder. Hvis vi går ud fra, at ud af disse er mellem 300.000 og 500.000 udsatte, og udbyttet af udsætningsænderne er ca. 50%, nedlægges der så ca. 250.000 af disse, og skyder vi dertil 12.000 vilde gråænder fra den danske ynglebestand, giver det et samlet gråandeudbytte på ca. 262.000, men for at nå op på det ”normale” udbyttet på ca. 500.000, mangler der så ca. 250.000 gråænder. Skal vi se bort fra dem og indstille os på at skyde færre gråænder?
Flest gråænder i Danmark skydes i september og oktober. Nordiske gråænder ankommer til Danmark ultimo oktober, og flywaybestanden der flyver igennem Danmark, skønnes til imellem 800.000 og en million stykker, men samlet set er den nordvestlige flywaybestand, der ikke kommer til Danmark, på ca. 4,5 millioner.
De andre svømmeandearter, hvoraf vi af krikænder normalt skyder 60.000-80.000, 40.000-60.000 pibeænder og 4.000-9.000 spidsænder, vil altså ikke kunne kompensere for tabet af gråandejagt, når udsætning ophører.
Hvis vi forestiller os, at det jagtlige udtag af gråænder bliver væsentlig større end 15%, og ynglebestanden kommer under pres, så vil det næste træk fra DOF, der i modsætning til jagtsiden, altid har fingeren på aftrækkeren, blive, at der indføres ”bag limit” på gråænder eller jagttiden vil blive forkortet og først vil starte fx 1. november, så jagtstarten vil komme til at falde sammen med, at de nordiske gråænder ankommer hertil. Næppe nogen tror dog på, at de nordiske gråænder vil kunne opveje tabet af de danske udsætningsænder.
Det er blevet nævnt, at generne i den danske ynglebestand af gråænder er blevet ”forurenet” af udsatte ænder, og at den oprindelige danske bestand er borte for altid.
Korrekt er det, at danske gråænder med udsætning af gråænder er blevet ændret genetisk og således vejer 150-200 gram mere, hvilket man ikke vil kunne fjerne, men ved at have undtaget større søer fra udsætningsforbuddet, ville man et stykke hen ad vejen kunne have reddet en del af jagten på udsatte gråænder. Som den eneste part har Dansk Skovforening talt for denne løsning, men forgæves, fordi afvikling er bedre end konstruktiv tankegang, synes VFR at være besat af.
Merbevilling skal bruges med fornuft
Jagtsiden jubler over, at der bevilges en million kroner mere af jagttegnsmidlerne til anlæggelse af nye vandhuller. Men hvordan skal man kunne få ænder til at besætte dem uden udsætning? Skal vi fodre bevidstløst for at få ænder til nyanlagte vandhuller, og hvor er fornuften i at anlægge nye vandhuller og fodre bevidstløst, hvis ænderne ikke vil lægge vejen forbi.
Hvis jagtudøvere med arealer på ændernes trækruter, vil anlægge nye andehuller, giver det måske fornuft at bruge en million kroner mere til formålet, men uden er det hovedløst.
En landmand i Karrebæk på Sydsjælland, hvis ejendom ligger mindre end en kilometer fra Karrebæk Fjord, anlagde et andehul ved en remise og regnede med, at han kunne skyde lidt ænder nu og da. Men han høstede den erfaring, at ænderne ikke ofrede hans andehul den mindste opmærksomhed. I stedet for fulgte ænderne Saltø Å fra Karrebæk Fjord ind til et større andehul på Saltø Gods, hvor jagtlejerne fik fornøjelsen af at skyde dem.
Anlæg af nye vandhuller kræver derfor, at de anlægges på en trækrute, for ellers er pengene spildte, fordi man jo fra 2029 ikke kan sætte ænder ud, der måske vil kunne trække vilde ænder til.
Det eneste positive, der er at sige om det kommende forbud mod udsætning af gråænder, er, at vi så bliver fri for at se jagtudøvere tage opstilling omkring et andehul og skyde ænderne, når de klappes op.
Det er pinligt ud ovcr alle bredder, at jagtudøvere er så dårligt kørende, at de finder jagt på opklapsænder spændende. Jeg havde hellere set, at VFR havde besluttet sig for at bibeholde udsætning af gråænder i større søer og havde forbudt skydning ved opklapning, og jagtudøverne så var blevet tvunget til at skyde ænderne, når de på trækket vender tilbage til vandhullet og har vilde artsfæller med sig. Det ville have givet bedre andejagt, som ville have kunnet tåle dagens lys, men når VFR tager DOFs og DNs jagthaderideologi til sig og smider den i hovedet på jagtudøverne, er det ikke nogen skønhedsåbenbaring, men det modsatte.
LÆS også:
Hvor vil gråandejagten gå hen?
