Hvordan straffes krybskytteri i Danmark?

Den svenske lovgivning slår meget hårdt ned på overtrædelser af jagtloven, her iblandt også krybskytteri. Men hvad siger den danske lovgivning i grunden her om?

Af Peter Thisted

Den danske jagtlov indeholder faktisk ikke det faktuelle ord “krybskytteri”. Men den indeholder bestemmelsen, at “man ikke må udøve jagt, hvor man ikke har jagtret”.

Strafferammen for krybskytteri går fra bøde og op til fængsel i indtil 2 år.

Bødens størrelse ligger oftest i omegnen af 3 til 4.000 kroner, men kan dog også blive langt større, hvis andre skærpende omstændigheder, såsom overtrædelser af våben- eller dyreværnsloven, taler her for.

Jagtloven giver endvidere mulighed for at fradømme retten til at have og erhverve jagttegn i indtil 5 år ved forsætlige overtrædelser, der giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve jagt på forsvarlig måde i fremtiden.

Jagtloven giver også mulighed for frakendelse af retten til at have og erhverve jagttegn i indtil 5 år i forbindelse med dom for forsætligt dyrplageri. Såfremt der foreligger en overtrædelse af både dyreværns- og jagtloven, er der selvfølgelig grundlag for en strengere straf, end hvis der alene forelå en overtrædelse af jagtloven.

Konfiskation ved krybskytteri

Domstolene har endvidere også mulighed for at konfiskere de våben og redskaber, der er anvendt til lovovertrædelsen. Findes det således bevist, at dette også indbefatter den sigtedes køretøj, så kan dette også danne grundlag for konfiskation.

LÆS også om:

JAGTULYKKER

Tilgængeligheden af termiske spottere har både gjort det nemmere og meget vanskeligere at være krybskytte i Danmark. Det er nemmere for krybskytterne at orientere sig, men omvendt også nemmere for jægere og andre, der forsøger at dæmme op for ugerningen at holde terrænerne under opsyn efter mørkets frembrud.

Det er dog ofte meget svært at løfte bevisbyrden ved krybskytteri, hvilket bl.a. betyder, at lovbryderne nærmest skal tages på fersk gerning, for at man har et tilstrækkeligt grundlag for en retsforfølgelse.

Eksempler på domme om krybskytteri

I 2011 blev to mænd dømt for krybskytteri. Den ene person fik en bøde på 3.000 kroner og den anden en bøde på 7.000 kroner. Sidstenævnte fik en højere bøde for at være den, der havde afgivet skuddet, og havde tillige en salonriffel hjemme uden våbentilladelse. Dette våben blev i øvrigt konfiskeret sammen med de øvrige våben. Værdien af disse våben var cirka 45.000 kroner.

I 2013 blev to mænd taget på fersk gerning i at udøve krybskytteri i Vejers. De blev idømt bøder på hhv. 11.000 og 21.700 kroner.

I disse bøder lå der også en overtrædelse af våbenloven. Våbnene blev også her konfiskeret og i øvrigt destrueret.

I sager mod krybskytter bliver også til hvordan der er afgivet skud og om andre personers sikkerhed evt. har været i fare – f.eks. ved skud uden sikkert kuglefang

I 2018 blev to mænd idømt hver en bøde på 25.000 kroner samt frakendelse af jagttegnet i 2 år, for i oktober 2017 at have nedlagt en kronhjort i Vestjylland, på et område, hvor de ikke havde jagtret.

I ingen af ovenstående tilfælde blev der idømt fængselsstraf.

I forhold til f.eks. den svenske lovgivning, kan man med god ret sig, at den danske lovgivning nu om dage er forholdsvis mild på dette område – specielt set i lyset af, at man i middelalderens Danmark slet og ret overlod krybskytterne til bødlen.

Lyddæmpede rifler og brug af udstyr til natjagt har gjort det nemmere at være krybskytte og dermed drive jagt på andens mands jagt om natten. Men om den teknologiske udvikling også har ført til mere krybskytteri er usikkert

Som privatperson må man gerne foretage en civil anholdelse af en krybskytte. Men her skal man huske, at det ikke er tilladt, at konfiskere vedkommendes riffel, da det vil være et brud på våbenloven. En våbentilladelse til at bære og anvende riflede våben er personlig.

pt@netnatur.dk