– Hvorfor må man ikke sætte tag på et skydetårn og dermed forlænge dets levetid etc. lød det i en mail sendt til Netnatur, som gik videre med det relevante spørgsmål …
Af Redaktionen 12. august 2014
Ulrik Nordhagen finder det underligt, hvorfor man i Danmark, som nok det eneste land, ikke må have en overdækning på sit skydetårn.
Man kunne jo rent faktisk også foranlediges til at tro, at anstandsjagt har betydningen, at man skal blive drivvåd med anstand.
Vi sendte derfor spørgsmålet videre til Mads Bank-Mikkelsen i Naturstyrelsen, som fremsendte nedenstående svar på spørgsmålene.
Findes en logisk forklaring på, hvor der ikke må være et tag over et skydetårn/hochsitz i Danmark?
I princippet kan et tag jo blot bestå af en vandret liggende krydsfinerplade.
Mange tårne får en nedsat holdbarhed pga vand og i regnvejr er de ofte særdeles glatte at færdes på pga våd alge- og mosbelægning.
Da vi har ikke selv kunnet finde nogen logisk forklaring, kan det så tænkes, at reglen slet og ret er så gammel, så der slet ikke findes nogen, men at det “er bare sådan det altid har været”?
“Tak for din mail vedr. overdækning af skydetårne …
De nuværende regler for anvendelse af skydetårne mv. fremgår af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Bestemmelserne i § 1 foreligger der som sådan ikke nogen konkrete begrundelser for, idet bestemmelsen er af ældre dato.
Bekendtgørelsens ordlyd i § 1 skal under alle omstændigheder primært tages som udtryk for, at der på daværende tidspunkt blev taget flersidige politiske og naturmæssige hensyn i forbindelse med udarbejdelsen og at der derfor er tale om et politisk kompromis.
Årsagen til, at man ikke må have et tag på et skydetårn er formodentligt, at man derved vil øge chancerne for afgivelse af skud idet man vil forbedre de rent fysiske forhold i forhold til vejrliget.
Den primære årsag til at det er tilladt at anvende skydetårne er således ikke at øge mulighederne for afskydning, men at øge sikkerheden (primært kuglefang) i forbindelse med selve skudafgivelsen.
Ligeledes kan man argumentere for, at selve skudafgivelsen vil blive mere sikker hvis man ikke er udsat for dårligt vejr, men her skal man igen huske, at man ikke ønsker at forbedre mulighederne for afskydning, men at øge sikkerheden. Påvirker vejret således ens skudafgivelsen bør man overveje om der i det hele tages skal afgives skud som man også ville gøre, hvis man sad på jorden.
Et andet væsentlig hensyn der formodentlig er taget hensyn til er de landskabelige hensyn. Et skydetårn med et overbygning/tag vil alt andet lige fylde en del mere i landskabet og idet man ikke ønsker at forbedre mulighederne for afskydning er det formentlig samlet set vurderet, at sikkerheden er det væsentligste hensyn og at der derfor ikke må laves og anvendes en overbygning/tag.
Selve holdbarheden af tårnet tager man derfor ikke hensyn til i lovgivningen via f.eks. et tag, men vedligeholdelsen er således overladt til brugeren af tårnet. Anvendelse af hønsetråd på trin og gulv kombineret med f.eks. algemidler kan formodentlig hjælpe med at gøre skydetårnet mere sikkert at færdes i.”
Mads Bank-Mikkelsens forklaring på, hvorfor det ikke er tilladt at anvende overdækkede skydetårne bunder altså i et politisk kompromis. Og selv om det i dag kan forekomme ulogisk at skydetårne ikke kan forsynes med et mindre tag, skal det altså ses i et historisk perspektiv.
Før de nuværende bekendtgørelser trådte i kraft kunne man finde skydetårne, der havde udviklet sig til mindre beboelser. Det var denne udvikling, man besluttede at standse, da man lod det politiske modul svinge til den modsatte side.
Spørgsmålet er om kompromisset havnede lidt for langt væk fra den oprindelige intention om klædelige skydetårne i det danske landskab.
Set i forhold til hvad der ellers rager op i landskabet i form af højspændingsmaster, vindmøller og skilteskove langs et stadigt voksende motorvejsnetværk, kan et forbud mod tag på et lovligt og diskret opsat skydetårn virke lidt ude af proportioner.
 |
KLIK og læs mere om RIFFELJAGT |
