Skal der atter tillades jagt på tiger? Og skal det i givet fald tillades trofæjagt i Indien? Spørgsmål er aktualiseret i takt med stigende tigerbestand og øget befolkningstilvækst

Indien taler om tigerjagt

Siden tigre i Indien blev talt i i 2018, er bestanden gået frem med 200 til 3.167, og i takt med, at mennesker bliver overfaldet og dræbt af tigre, tales der i Indien i dag om, at bestandsudviklingen er ude af kontrol, og på en dyrelivskonference blev der talt åbent om, at jagt kan blive nødvendigt, fordi tigerreservaterne er fyldt til bristepunktet. Det har taget over 50 år at nå dette stadie, som Indiens tigre i dag befinder sig på, men dyrerettighedsorganisationer er lodret uenige i, at trofæjagt er det, som der er brug for som værktøj til at kunne kontrollere bestandens fortsatte udvikling.

Tekst: Henning Kørvel, 1. juni 2023

Da Indien i 1947 fik sin uafhængighed af England, blev det estimeret, at bestanden af tigre talte cirka 40.000. Trofæjagt på tigre i Indien blev drevet frem til ultimo 1960, hvor Indien lukkede totalt for jagt, og tigre således har været fredet lige siden.

I begyndelsen af 1970-erne så det imidlertid dystert ud for tigre i Indien. Tilbagegangen i tigerbestanden havde også bekymrende konsekvenser for landets miljø, fordi det stribede rovdyr er en vigtig del i det økologiske kredsløb, og noget drastisk måtte gøres.

Da Indien i foråret 2023 markerede 50-året for bevaringsindsatsen ”Projekt Tiger” kunne projektet betegnes som en ubetinget succes. Tigerbestanden i Indien var nemlig fordoblet siden 1970-erne, idet der nu findes 3.167 tigre i Indien mod 1.800 i 1972.

Selm om tilvæksten var mindre end i den foregående fireårige periode, betegnes stigningen på 200 alligevel som en succes.

”Indien er det største tigerområde i verden”, sagde Narendra Modi, Indiens premierminister ifølge ”The New York Times”, da han frigav den seneste bestandstælling ved en safaritur i skovene i den sydlige delstat Karnataka og føjede til, at ”dette er resultaterne af vores bevaringsstatus og det indiske folks engagement”.

Bevaringsanalytikere og skovembedsmænd siger, at sammenbruddet i tigerantallet i Indien i midten af det 20. århundrede hovedsagelig skyldtes en hurtig udvidelse af trofæjagt, en praksis, der tidligere var begrænset til den koloniale elite. Mens antallet af tigre raslede ned, forsvandt geparderne helt fra Indien.

Læs mere om TROFÆJAGT

Indien taler om tigerjagt, da bestand er øget og befolkningstilvæksten fører til flere konflikter herunder drab af mennesker i udsatte områder

Ingen tigre uden ”projekt Tiger”

”Tiden imellem uafhængigheden og 1972 var en af de værste perioder for dyrelivet i Indien. Tigre var et af hovedmålene”, sagde Yadevendradev Jhala, en tidligere dekan ved Wildlife Institute of India, der studerede tigre i Indien i næsten to årtier. ”Hvis Projekt Tiger ikke var blevet iværksat, ville Indien uden tvivl have mistet sine tigre”.

Skridt, som regeringen tog for at vende nedgangen, omfattede indførelse af foranstaltninger imod krybskytteri, flytnjng af landsbyer for at udvide tigerreservater og bufferzoner, og forbedring af reservaterne.

Da indsatsen blev indledt, var der i Indien ni tigerreservater på tilsammen over 5.405 kvadratkilometer. I løbet af fem årtier blev antallet af reservater øget til 53 i 18 stater, der består af samlet set 28.958 kvadratkilometer, svarende til omkring 2-3% af Indiens samlede areal.

Tigre kræver megen plads for at kunne strejfe rundt efter føde. En voksen hantiger har brug for mindst 27-39 kvadratkilometer for at kunne skaffe den fornødne mængde føde.

På tidspunktet – 1947 – da Indien blev uafhængig af England, havde landet en befolkning på cirka 340 millioner, der efterlod plads til dengang cirka 40.000 tigre.

I dag, hvor Indiens befolkning nærmer sig 1,4 milliarder, vurderer dyrelivseksperter, at Indien har plads til 4.000-10.0000 tigre.

Stigningen i befolkningen lægger pres på håndteringen af konflikter imellem mennesker og tigre. Konflikterne har til tider spredt frygt og forhindret landsbybeboere i selv at kunne gå ud til deres marker for at tage vare på deres livsnødvendige afgrøder.

I 2018 blev en tiger ved navn T-1 skudt og dræbt af en professionel jæger efter flere måneders forfølgelse. T-1 havde ifølge lokale beboere dræbt et dusin mennesker i statens Yavatmal-distrikt.

Og på trods af omhyggelig regeringsovervågning dør tigre stadig ved krybskytteri, forgiftning og elektriske stød. Fra 2017-2021 mistede Indien 547 tigre, herunder 154 til årsager, der betegnes som ”unaturlige”. 88 af dødsfaldene i den nævnte periode tilskrives krybskytteri.

Indiens succes med Projekt Tiger har ført til, at landet nu føler sig i stand til at hjælpe andre lande med tigre til udsætning. Indien har således indledt dialog med Cambodja om at sende indiske tigre dertil, fordi landets oprindelige bestand af tigre er udslettet på grund af krybskytteri og jagt. .

Indien har desuden planer om at reintroducere geparder i landet, og her er landet i dialog med Sydafrika om at få sydafrikanske geparder til Indien. Projekt Gepard vil løbe af stablen i løbet af det næste årti.   

Perioden fra uafhængigheden af England i 1947 og frem til 1972 var den værste for Indiens dyreliv, men siden ”Projekt Tiger” blev iværksat i 1972, er det gået fremad for tigre i landet.

Indien taler om tigerjagt

Tigerjagt var tidligere en sport for eliten. Her har Kong George V deltaget i en udbytterig tigerjagt.

 

Mens jagt stadig var legalt i Indien, nedlagde Prins Philip i 1960 en tiger i Indien, da han sammen med sin hustru, Dronning Elizabeth besøgte landet.

Tigre kræver meget plads for at kunne skaffe sig den fornødne mængde føde, og det estimeres, at hantigre har behov for et område på imellem 27 og 39 kvadratkilometer.

Trofæjagt er i reglen synonymt med jagt efter ældre, voksne handyr, som har ringe eller inden værdi for bestandens trivsel, da gamle hanner ofte foretrækker at leve isoleret, selv når de er flokdyr af natur

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version