Brunbjørn på 10 fod og to tommer skudt i Alaska af amerikansk storvildtsjæger.
– Nu skulle det være, besluttede den amerikanske storvildtsjæger Jeffrey Chaulk sig for. I oktober 2007 drog han derfor til Island Arm i Becharof Lake i Alaska for at indfri sin længe nærede drøm om at skyde brunbjørn. Han havde booket et 10-dages program hos Blue Mountain Outfitters. Herfra blev han guidet af Tracy Vrem. Alaska Fish and Game siger, der i regionen brunbjørn overalt, og Jeffrey Chaulk blev ifølge Hunting Report hurtigt klar over, at Tracy Vrem’s revir der støder op til Katmai National Park, ikke var nogen undtagelse.
Han fik derfor også sit ønske om at skyde bjørn opfyldt, men ikke en hvilken som helst. Derimod et eksemplar på 10 fod og to tommer (cirka 3,10 meter, red.). Med til historien hører, at vandløbene på stedet er vigtige gyde- og opfostringssteder for laks, hvilket vel sagtens er forklaringen på, at her findes et af områdets største bjørnetætheder. Jeffrey Chaulk fik sin bjørn den 5. jagtdag. Fire andre jægere fra samme camp fik bjørn samme dag. De målte ni fod og en enkelt ni fod og syv tommer. En bueskytte fik dog først held til at skyde bjørn den sidste jagtdag. Ifølge Hunting Report spottede samtlige fem jægere fra Jeffrey Chaulk’s lejr dagligt mellem 10 og 20 bjørne. “Jeg observerede på denne tur flere bjørne end på mine to tidligere bjørnejagter tilsammen”, erklærer Jeffrey Chaulk.