Det er først på det seneste, at kulde og dagsfrost har fået de skandinaviske og russiske skovsnepper til for alvor at bryde op og trække mod sydvest for blandt andet at lande en tid i de danske skove. Ændrede temperaturforhold har fået skovsneppen til at ændre trækvaner og ankomme senere og senere om efteråret …
Mild november giver sene skovsnepper i december
Af dof.dk – arkiv-artikel
I “gamle dage”, hvilket vil sige i 1980’erne, ankom efterårets hovedtræk af skovsnepper fra de store skove i Skandinavien og østpå i Rusland til Danmark i sidste halvdel af oktober.
Men vurderet ud fra det antal fugle, som jægerne nedlægger i Danmark, har snepperne gradvis ændret deres trækvaner.
Nu er første halvdel af november blevet årets store periode med skovsnepper i de danske skove.
I år har det tusindtallige træk af skovsnepper så ladet yderligere vente på sig, fordi november har været ekstremt mild, ikke kun hos os, men også længere nordpå.
“Gradvis” er et nøgleord i sammenhængen, for det er og bliver temperaturen, som giver skovsnepperne i nord og nordøst et signal om, at det er tid for afrejsen mod syd og sydvest.
– Sneppernes efterårstræk styres af frostgraderne. Disse vadefugle er helt afhængige af bløde skovbunde eller græsarealer, hvor de kan stikke deres lange, følsomme næb ned efter føde af orme og smådyr. I år er kulden og dagsfrosten først for alvor kommet til Skandinavien og Rusland de seneste uger, så hovedtrækket af snepper til og igennem Danmark, er kommet meget sent i år, siger Thomas Kjær Christensen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han følger med afsæt i vildtudbyttestatistikken og de vinger, som jægerne sender ind til vingeundersøgelser, den overordnede udvikling i forekomsten af skovsneppen, der er Europas talrigeste vadefugl. Det skønnes, at bestanden i Nordeuropa og østpå i Rusland om efteråret tæller mellem 10 og 25 millioner fugle.
Det er blandt andet i kraft af de vinger, som jægerne sender ind til forskerne, når de har nedlagt en sneppe, at man kan få et fingerpeg om fuglenes ve og vel.
Nok taler vi om Europas mest almindelige vadefugl, men de færreste mennesker har nogensinde set den godt camouflerede skovsneppe, der primært lever sit liv i skumring og daggry eller i mørke skovpartier, medmindre den i jagttiden ved højlys dag bliver jaget op. Derfor er vingerne fra døde fugle vigtige vidnesbyrd om bestandens tilstand.
– Jagtudbyttet af skovsnepper i Danmark er steget jævnt siden omkring 1950, og særligt siden år 2000 er det vokset markant til op imod 60.000 nedlagte snepper om året. I den forgangne jagtsæson 2010/2011 blev der dog kun skudt cirka 29.500 skovsnepper, men det skyldtes, at hård frost gradvist skubbede snepperne ud af landet allerede fra midten af november 2010, forklarer Thomas Kjær Christensen.
Det ringere jagtudbytte betød, at jægerne sidste sæson kun sendte 876 vinger fra de nedlagte fugle ind til forskerne, hvor antallet normalt ligger mellem 1.200 og 2.600 indsendte vinger pr. jagtsæson.
Det er vingerne, som gør forskerne i stand til at vurdere, hvordan ynglesæsonen er forløbet. Jo færre vinger fra unge fugle, desto ringere frugtbarhed har der været i yngleområderne. Sådan er mønsteret.
– Efter ynglesæsonen 2010 kunne vi se, at der var væsentligt færre ungfugle blandt de skudte skovsnepper på træk fra nord og øst. Det hænger sandsynligvis sammen med, at Rusland i 2010 oplevede en ekstrem tør sommer, der for skovsnepperne betød et ringere udbud af føde i skovene, hvor de er afhængige af fugtige, bløde, lave områder, siger Thomas Kjær Christensen.
Skovsneppens træk om efteråret går ad to hovedruter. Fuglene fra Nordskandinavien og Nordvestrusland flyver via Danmark til England og det nordlige Frankrig for at holde vinter. Alt efter vinteren bliver et større eller mindre antal i de danske skove.
Ynglefuglene fra den centrale del af Rusland følger en mere østlig kurs mod vinterkvartererne i den centrale del af Europa, den sydlige del af Frankrig og Spanien.
Frankrig er det helt store sneppeland i vinterhalvåret, og der skydes cirka 1.000.000 skovsnepper i det franske i løbet af en jagtsæson.
