Det viser en ny undersøgelse, som DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har lavet for Naturstyrelsen. I alt 350 kortnæbbede gæs blev i forbindelse med undersøgelsen indfanget og røntgenfotograferet for der igennem at fastslå, hvor mange fugle, der har hagl i kroppen.
– Jægerne er blevet bedre til gåsejagt og især til at vente med at skyde, indtil gæssene er indenfor sikkert skudhold. Tidligere blev der ofte skudt i situationer, hvor gæssene var for langt væk. Det førte til flere anskydninger, fortæller skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk.
Ved optællingen havde 4% af de unge fugle, der kun har oplevet én jagtsæson, hagl i kroppen. I 2015 var det samme tal 6%. Tilsvarende havde 17% af de ældre fugle hagl i kroppen i år, mens tallet i 2015 var 19%.
Sammenligner man antallet af anskudt gæs i år med situationen i 1990’erne, er der sket en markant forbedring. Dengang havde 25% af de unge kortnæbbede gæs hagl i kroppen, mens 36% af de ældre gæs havde hagl i kroppen. Siden da er der gennemført flere store kampagner for at undgå anskydninger af gæs, og jagtprøven er blevet ændret, så der stilles større krav til jægerens evne til at bedømme afstanden til dyrene.
