Træning af jagthunde baseres på hundens begrænsede evne til at forstå, hvad der forventes og derfor bør man være meget opmærksom på associationer
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
Af Michael Sand
Al hundedressur opbygges ved hjælp af associationskæder. Hunden lærer kommandoen sit, fordi det udløser en godbid, eller fordi man presser dens bagende forsigtigt mod jorden.
I begyndelsen vil kun godbidden eller det vedvarende pres få hunden til at udføre den aktuelle handling. Men da godbid eller pres altid efterfølges af ordet sit, vil hunden snart forbinde ordet med en ganske bestemt handling, og den vil spontant sætte sig i samme sekund, ordet falder.
Hunden har med andre ord lært at associere ordet sit med handlingen sit.
Al jagthundedressur bygger i virkeligheden på det, som kaldes associationskæder. Ordet sit afløses senere i dressuren af en opstrakt hånd, eller hvad man ønsker som sitsignal, og efterhånden er det ikke længere nødvendigt samtidig at udtale ordet sit. Hunden vil alene forbinde den opstrakte hånd med den ønskede handling.
Hunde vil altid reagere på det, de ser, hører og lugter, og ud fra disse indtryk danne sig en forestilling om, hvad der er i vente, og hvordan de skal handle. Derfor er det også vigtigt at afslutte enhver træningslektion med noget positivt.
På den måde vil jakken, støvlerne samt rem og fløjte forbindes med noget rart. Eller sagt med andre ord, hunden vil være motiveret over for det forestående næste gang, der skal trænes.
Al træning skal baseres på hundens begrænsede evne til at forstå, hvad der forventes af den. Faktisk kan man som træner kun anvende hundens medfødte instinkter og allerede tillærte adfærd. Der er ikke noget, som hedder hundelogik, da hunden ganske enkelt ikke besidder logisk sans.
