Frans Holger Marcher, der med et sekscifret stykker nedlagt vildt var Danmarks ukronede jagtkonge, er død
Jagtkongen er død
Frans Holger Marcher, der med over 102.000 stykker nedlagt vildt var Danmarks ukronede jagtkonge, er død 88 år. Han var privilegeret, og fordi han havde fået lov til at opleve alt det, som han kunne ønske sig, var han bevidst om, at han ikke havde noget til gode. Fra 1975-1995 ejede han Søholt Gods ved Maribo, som han overtog efter sin far. Selv om han var privilegeret, betegnede han selv de efterfølgende 15 år, efter at have solgt godset og boede til leje i hovedbygningen som den lykkeligste tid i hans liv. Fra 2010 fristede han tilværelsen i en lille lejlighed i Kaj Munks Gade i Maribo, men han beklagede sig ikke.
Tekst: Henning Kørvel
Frans Holger Marcher, Maribo (25. februar 1934 – 10. december 2022), der havde nedlagt over 102.000 stykker vildt, og således var Danmarks ukronede jagtkonge, er død 88 år.
Han antages at være den dansker, der gennem tiden har nedlagt flest stykker vildt, og når han stræbte efter at være ukronet jagtkonge, havde han det ikke fra fremmede. Hans far, Eiler, havde nedlagt over 1.000 råbukke, skovsnepper og grågæs, og fordi han pålagde sønnen at føre jagtjournal, så havde Frans Marcher styr på, hvad han havde skudt fra den dag, han begyndte at gå på jagt, og til hans liv sluttede.
Da han var otte år gammel, gav hans far – der i 1940 havde overtaget Søholt Gods ved Maribo – ham en luftbøsse, og en gråspurv var det første stykke vildt, han førte ind i jagtjournalen.
Frans Marcher havde tilnavnet ”Bulder”, men selv vidste han ikke, hvorfor forældrene havde givet ham dette navn, som gjorde ham kendt og respekteret i jagtkredse. Hans bror blev kaldt for ”Knold”.
Trækjagt var Frans Marchers spidskompetence, som han udviklede på Søholt. På orlov fra Den Kongelige Livgarde skød han i 1954 28 grågæs på træk på Søholt, hvilket ikke var set før, fordi grågæs heller ikke var så talrige dengang, som de er blevet det i det 21. århundrede.
Frans Marcher skød som en engel, og fordi han havde pådraget sig en diskusprolaps ved at løfte en sæl, som havde skudt på Rødsand, skød han med en Holland & Holland kaliber 20, der kaldes for en damebøsse, fordi den er mindre og har en mindre rekyl, som han dog bedre kunne tåle end den fra en 12-er.
Sin landbrugsuddannelse rundede han af på Næsgaard, og fra forpagtning af Fiskebæk Mejerigård, køb af Skelbygård og forpagtning af Engestofte, arvede hans første kone ”Betten” Høvængegård, hvor parret boede, indtil han ved farens død i 1975 overtog Søholt.
Frans Marcher var privilegeret livet igennem, og han lagde heller ikke skjul på, at han ofte var på det rette sted på det rigtige tidspunkt, som da baron Johan Raben-Levetzau på Aalholm tilbød ham en plads på en klapjagt for franskmænd, for at antallet af deltagere nåede op på 10. Frans Marcher skød ved den lejlighed 94 fasaner, en skovsneppe og to harer.
På det rette sted var Frans Marcher endvidere, da han i 1964 deltog i en ekspedition til Østgrønland, hvor han sammen med Christian Vibe indfangede moskusokser, der først skulle et år i karantæne i Zoologisk Have i København for derefter at blive sat fri i Vestgrønland, hvor udsætningen har resulteret i en stor bestand af moskusokser, som er genstand for bæredygtig trofæjagt.
Med sit vindende væsen, fordi Frans Marcher så på verden fra den lyse side, og han aldrig talte dårligt om andre mennesker, havde han let ved at få venner, og han var for eksempel nær ven af lensgreve Adam Knuth, Knuthenborg, som han havde lært at kende, da Adam gik i 1G på Maribo Gymnasium, og han selv gik i 4. mellem på mellemskolen.
De blev venner for livet, og da de i 2012 – året før lensgrevens bortgang – fejrede nytår sammen, og nogle bagefter spurgte, hvor mange der havde været i selskabet, lød svaret: 16, for udover de to venner der på det tidspunkt begge var single, havde der på spisebordet stået to hummere og 12 østers.
Jagt blev gearet op, efter at Frans Marcher i 1995 afhændede Søholt og blev boende i hovedbygningen på en 15-årig lejeaftale, der blev den lykkeligste tid i hans liv. Borte var alle bekymringerne med at holde sammen på Søholt, for nemt havde det ikke altid været at få landbrugsdriften til at hænge økonomisk sammen.
Nu gav han del på alle tangenter med haglbøsse og riffel i ind- og udland, og han red også med på vognen og forpagtede landbrugsjord i Portugal.
Kedeligt har hans liv ikke været, og man må antage, at det heller ikke har været kedeligt for hverken ham selv eller Lise Wied Kirkegaard, som han havde mødt, da hun arbejdede på Adam Knuths erindringer, at lytte til hans mange fortællinger.
Fordi han mente, at der også kunne skrives en bog om ham, nedskrev han sine oplevelser i hånden, mens Lise Wied Kirkegaard redigerede teksten samtidig med, at hun skrev den ind på computer, og det var en stolt Frans Marcher der sammen med Lise Wied Kirkegaard i 2018 præsenterede bogen ”Frans Marcher – en jagtlegende fortæller” – på Hotel Sakskjøbing.
Bogen er ærlig og oprigtig. Derfor fortæller Frans Marcher også, at han for over 50 år siden blev fristet over evne og skød en totalfredet sangsvane i Bøtø Nord.
I sin pure ungdom blev han far til datteren Susanne. Han var gift to gange og efterlader sig herudover to andre børn, nemlig sønnen Holger på Høvængegård og datteren Eva Maria, der er gift med Nicolas Bertouch-Lehn, Lungholm Gods. Han var bedstefar og oldefar.
Efter at Frans Marcher i 2010 forlod Søholt Gods, boede han i en lille lejlighed i Kaj Munks Gade i Maribo. Når han ikke længere havde mulighed for at invitere venner på jagt, så blev han heller ikke inviteret på jagt så ofte, men nogle få trofaste gamle venner inviterede ham på jagt, og i 2018 skød han blot 18 stykker vildt, men det var han tilfreds med, for han var bevidst om, at han havde været privilegeret livet igennem, og således ikke havde noget til gode.
Ingen nulevende jæger kan gøre Frans Marcher kunsten efter og skyde over 102.000 stykker vildt, og i mange år fremadrettet vil han være således berettiget til at blive kaldt for jagtens ukronede konge. Og jeg vil håbe, at han i sit elysium vil fortsætte med at jage.
Frans Marcher ses her sammen med Lise Wied Kirkegaard, da de to i 2018 præsenterede bogen ”Frans Marcher – en jagtlegende fortæller”.Foto. Henning Kørvel
Frans Marcher havde travlt med at skrive i de bøger, som han gav til venner og bekendte ved præsentationen på Hotel Sakskjøbing. Foto: Henning Kørvel
Frans Marcher i yngre udgave pryder forsiden af bogen om hans eventyrlige liv, der var stærkt præget af, at han var privilegeret, og således ikke havde noget til gode.
Æret været Frans Marchers minde.