Læserbrev af Morten Kjelmann
De seneste dages voldsomme debat om fremtidens hjortevildtforvaltning i Danmark, har om ikke andet, så i hvert fald gjort en ting klar – jægerne står endnu ikke samlet bag en fælles plan! Hjortevildtsgrupperne har gennem lang tid arbejdet på en opgave stillet af Vildtforvaltningsrådet, hvor ønsket om en fremtidig mere nuanceret forvaltning af hjortevildtarterne, er hovedmålet. Landbruget, skovbruget og de andre grønne organisationer, arbejder naturligvis ud fra deres visioner og ønsker, jægerne ud fra betragtningen om at skaffe mere og bedre jagt til flest muligt.
Siden kronvildtet blev skudt bort i de fleste landsdele i midten af 1800-tallet, og kun fandt ly på nogle få godser i det østlige Jylland, har udsigten til landsdækkende bestande ellers været til at overskue. Men vedholdende forvaltningsarbejde på store sammenhængende statsarealer samt nogle af godserne, har givet kronvildtet et kæmpe boost. De seneste 25 år har bestandsudviklingen nærmest været eksplosiv, og krondyret har genindtaget store dele af det danske landskab.
Privilegier forpligter!
Mange jægere har begejstret taget imod de nye jagtmuligheder, og glemt, at jagt ikke er en rettighed, men et privilegium som forpligter. I sidste ende er det jægeren som bliver forvalteren på lokalt plan, og skal tilgodese mange andre interesse: landbrug, skovbrug, grønne interesser og den almindelige brede befolknings naturoplevelser. Det er vigtigt, at jægeren klæder sig ordentligt på til opgaven, for forventningerne fra de ovennævnte er mange!
Kronvildtets biologi gør opgaven vanskeligere end for de andre hjortevildtarter. Arten trives bedst med ro, og tåler ikke gentagne lokale forstyrrelser, da de så flytter sig over store afstande. I jagtsammenhænge er det derfor at foretrække, at jægerne ikke kun lokalt, men også regionalt, koordinerer jagter, så forvaltningsmålene bedre kan opnås.
Vi som jægere har et ansvar for at tale sammen, opgaven kan ikke løses på det enkelte ejendomsniveau. Arealkravene som de andre medlemmer af Vildtforvaltningsrådet forslår (ikke jægerne!), giver i denne sammenhæng ingen mening! Det kræver tusindvis af hektar at forvalte kronvildt optimalt, her i ligger netop styrken for hjortevildtsgrupperne. Både store og små jordbesiddelser får en vigtig stemme.
De regionale hjortevildtsgrupper har efter tysk forbillede været jægernes mulighed for et forum omkring denne dialog. Opgaven er forholdsvis simpel, lav et fælles overordnet og operationelt mål for forvaltningen. Sørg samtidig for medinddragelse af naturens andre brugergrupper. Er vi lykkedes med den opgave? Nej, opgaven er ikke løst! Alt for mange har bragt følelser og personsager med ind i diskussionerne, det giver ikke vellykket forvaltning.
Dokumenteret viden er nøglen
I de seneste 10 år har forskning, praktiske forsøg og erfaringsudveksling med omkringliggende lande, klædt os bedre på end nogensinde. Videnskab og forskning flytter konstant grundlaget for den videre beslutningsproces. Vi behøver altså ikke længere at læne os op ad myter, lommefilosofi, andenhåndsviden eller landsbyens “kloge kone”. Lad os i fællesskab anvende fornuftig, underbygget og dokumenteret viden – det giver mening!
Vildtforvaltningsrådet har opstillet en stribe forventninger til jægerne. Det må være på tide, at vi forsøger at indfri disse! Værktøjer og viden ligger klar på hylderne, vi mangler kun den enkelte jæger i en fordomsfri tilgang til opgaven. Lad os derfor få gang i den positive debat her på NetNatur, i Danmarks Jægerforbund, på de sociale platforme og ikke mindst i de regionale hjortevildtgrupper. En stærk og fælles kapitalforvaltning af hjortevildtstammerne er at foretrække – græske tragedier savner altid en lykkelig slutning …
Morten Kjelmann, vildtforvalter
