En kastestang fra råbuk, groet fast i et træ, er et sjældent fænomen og hvordan det er gået til, kan du her læse flere teorier om
I ”Dansk Jagttidende” i 1887 beretter baron A.C. Berner.Schilden-Holsten om en kastestang fra en råbuk, der nogle år forinden var fundet groet i et birketræ på Løvenhom Gods, da man der gennemhuggede en mose. Baronen fremhæver det både som sjældent, at kastestænger gror fast i træer, og at de efterfølgende bliver fundet. Han mener, at kastestangen var tabt af en rovfugl, krage, mår eller egern, og at den groede fast, fordi den kom til at ligge i træets top imellem to grene. Herudover kender han kun to andre tilfælde på fænomenet, der begge er fra Tyskland.
Tekst: Henning Kørvel
Under gennemhugning af en mose på Løvenholm Gods blev der fældet en birk, hvor der i stammen 10 alen (6,2 meter) oven over jorden fandtes en indvokset kastestang fra en råbuk.
”Dansk Jagttidende” beretter i september-udgaven i 1887 om det sjældne fund, der blev gjort af inspektør P. la Cour.
Han lod stykket med kastestangen afsave og gav det baron A. Berner-Schilden-Holsten, der fortæller historien om det i Dansk Jagttidende, som var medlemstidsskrift for Dansk Jagtforening, stiftet i 1884.
Baronen mener ikke, at den buk, der bar kastestangen, selv har anbragt den i birketræets top, men at den må være tabt af en rovfugl, krage, mår eller egern, og den landede i toppen af træet, hvor den er blevet liggende imellem to grene, der i tidens løb er vokset sammen om kastestangen.
Dette bekræftes af, at stammen har to marvpletter med omliggende årringe. På den ene side af birkestykket ses rosenkransen, og på den anden side ses den smukke regelmæssige stang, der er 10½ tomme (26,67 cm) lang.
Baronen finder, at det er et mærkeligt tilfælde, at stangen bliver liggende i birketræets top, gror fast og sidst bliver fundet.
Han havde kun kendskab til to andre tilfælde, hvor kastestænger var groet fast i træer. I det ene tilfælde fra Tyskland drejede det sig om en kastestang, der var groet fast i en bøg.
Ejeren, overførster L.C.E.H.F. von Wildungen havde præsenteret den i ”Waidmanns Feyerabend”.
Han fortalte, at den i 1819 blev opdaget midt inde i en gammel knudret bøg omtrent tre fod oven over jorden. Men han finder det vanskeligt at bestemme, hvordan den er kommet ind i stammen.
A.C. Berner-Schilden-Holsten efterlyste i sin artikel om kastestangen i birketræet informationer fra læserne om andre lignende tilfælde, men fordi det er uhyre sjældent, at de forekommer og opdages, lod ingen høre fra sig.
Øverst ses den smukke kastestang fra en seksender stikke ud, og på tegningen nederst ses rosenkransen. Det menes fastslået, at kastestangen er groet ind i træet imellem to grene i toppen af træet, hvor den formentlig er havnet, fordi den menes tabt af en rovfugl, krage, mår eller egern.
Denne kastestang blev fundet i en bøg i Tyskland i 1819, og den indgår i dag i samlingen i Den Gottorpske Kunst- og Naturaliesamling.
