Almindelig hæg er udbredt i det østlige Danmark, hvorimod den er mere sjælden i Vestjylland. Planten menes at være indvandret til Danmark for omkring 10.000 år siden
Af Redaktionen
Almindelig hæg er en løvfældende busk eller lille træ med kort stamme og ofte mange op rette sidegrene. Under optimale forhold kan den blive op til 15 meter, men er oftest mindre.
Som ung er barken lysebrun med korkporer, mens den ældre bark er mere gråsort og fint furet. Bladknopperne er spredte, spidse og brune. Bladene er aflange elliptiske med savtakket rand. Blade og bark dufter stærkt – nogle vil måske sige lidt marcipanagtigt.
De hvide, meget stærkt duftende blomster sidder i oprette toppe eller klaser med mellem 15 og 35 blomster i hver. Frugterne er med en diameter på omkring 20 mm, sorte eller mørkrøde stenfrugter.
Blomstringen finder sted i maj (derfor kaldes den også for majtræ), og frugterne modnes i september. Frugterne smager virkelig surt, men fuglene elsker dem.
Voksested
Almindelig hæg gror i underskov og skovbryn på næringsrig, fugtig jordbund. Den tåler periodisk oversvømmelse, men kan desuden også vokse på tør jord.
Anvendelse i vildtplantninger
Almindelig hæg er velegnet som underskov på fugtig og næringsrig jord, f.eks. under ask og el. Den er desuden velegnet til indplantning i hegn og skovbryn. Planten breder sig ved rodskud og rodslående nedliggende grene.
Som én af forårets tidligt blomstrende insektbestøvede buske er arten attraktiv for insekter, f.eks. bier. Bærrene ædes af forskellige bærædende fugle som bl.a. drosler og stære.
Undersøgelser af hegn har vist, at det formodentlig ikke kan anbefales at plante hæg i større tætte ensformige grupper eller læhegnsafsnit. Den æstetiske værdi er lille i efterår og vinter, og læeffekten er minimal.
Anden anvendelse af hæg
Bærrene og barken kan anvendes som tilsætning i kryddersnaps.
SE OGSÅ: Lav din egen kryddersnaps af hæg
En invasiv slægtning
I Danmark findes også den amerikanske Glansbladet hæg. Denne blev oprindeligt importeret som haveplante, men har siden bredt sig.
I dag betragtes denne som landskabsukrudt og som en invasiv art. Det anbefales derfor, at man ikke planter glansbladet hæg i det åbne landskab eller andre steder.
Kilde: Miljøstyrelsen